Hemmeligheder og løgne

Kapitel 23 - Stalkeren og Gudfeen

"Tusind tak fordi I alle er kommet så I alle kan møde min datter. Nu har fortiden indhentet mig og et par hemmeligheder og få løgner har set sin tid. Jeg ved at I alle vil støtte mig i den her tid og ikke mindst støtte min datter. Jeg er glad for at kunne præsentere: Gabriella Smith, prinsesse af Grenada!" Musik spiller efter min fars tale. Jeg trækker vejret dybt og ser min fremtid i øjne. Jeg går fremad hen til trappen. Et par gisp kommer fra entréen som er fyldt med mennesker. Jeg vender mig da jeg når hen til trappen. Jeg står et øjeblik og ser de præstigsfyldte mennesker i overdådeligt tøj stå og kigge på mig. Jeg går langsomt ned af trappen til der hvor den skiller. Til højre neden for trappen står min far sammen med Lisa og til venstre står Sophie, William og Tristan. Min første indskydelse siger mig at jeg skal gå hen til min far og Lisa men det er ikke det jeg gør. Mit hjerte tager styringen over min krop og jeg går ned til mine venner.

"Hvad er der sket med din kjole?" spørger Sophie hen over musikken. Hun hentyder til at før var jeg en lyserød sky og nu...

Tristan fører mig ud på badeværelset. Han siger at jeg skal fjerne min makeup og lægge den som jeg ville have gjort det. Tristan forsvinder. Jeg fjerner den lyserøde øjenskygge og putter noget mascara og eyeliner på istedet. På mine læber fjerner jeg den lyserøde læbestift og lægger en naturligfarvet istedet og fugter dem. Jeg kigger mig selv i spejlet og er tilfreds. I samme sekund kommer Tristan tilbage, dog med Satita som har en saks. I Tristan venstre hånd holder han noget sort gennemsigtigt stof. Jeg peger på det og Tristan siger at det tidligere har været et pynte gardin. Jeg griner og vi begynder at ordne kjolen.

Den lyserøde korsage dækker vi til med det sorte gennemsigtige stof som giver en fed rå effekt. I kanterne sætter vi det fast med sort gaffatape og det ser faktisk ikke dumt ud. Man kan stadig se den lyserøde farve under stoffet. Nu er vi nået til tylskørtet. Satita klipper de mange lag tyl af og hun når ind til noget blødt lyserødt stof som falder naturligt. De beder mig om at tage kjolen af. Der står jeg på badeværelset i bh, trusser og højehæle. Tristan giver mig et frækt smil og sammen med Satita bruger de gaffatapen til at tape nogle lag af det sorte inden under. Stoffet giver lidt volume men skørtet falder stadig flot og naturligt Jeg tager den på og skifter mine sko til de sorte Converse jeg havde på da jeg kom. Jeg kigger mig i spejlet på værelset. "Du er den smukkeste prinsesse jeg nogensinde har set!" siger Tristan med store øjne og tager et billede af mig.

Før lignede jeg en lyserød sky og nu... ligner jeg en rocker prinsesse. Sophie trækker mig ind i et kram og siger at jeg ser vidunderlig ud. "Det er så meget dig," tilføjer hun og smiler stort. "Jeg må give hende ret men jeg tror ikke at far vil," siger William og hentyder til vores far der er ved at sprænges. Han kommer hurtigt hen til os og begynder at skælde mig ud. "Hvad har du lavet?! Du har ødelagt kjolen!" siger han streng dog lavt så gæsterne ikke kan høre ham. "En rigtigt prinsesse ser ikke sådan ud! Slet ikke på min ø! Du har ikke medbragt andet en vanær indtil videre!" Lisa afbryder ham. "Vi har ikke en ekstra kjole så hun må bare se sådan ud i aften," siger hun til Anthony men henvender sig bagefter til mig. "Men det er ikke acceptabelt og der kommer til at være en straf." Stille og roligt fører hun Anthony og resten af gæsterne ind i en stor balsal længere inde i huset. Et par pressefolk kommer hen og tager et par billede men ingen stiller spørgsmål. "Jeg er nu glad for min hjælp af min stalker og gudfe," siger jeg glad og tøffer hen til balsalen med mine venner lige bag ved mig.