Hemmeligheder og løgne

Kapitel 29 - Kærlighed og forsideprinsesse

"Hej," hører jeg en stemme omme bag mig. Jeg havde også på fornemmelsen for lidt siden at nogle fulgte efter mig. "Er du på vej hjem," fortsætter den genkendelige stemme. Jeg nikker og bliver ved med at gå. Jeg går forbi en lille gyde og de sidste stråler sollys leger med snavset i luften. Før jeg når at tage mit næste skridt bliver jeg hivet ind i gyden. Den velkendte stemmes ejer skubber mig og af muren. Tristans brune øjne ser tilfreds på mig. "Du er en skummel stalker, min fine ven," siger jeg blot og mærker stadig Tristans hånd presse mellem mine ribben. Håndens pres bliver lettet lidt og Tristan læner sig ind mod mig. Hans perfekte blide læber rammer mine forsigtigt. En kollision af sommerfugle og nydelse rammer mig i maven og jeg kysser igen. Jeg lægger mine arme rundt om hans hals. Tristan flytter sine hænder rundt om min læn og trækker min krop ind til hans. Mit hoved letter fra muren så han ikke skal bruge kræfter på at nå min mund. Tristans mund slipper min men bevæger sig med små kys hen til mit øre. "Jeg elsker dig," hvisker han og kysser mig på øreflippen. "Jeg elsker også dig," svarer jeg stille uden nogen tvivl i stemmen.

Chokket rammer mig først da Tristan bevæger sig tilbage til min mund men det forsvinder hurtigt da han rammer mine læber. Med elegance trækker Tristan sig lidt tilbage og kigger mig i øjne. Jeg kigger i hans og ser ind i dybet. Et dyb af hemmeligheder og skjulte ting. Jeg ved med det samme at jeg vil vide mere om ham. Langsomt bevæger vi os hånd i hånd hen til mit motel. Jeg smider mig på sengen efter en lang dag. Tristan kommer lumsk hen til mig men nøjes med at lægge sig ved siden af mig. Han trækker mig indtil han og der ligger jeg med hovedet på hans muskuløse bryst og benene filtret ind i hans. Jeg strækker mig hånd ned til hans og fletter fingre. Selv tager han sin frie hånd bag mig og nusser mig på maven så han vikler den rundt om min ryg. Jeg mærker hans brystkasse hæve og sænke sig. Jeg nyder stilheden som er euforisk. En dejlig stilhed som brydes af en endu mere behagelig stemme. "Det du sagde i går," starter Tristan ud med. "Det med at du aldrig har prøvet at være lykkelig før," fortsætter han og jeg nikker bekræftende så han ved at jeg husker det. "Må jeg prøve at gøre dig bare lidt mere lykkelig?" spørger han og jeg kigger straks op på ham med spørgende øjne. "Spørger du om du må være min kæreste?" spørger jeg forvirret. "Nej ikke rigtigt, jeg vil bare gerne være der for dig," svarer han enkelt og jeg mærker skuffelsen trange ind i mig. "Men med frynser ikk?" smiler jeg smørret. Som svar kysser Tristan mig og jeg føler mig allerede bedre tilpas. Nærmest tryg. Mens jeg tænker over min fremtid med Tristan mærker jeg mine øjenlåg bliver tungere og tungere. I Tristans trygge favn falder jeg i søvn.

Jeg vågner op med solens første stråler i mit ansigt. Et par stærke arme er rundt om mig. Tristans regelmæssige vejrtrakning mærkes i min nakke. Jeg ser solen stå op i en bestykket boble af Tristans sjæl. Taget om mig strammes og armene trækker mig endnu længere indtil ham. "Godmorgen, prinsesse," hvisker Tristan ind i mit øre. "Godmorgen," svarer jeg tilbage og prøver at komme fri fra de store arme. "Nej," brokker Tristan og trækker mig tilbage. "Men jeg skal på arbejde," undskylder jeg. "Bare fem minutter mere," siger han søvnigt. "Bare lidt endnu, Gabriella," forsætter han og jeg lægger mig til rette igen. En banken på mit vindue får mig hurtigt op at sidde. Jeg kigger ud af vinduet og ser Sophie stå med sin mobil oppe. Skærmen lyser og jeg kniber mine øjne sammen. Jeg stiger ud af sengen med lidt besvær på grund af Tristans arme. Da jeg kommer nærmere på mobilen og Sophie kan jeg se at mobilen viser klokken. 9:13.

"Shit!" udbryder jeg og Tristan vågner med et sæt. Sophie nikker og går væk efter at have givet mig et strengt blik. Jeg skynder mig at tage noget tøj på og børste tænder. Jeg forsøger at rede mig hår igennem men samler det tilsidst i en stor knold får jeg klippet det af. Jeg spæner hen til døren og tager sko på. "Jeg smutter," siger jeg stressende og farer ud af døren. Jeg når lige at hører Tristans mumlen og jeg løber hen til butikken. Pressefolkene på vejen kan ikke følge med mig og jeg er selv overrasket over min hurtigthed. En kunde går roligt ud af butikken og jeg når at snupper døren inden den ryger i. "Du er sent på den," siger Sophie blot og går om bagved. Jeg puster ud og hører en masse klik ude fra gaden. Gæt hvem den nye forside bliver, tænker jeg sarkastisk til mig selv. "Prinsesse Gabriella som kommer for sent på arbejde," tænker jeg højt bidende. Fedt.