Jeg tager min kuffert og snegler mig ud af flyvemaskinen. Hele turen er gået godt, dog er 8,5 time meget lang tid. Der er også helt mørkt udenfor da klokken er lidt over midnat. Nu skal jeg bare igennem lufthavnen og finde en taxa. "Hvor skal du hen?" spørger manden i taxaen. "The Granate Motel, tak," svarer jeg ham. Jeg sidder og kigger ud af vinduet. Der er en meget smuk natur her på Grenada. Fra billygternes lys kan jeg se de smukke blomstre flagre i vinden ved siden af palmerne. Vi kommer ind til en stor by - det må være hovedstaden, Saint Goerges, hvor mit Motel er. Gadelygterne gør at jeg lige kan skimte de flotte hvide huse med orange tage. Det må se bedre ud i daglys og jeg glæder mig til at se byen i morgen. Taxaen stopper på en parkeringsplads uden for et stort hus. "Det bliver 23 euros," siger taxamanden og rakker sin hånd ud. Jeg finder min pung frem og tager en 50'er frem. Der er kun lige nok i den seddel til huslejen i 4 dage på motellet... heldigvis.
"Hejsa, hvordan kan jeg hjælpe dig?" spørger receptionist som om hun var hyper og lige havde sovet. "Hej, uhm... mit navn er Gabriella Smith og jeg har booket et værelse..." Receptionisten tjekker noget på en computer. Hun kigger op på mig. "Hvor mange år er du, altdå hvis jeg må spørge?" Hun vender sig om og finder en nøgle frem. "16 - Jeg er her for at finde min far," svarer jeg og hun rakker mig nøglen. "Værelse 3, nede af gangen, jeg håber du finder ham. Godnat." "Tak. Godnat!" smiler jeg og går med min kuffert ned til værelse 3. Det var ikke fantastisk men det var billigt og så mange penge havde jeg nu ikke sparet sammen. Der er en dobbeltseng i midten af lokalet ud til væggen med et mørke rødt og hvidt sengetøj med to små natborde til hver side. Til venstre side er der et lille køkken med et lillekøleskab + fryser, en ovn med komfur, en vask og en lille bordplade. Til højre er en dør ind til badeværelset hvor man knap nok kan stå bøjet over vasken. Man kan næsten sidde på toilettet imens man er i bad - så lille er det men sådan må det bare være. Så slemt er det heller ikke. Jeg klarer mig! Nu skal jeg bare sove og i morgen begynder min rejse på at finde min far, Anthony.
ESTÁS LEYENDO
Hemmeligheder og løgne
Novela JuvenilGabriella er 16 år og kan vist nok kaldes for en drengepige. Gabriella er blevet kaldt Gabe siden hun var lille og blev venner med Nicko - hendes bedste ven. G har aldrig kendt sin far og er træt af at skulle tage af sig selv da hendes mor arbejder...
