Hemmeligheder og løgne

Kapitel 38 - En lille fotograf

Sophie er taget med ned i byen for at købe de sidste par ting. Hun kom hen på slottet for at se mit nye værelse indtil videre. Hendes reaktion: "Omg! Jeg vil dø for sådan et værelse! Hvordan kunne du gøre det her selv? Har du fået hjælp? Du har het sikkert fået hjælp! Eller også så er du faktisk Superwomen! Omg jeg forguder dig lige nu!" Alt jeg gjorde var at grine af hendes reaktion. Ikke ondt ment men det var virkelig sjovt for det kom ud mega hurtigt og kludret. Hvor er hun dog bare dejlig! "Du skal så meget have de her gardiner, Gabriella!" råber Sophie ud i butikken fra den anden side. Et par folk kigger mærkeligt på hende men hun lægger ikke mærke til det. I hånden viser hun et par sorte mørklægningsgardiner med sølv hawaiiblomster på. "Det er perfekt!" råber jeg tilbage og menneskerne glor nu på mig. Jeg smiler til dem og går hen til Sophie. "Her," siger hun og rakker mig et par stykker som vil passe til mine vinduer. "Så mangler vi bare en åben kommode, et stativ og sort maling," smiler jeg og vi går op til kassen og betaler.

Jeg kaster mig ned på sengen ved siden af Sophie og kigger på de nye gardiner. "Tak for hjælpen, du," takker jeg og sætter mig op igen. "Så lidt," siger hun og går ud på badeværelset. Jeg finder hurtigt min kuffert frem og putter mine bukser ind på en hylde i den lille åbne kommode. Jeg har købt to sorte stofskuffer hvor jeg putter undertøj og sokker i. Der er kun et rum tilbage og jeg putter mine to par Converse der ind i. Jeg hænger mine trøjer op på sølvbøjlerne som jeg også købt og hænger det hele på stativet. Et lille grin kommer. "Det er jo ligesom et lille walk-in-closet," smågriner Sophie bag mig idet jeg sætter kufferten ind bag stativet. Jeg rejser mig op og smiler. "Får du egentlig den der ekstra dør fjernet?" spørger hun og jeg fortæller at jeg ikke lige umildbart have tænkt på det. Måske er det lidt mærkelig at have to døre... Er det det? "Banke, banke, på." Jeg bliver afbrudt af mine tanker af William som kommer ind. "William!" hviner Sophie og hopper op på ham. "Heeey!" smiler William midt i krammet. Sophie hopper efter et (lidt for langt) knus. "Se hvem jeg har med," siger William stol og ind af døren kommer Tristan. "Tristan!" hviner jeg denne gang og hopper og på ham. Krammet er dog hurtigt men jeg bliver siddende. Med mine ben rundt om ham kysser jeg ham. Tristan kysser hurtigt igen og trækker mig ind til ham. "Hej," hvisker han midt i kysset. Jeg hopper ned og hvisker hej tilbage. "Hot," griner Sophie og jeg smiler genert til hende. William kigger rundt i værelset. "Wow. Men hvorfor for du ikke fjernet den ekstra dr?" spørger han og jeg sukker tungt. Jeg lader mig falde ned på sengen med hovedet ned i min pude. Puden med brevet tænker jeg. "Sagde jeg noget forkert?" hører jeg William hviske til Sophie. Jeg sætter mig op med et sæt. "Sengebetræk!" udbryder jeg. "Soph vi glemte et nyt sengebetræk!" Jeg vender mig om til dem. "Shit," siger hun lavt og jeg tror at det er første gang jeg hører hende bande. "Drenge, hvad siger I til en tur ned i byen..." siger Sophie langsomt og jeg elsker hende for at gøre det før mig. "Sjovt," "Cool," siger drengene i kor og vi bevæger os ned i byen.
Da vi kommer tilbage skynder jeg mig selv at trække betræk på puden med brevet i. Vi fandt et hvidt et med mange hawaiiblomster i forskellige farve. Jeg har vist fundet et tema til mit værelse, tænker jeg og smiler for mig selv. "Må jeg ikke få et billede af dit værelse," spørger Tristan da vi er helt færdige med værelset. De nymalede sorte sengebord er kommet ind da mig og Sophie malede dem for et par timer siden. Jeg fniser og nikker. "Du får virkelig den bedste artikel om mig," smiler jeg og vi går ud i døråbningen. Tristan begynder at tage billeder. Sophie trækker mig med ned af gangen. "Laver han en artikel om dig?" spørger hun panisk. "Ja, det er ikke noget stort," beroliger jeg hende. "Har du nogensinde tænkt på at han måske bare udnytter dig?" spørger hun stille og kigger afventende på mig. "Nej..." hvisker jeg tøvende og tænker det hele igennem.

Han stalkede mig og kom kun til pressemøderne med mig. Han har også kigget ind af mit vindue på et tidspunkt mens jeg sov. Han har taget billeder af næsten alt jeg fortager mig... hvad med den der lyd fra da jeg var i gyden med manden? tænker jeg. Panikken fiser rundt i mig og alligevel er mit svar til Sophie helt roligt. "Der er sikkert ikke noget i det," siger jeg og vifter med hånden. Jeg går tilbage ind på værelset som om tankerne slet ikke har været der...