Hemmeligheder og løgne

Kapitel 14 - Trøstespisning med drengene

Jeg vågner op med et sæt. Jeg har haft den samme mareridt som jeg har haft tusind gange før men der er noget der er mærkeligt: Jeg har ikke haft mareridtet de andre dage her på øen. Det er første gang i dag. Helt ærligt, så forstår jeg det ikke. Normalt har jeg kun spist et æble til morgenmaden men i dag skal jeg spise ordentligt - når jeg er fortvivlet eller meget forvirret hjælper mad. Det er vel på en måde at trøstespise, bortset fra at når man trøstespiser er det mest usundt. Når jeg trøstespiser er det rucola med granatæblekerner og mango - hvorfor, ved jeg dog ikke.

Efter jeg har fået tøj på skynder jeg mig ned i byen for at finde en restaurant som er villig til at lave det, til ingen penge. Heldet må være med mig i dag for på den første restaurant har de salaten faktisk på menukortet! Det er bare som frokost i stedet for morgenmad... mindre detalje...!

"Godmorgen," siger tjenere og spørger hvad jeg vil have. "Uhm jeg kan se at I har en salat med granatæblekerner og mango men som frokost," starter jeg og tjeneren nikker. "Kunne det være muligt at få den nu - som morgenmad?" Tjeneren tænker sig lidt om og siger at han vil være tilbage om lidt, da han vil snakke med kokken om det. Et lille bling kommer fra min taske mens jeg venter. Nicko har skrevet til mig. 'Hvordan gik interviewet??' kommer der frem på min skærm og jeg svarer tilbage med det samme. 'Kongen var i Nashville på et tidspunkt i 1999 til 2002... det må være ham!'. Jeg lægger min mobil på bordet da Nicko ikke svarer med det samme. Han er sikkert sammen med drengene - åh hvor jeg savner mine store drenge: Nicko - ekstra meget, Kaps - meget, J.J. -  også meget, Seb - specielt hans humor og lille Krille tilsidst som er så sød! Kunne de ikke bare komme på ferie her, nu? Er det for meget at forlange af verden? Svar til mit eget spørgsmål: Ja, ja det er det nok.

Jeg for min salat og jeg fortæller alt siden interviewet til Nicko over sms. Hans synes at jeg kunne være den ultimative prinsesse som bare ville sparke røv for vildt - citeret fra ham! 'Men hvornår skulle jeg så være sammen med dig og de andre drenge?' svarer jeg tilbage. Det havde Nicko dog ikke tænkt på men som han siger: 'Hva' fanden! Du betaler bare for at et privatfly kommer og henter os!" efter fulgt af en blinkesmiley, kyssesmiley og en highfive-smiley. Gosh det kunne være fedt! Jeg griner for mig selv og tager en bid af min salat. Den er bedre end min egen og den er fantastisk! Efter at have nydt min bid skriver jeg tilbage til Nicko.

Da jeg er på vej ud af restauranten efter to timer ændre mine fødder retning. Nicko og jeg valgte at Facetime i stedet for at sms'e. Jeg fik set alle drengene og vi snakkede om alt andet end min situtation. Det var faktisk dejligt at få en pause fra det men nu banker virkeligheden på. Jeg går i et stykke tid for at nå mit mål. Faktisk så ved jeg ikke hvorfor jeg valgte at gå, jeg kunne have taget bussen eller en taxa. Lidt motion er vel også godt! Solens stråler varmer min ryg og hedeslagene kommer ind over mig. Noget jeg må vende mig til. Jeg ser det store fort og går hen til marmor trappen. Den lille melodi ringer fra ringeklokken...