Hemmeligheder og løgne

Kapitel 37 - Projekt 'Nyt værelse'

"Tak for hjælpen, jeg skal nok gøre resten," takker jeg William og Sophie da vi har båret tingene op på 'mit' værelse. Jeg kigger hen mod døren. Heldigvis ser de mig og de forlader rummet. Jeg lukker døren og sukker. Jeg kigger rundt i det store værelse med eget badeværelse. Inden jeg når at gøre mere banker det på døren. "Lisa?" spørger jeg forvirret da jeg åbner døren. "Kom med mig," siger hun blot. Jeg følger efter hende tøvende. Vi går et par få skidt hen til værelset ved siden af. Lisa åbner døren og et værelse lidt mindre end mit dukker frem. "Jeg tænkte på om vi ikke skal slå de to værelser sammen," siger hun og jeg er allerede glad for ideen. "Fedt, man!" smiler jeg. "Har du en hammer?" spørger jeg hende stadig begejstret. Lisa nikker og går for at finde en stor hammer. Jeg træder ind i rummet. Enten kan jeg lade det til et walk-in-closet eller jeg kan bare få et større værelse. Et walk-in-closet er dog ret meningsløs da jeg ikke har særligt meget tøj - det ville heller ikke være mig. Lisa kommer tilbage og jeg takker hende. Jeg går ind ved siden af igen og finder min mobil frem. Jeg sætter en playliste på, lukker døren ind til mit værelse, åbner vinduet og fjerne alt fra den ene væk. Jeg stiller mig klar til at slå i muren mens musikken spiller så højt den nu kan. Med al min kraft slår jeg hammeren ind i muren. Et lille hul dannes og jeg kan kigge ind til mit ekstra værelse. Jeg fortsætter med at lave huller og efterhånden kan jeg slå større stykker af den store væk ned. Jeg er lidt under halvvejs da min playliste stopper. Jeg trykker repeat og fortsætter arbejdet. Mens jeg slår til muren lader jeg al min vrede komme ud. Min vrede mod brevet og afsenderen. Min vrede mod min nogle gange umulige far. Min vrede mod min mor som sagde ja til at jeg skulle bliver her. Lidt mere vrede til afsenderen og min mor, bare fordi jeg er i humør til det. Jeg skænker også Tristan en vred tanke men ved ikke hvorfor. Han har jo hjulpet mig igennem det hele indtil videre. Jeg hamre der ud af. Støvet klæber sig rundt om mine ben og stiger langsomt op ad. Den tunge tåge flyver let og langsomt ud af de åbne vinduer. Mit ellers sort tøj får et hvidt lag på sig. Nye had opstår og jeg tænker på Thea og hendes eks. Et par ekstra hårde slag rammer ekskæresten mens Thea kun får elsklige tanker. Hvor jeg dog savner hende! Hver gang jeg tænker på hende, tænker jeg på ekskæresten. Jeg ved ikke og jeg skal være ked af det eller vred. Tårerne rammer mine kinder og jeg sitre af vrede. Mit hjerte banker højt og mit hoved dunker på grund af de mange tanker. Hele min krop ryster og krafterne forsvinder langsomt. Jeg falder om på gulvet af udmattelse. Tårerne får frit løb. Jeg er træt af mit liv. Jeg er træt af min fortid. Jeg er træt af mig selv. Mit liv er et stort kaos. JEG er et stort kaos. Jeg ved ikke hvad jeg skal føle. Jeg er helt følelseskold. Mine tanker kører der ud af som det eneste. Det bløde blå gulvtæppe føles dejligt mod min slatne krop. Blå... Jeg er blå. Ihvertfald indeni. Jeg har blåt blod i årene. Selvom jeg troede det ville være en dans på roser at være kongelig er det alt andet. Specielt når man ikke passer ind. Jeg har aldrig lært manerer eller noget ligende. Jeg er praktisktalt blevet opvokset af ulvene. Jeg kan bare ikke finde mig selv i det her. Måske har han ret. Måske har jeg brug for noget fra fortiden. Men ikke endnu! Jeg kan godt stå det her imod, bare lidt endnu.

Væggen er nu nede og jeg fin pudser siderne med groft sandpapir. Jeg har fået krafterne tilbage og vil ikke skænke nogen en tanke. Kun mig selv og mit lille projekt her. Jeg skifter til joggingbukser og en løs trøje. Jeg trækker joggingbukserne op til knæene og lunter afsted mod en malerforretning. Jeg vil ikke have blå vægge.
En lille klokke ringer da jeg går ind. "Hej," smiler jeg til manden bag disken. "Jeg skal bruge et par spande hvid maling," forklarer jeg og manden finde tre bøtter hvis maling frem. "Skal du også have pinsler?" spørger han og jeg nikker bekræftende. Men han roder i en skuffe spørger jeg hvor jeg kan finde gulvtæpper. "Jeg har et par forskellige. Vil du se dem?" svarer han i den samme toneleje hele tiden. Igen nikker jeg og smiler venligt. Jeg bestemmer mig for et dejligt blødt hvidt gulvtæppe med et par sølv hawaiiblomster et par steder. Jeg siger tak efter at have betalt og går hjemad men højre hånd fyldt med poser og venstre holder fat om en stor rulle af gulvtæppet. Det går langsomt. Et par pressefolk går ved siden af mig og tager billeder. "Hvorfor gør du det selv?" spørger den ene pressemand. "Fordi jeg gerne vil. Jeg er jo bare et normalt mennesker og jeg har to hænder som fungere, så hvorfor ikke selv gøre det?" svarer jeg igen tilfreds.
Jeg stiller poserne ned og åbner den store guldbelagte dør. Med besvær kommer jeg ind. Satita kommer ud fra køkkenet. "Søde skat, hvad laver du dog?" spørger hun helt forbavset. Jeg sætter tingene fra mig, lukker døren og puster ud. "Jeg har bare lige hentet et par småting," smågriner jeg. "Et par småting?" griner hun igen, ryster på hovedet og går ud i køkkenet igen. Jeg sukker og begynder at slæbe den store rulle af gulvtæppe op af trapperne. Bump, bump, bump, lyder det ved hvert trappetrin. Det undre mig at ingen kommer for at se hvad der sker men på den anden side er det jo også et stort hus. De er sikkert i de andre ender af huset og kan ikke høre det. Jeg pruster og stønner men får det endeligt op. Min ryg går ondt af at have bøjet mig forover men jeg fortsætter med rullen ind på mit værelse. Jeg går nedenunder igen for at hente poserne med maling + udstyr. Jeg finder en skarp hobbykniv frem i den ene pose. Helt ude ved kanterne skærer jeg det blå gulvtæpper op. Jeg trækker til i det ene hjørne og går mod midten. Det samme går jeg i alle hjørne og efterhånden er tæppet af. Nedenunder er det støbt et betongulv. Jeg fjerne det gamle tæppe. Et højt bump lyder da jeg smider det ude for døren. Sved pibler frem på min krop og selvom alle vinduerne står åbne er jeg ved at dø af hede. Jeg bytter noget lim ligende superlim på betongulvet og ruller forsigtigt det nye gulvtæpper ud. Jeg sidder veltilfreds oppe i vindueskarmen og køler af. De store sølvblomster på tæppe giver et ekstra twist som jeg elsker. Nu skal jeg bare igang med væggene. Inden jeg går igang tjekker jeg min mobil. En besked fra Sophie.