Hemmeligheder og løgne

Kapitel 10 - Ideernes dag

Jeg kommer gående hen ad gaden på vej til arbejde næste dag. I går fandt ud af intet positivt med hensyn til min far men det går rigtigt godt i butikken. Som Sophie siger: "Du er jo født til det her!" men jeg tvivler dog lidt på hende nogle gange - jeg har stadig en masse af lære om den her ø! En lille klokke ringer når jeg går ind. "Hey Soph!" Smiler jeg og giver hende en krammer. "Nu skal du høre, Gabe," siger Sophie og trækker vejret langt ind. "Jeg var oppe det meste af natten for at finde frem til der kun er en realistisk mulighed hvis din far stadig skal være på den her ø!" Jeg venter spændt! "Din far MÅ være kongen!"

Det er som om jeg sluger en mursten. Hele verden står stille og Sophies stemme giver ekko i mit hoved.
"HVA'?!" udbryder jeg. "Ja enten det eller så bor han ikke på øen," fortsætter Sophie forstående. Efter en time omme bag i har jeg samlet mig lidt mere. "Vi bliver nødt til at snakke med ham, Soph. Jeg vil vide om han er min far eller ej," snøfter jeg da hun kommer gående. Hun nikker og giver mig en krammer. Nu føler jeg mig allerede bedre. Efter krammet finder jeg min mobil og ringer Nicko op. Efter andet forsøg tager han den og jeg snakker ham igennem det hele. Vi plejer ikke at snakke om sådan noget og dog ved han lige hvordan han skal reagere. Nicko gør lidt grin med hvis det var rigtigt og det får mig til at smile. "Forestil dig at du kommer gående ned af en lang trappe ind til en balsal fyldt med fissefornæmme folk. Du kommer gående i en stor lyserød prinsessekjole og boom! Så har du revet den af og står i fodboldtrøje og shorts med banner og det hele! Alle de fissefornæmme mennesker får hurtigt gjort det samme og lidt efter sidder i og kigger på mig i tv'et hvor jeg spiller for FCBarcelona! Kan du forestille dig det?" Udbryder han og vi flækker af grin. "Hvor er du bare selvfed, Nicko!" joker jeg og som den Nicko han er skal der lige siges: "Ja der er jo en som skal være det!"

"Så hvad er din plan?" spørger Sophie da vi sidder og spiser frokost. Jeg tænker og lidt og svarer at jeg ikke helt ved det endnu. "Har du nogen ideer udover bare at vade hen til kongehuset?" griner jeg. Sophie har heller ikke nogen ide - ihvertfald ikke bedre end min! "Du har bare tænkt dig at troppe op og snakke med ham?!" udbryder Sophie efter at jeg har forklaret det helt igennem. "Thjaa...det havde jeg tænkt mig," svarer jeg og Sophie kigger på mig som om jeg er sindsyg. "Hvis det nogensinde skal lade sig gøre bliver du nødt til at have aftalt et møde..." siger Sophie og jeg lyset svæver op i mine øjne. Det falmer dog hurtigt da Sophie siger: "Dog skal du ikke regne med noget... ked af at sige det søde men vores konge," siger hun og læner sig over bordet. Hendes stemme bliver næsten en hvisken. "Han er ligeglad med os - vi der arbejder for øen og os som ikke er rige. Han er forfærdelig."

Stille og langsomt kommer en ide op i mit hoved. "Jeg har det!" råber jeg Sophie lige op i hovedet og jeg før også et par øjne i nakken af dem bagved.