Part 16

72 2 0
                                    

Næste dag
"Alex" sukker jeg. Han går bare igen. Jeg har prøvet at tale med Alex men det virker ik. Måske skulle jeg fortælle ham Det?...Han har været min eneste ven. Jeg går mod Alex, men brandalarmen går pludselig i gang. Jeg går ikke ud Af skolen jeg går bare i pedalens rum og transformere. Jeg gøre mig til luft så ingen kan se mig. Det kan være det bare er falsk alarm. Jeg går ind i fysik rummet og ser en pige på 14 år er bange og er under bordet. Branden er ikke falsk alarm. BRANDEN ER HER. "Hjælp" siger pigen bange. Jeg Laver nogle håndbevægelser og branden Er slukket. Eller næsten da. Hvorfor er det så svært at slukke det. Jeg tager pigen ud og går ind igen for at slukke det. "Det er mørkt brand du skal bruge dine kræfter tilsammen" siger stemmen i mit hovede. Ild.....vand....jord...og luft. Jeg prøver at kontrollere den "kontrollere den" siger stemmen i mit hovede. Jeg prøver men kan ikke. "Jeg hjælper" siger stemmen. Branden slukker endelig. "Hvordan?.." "Ingen spørgesmåler Gå ud af skolen nu" siger stemmen. Jeg går hurtigt ud og transformere end Jeg går ud til de andre. "Er du okay?" Spørger Alex mig "ja, ja det er jeg" siger jeg og kigger bag mig ved skolen. Luften Kommer Dejligt på mit ansigt. Jeg mærker en Hånd på min skulder. "Undskyld for jeg var sådan en.." "Det er okay" afbryder jeg ham. Han smiler lidt og selv smiler jeg tilbage. Alex kigger på mig pludselig "hvad?" Spørg jeg "Det bare...hvordan kunne du være i branden så lang tid Og ikke hoste eller mærke noget i halsen" spørg han. JEG HAR EVNER ALEX MEN JEG KAN IKKE FORTÆLLE DET! Tænker jeg "jeg må bare have været heldig" siger jeg. Han trækker på skulderen og griner.

______________________

Hej, håber i kunne lide denne Kapitel :) hvis i kunne kan i godt Stemme :) hvis der skal være noget anderledes så skriv i kommentaren :)
Mig❤️

The secret (på pause)Where stories live. Discover now