The secret (på pause)

30 part

(Næste dag)
Mit vækkeur ringer. Jeg v åger langsomt op. Jeg plejer at være mere frisk, men i dag er jeg bare knust. Alt hvad Alex sagde sårede mig. Jeg må få ham tilbage. Jeg savner ham. Ehm jeg mener som ven ja hehe...styr dig Daniella. Jeg tager tøj på og begynder at gøre klar til skole.
Skole
Jake kommer hen til mig "Alex?...har han fundet ud af det?" Spørg Jake "ja, jeg vidste ikke han ville være så sur" siger jeg og kigger på Alex. "Det hele skal nok gå" siger Jake. "Jeg må få ham tilbage" siger jeg og går hen til ham. "Alex!" Siger jeg og vender ham om. "Hvad vil du?" Siger han "jeg er kommet for at sige..." "ALEX!...kom nu" siger en af hans venner. "Jeg kommer om lidt" siger han "jeg er kommet for at sige undskyld" siger jeg "okay?" Siger han "okay?..." Spørg jeg "er jeg så tilgivet?" Spørg jeg "nej!!...desværre, men jeg kan altså ikke være din ven når du ikke kan stole på mig" siger han "nej, Alex, jeg Stoler på dig men...jeg vidste ikke hvordan jeg kunne sige det" siger jeg. "Seriøst, ved du hvad Glem alt hvad vi havde som venner. Glem vi kendte hinanden, ellers bliver det værst for dig selv. Kan du måske huske jeg mobbede dig. Sådan kan det forblive HVIS DU TALER TIL MIG IGEN!" Siger han og gik. Klokken ringede og alle gik. Jeg støttede mig op af et skab og glid langsomt ned. Jeg begyndte at græde. Tænk at jeg ville sige undskyld. Hvorfor blev jeg også sådan. Kan jeg ikke være et normal Menneske. "Hvorfor er du trist?"'spørg stemmen "det er ligemeget" siger jeg "nej da" siger stemmen "jeg ved godt Alex betød meget for dig" siger stemmen. "Og jeg ved ikke hvorfor han betyder så meget!" Siger jeg "Det er fordi..du kan lide ham" siger stemmen "hvad, pffth nej." Siger jeg "Og ved du hvad?" Spørg damen "hvad?" "Han kan også lide dig" siger hun "du tager fejl, Alex er som en bror for mig. Men ikke mere. Han truede mig" "tror du virkelig Alex er sådan. Han er bare virkelig knust over du ikke fortalte ham det før" siger damen "det er jo en hemmelighed" siger jeg damen griner "hvad?" Spørg jeg "har du ikke hørt. Dem man virkelig stoler på kan man fortælle alt" siger Hun "Men..?" "Du må få ham tilbage" siger hun "hvordan" spørg jeg "fortæl dine føltelser og sig undskyld igen, men bare med rigtig føltelser" siger hun "men jeg kan ikke" siger jeg. jeg får intet svar. Da det bliver pause tager jeg Alex med ind I pedalens rum. "Hvad vil du!!" Råber han "jeg...jeg.." "Omg, du tager 5 år jeg går nu" siger han. Jeg fryser døren til. "Lås den op" siger han "nej!!.." Siger jeg "LÅS DEN OP!!" Råber han. Alt bliver stille. Mine øjne bliver lyserøde selvom jeg har briller på. "Hør, undskyld, undskyld, undskyld. Jeg..jeg er virkelig ked af jeg har løjet. Jeg vidst ikke hvordan jeg skulle sige det!...Jeg er virkelig ked af det. Nogle gange ville jeg ønske jeg var normal, men det er jeg ikke. Jeg undskylder en masse gange. Jeg ved du vil blive sur nu" siger jeg grædende "seriøst!!.. Ved du hvordan det er at være mig!!!...Jeg er blevet mobbet hele mit liv. Min mor er borte. MIN FAR er hele tiden væk, jeg er helt alene. Og da jeg endelig fik en ven var jeg lykkelig og de ord gjorde mig virkelig Knust fordi du er min ven. Min eneste ven..." Forklare jeg. Han kigger Helt ind på mig. "Undskyld...jeg skal nok gå n.." Mere nåede jeg ikke st sige for...
___________________________
UUUUU, hvad FANDEN sker der nu??? XD