The secret (på pause)

Part 29

Jeg går hen til Jake med Monstrerne. Han lægger den inde på et fængsel. "fortæl nu bare Alex om dine evner" siger Jake. "Nej, hvem ved om han ville holde det hemmeligt" siger jeg "hvad sker der hvis Nogen finder ud af du er TEG" spørg Jake. "De vil Låse mig inde i et rum og Laver alt mulige blodprøver" svare jeg "nåårh" siger Jake. "Lad os få trænet" siger jeg til Jake. "VAND!" Råber han. Jeg Laver stærke Vandbølger "Ild" Råber Jake. Og sådan fortsætter det. "Det hjælper ikke" siger jeg og stopper op. "Hvad mener du?" Spørg Jake "Jeg har prøvet at være stærkere men...Det er som om jeg mangler noget i mine evner" forklare jeg. "Som hvad?" Spørg Jake "Jeg...Jeg ved det ikke" siger jeg forvirret. Min telefon ringer pludselig. "Hallo?" Siger jeg "Kan du tale lidt" siger Alex i den anden enden af røret "Ja selvfølgelig" siger jeg "skoven?" Spørg Alex "ja" siger jeg og lægger på. "Jeg må gå, Alex vil tale" siger jeg til Jake "okay" siger han og laver et eller andet. Jeg tager ud til skoven. Jeg ser Alex "hvad så?...hvad ville du tale om?" Spørg jeg ham. "Det er fordi...jeg ved ikke helt om jeg elsker Nina mere" siger Alex "hvad mener du?...vil du slå op med hende?" Spørg jeg "ja, Jeg tror ikk helt hun elsker mig" siger Alex trist og kigger ned. "Du fortjener også bedre" siger jeg og lægger min hånd i hans skulder. "Du har ret...jeg slår op med hende snart" siger Alex med et smil. Vi hør pludselig en lyd. "Hvad var det?" Spørg Alex "Sikkert bare en fugl" siger jeg. Han nikker. Lyden kom igen. "Der var lyden igen" siger Alex. Jeg kigger rundt. "Lad os komme væk herfra" siger Alex "Ja" siger jeg. Vi går 5 skrift og så høre vi lyden igen. Vi stopper op og kigger rundt. Pludselig kommer en af monstre. "ARGH" skriger vi. Den fanger os. "Lad os være!" S
Siger jeg. "Daniella Jackson!" Mumler monsteret "hvordan kender han dit navn" spørg Alex. Jeg ignorer ham. "Hjerner!" Siger monsteret med savl. Hvad skal jeg gøre, hvad skal jeg gøre. "Så er det ude med os Daniella" siger Alex. "nej!" Siger jeg irriteret "Kan du se den monster!!...DEN VIL HAVE VORES HJERNER" siger Alex i panik. "Jeg vil ønske TEG var her" siger Alex "TEG?." Mumler jeg. Jeg kigger på Alex som ser bange ud. Jeg bliver nød til det her. "Alex, jeg er ked af jeg måtte lyve" siger jeg "hvad mener du?" Spørg Alex forvirret. Jeg transformere mig. "Du er...?" Stammer Alex. "Undskyld" siger jeg og kigger ned. Monsteret er ved at angribe Alex. Jeg Laver Nogle små ildkugler. Jeg tramper på jorden og store stene kommer op. "Overgiv dig" siger jeg "ellers hvad" siger monsteret med savl. Jeg kigger irriteret på monsteret og Kaster de store ting. Han er næsten mast. Jeg ringer til Jake. "Kom over til skoven NU! Vi har et monster her" siger jeg i røret. "Kommer" siger Jake. Der går lidt tid og Jake er endelig her. Han trykker på en knap og et fængsels kommer ud. Jeg transformere tilbage. Jeg går stille hen til Alex. "Du løj" siger Alex sur "jeg...jeg ved det men.." Mere når jeg ikke at sige før Alex afbryder mig "men hvad? Var du bange for at jeg skulle sige det til nogen, og du fortælle Jake det før mig?...jeg forstår dig ikke. Du er ikke min ven hvis du ikke kan stole på mig!!..Favel!" Siger Han sur. Jeg sukker og kigger ned. :(
______________________________
Håber i kunne lide kapitlet. Der er en speciel person der godt kan lide denne Historie/bog og Hende/ham vil jeg gerne Takke jeg ved ikke hvad han/hun hedder men hun har et billede af Marcus og Martinus på hendes profil billede <3 men tak for du læste med <3