Har du nogensinde følt dig helt alene i verden? Har du gået fra land til land? Har du kæmpet med livets uretfærdigheder?
I denne historie møder vi 15 årige Jessica. Hun blev efterladt på gaden af sine forældre, da hun var 3 år. Hun har ikke nogen ve...
I må meget undskylde, at jeg ikke har opdateret tidligere i dag, men jeg er først blevet færdig nu! Jeg startede i går med marathonet, da en skrev, om jeg ikke kunne lavet et. Jeg har siddet i alle mine frie timer, for at lave det, så jeg håber, at i kan lide det.❤️ det bliver om hendes skolestart. Det bliver på 5 kapitler.
*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•
I dag skulle jeg starte i skole - yayy. Ej jeg glæder mig faktisk, da jeg flere gange har fået af vide, at jeg nok skal klare mig godt. Jeg tager et af de sæt, som Martinus valgte, da vi var ude at shoppe.
Rất tiếc! Hình ảnh này không tuân theo hướng dẫn nội dung. Để tiếp tục đăng tải, vui lòng xóa hoặc tải lên một hình ảnh khác.
Jeg tager et par sorte sneak's, og så går jeg ned for at spise morgenmad. "Godmorgen"smiler Gerd-Anne. "Godmorgen" svarer jeg. Jeg tager en bolle med ost, og så går jeg op og børster tænder. Jeg tager hurtigt et æble og en sandwich i en pose, og så er jeg klar. "Drenge kommer i?" Råber jeg. "Hvordan kan du være så hurtig og frisk om morgenen?" Spørger Marcus. "Det er fordi, at jeg sov godt ovenpå en bunke sejre i nat." Driller jeg. Marcus bliver pigefornærmet, og kommer med alle mulige undskyldninger: "det var fordi, at Martinus spillede for dig" "jeg var slet ikke klar, da du startede spillet" osv. "Jaja lad bare bare sige det" sukker jeg. "Martinus? Er du snart klar" råber jeg til Martinus. Han kommer ned af trappen, med et spejl og en dåse ID-voks. "Hvad skal du bruge det til?" Spørger jeg, men inden jeg får et svar ser jeg, at Marcus også har det i hånden. "Hvad foregår der lige?" Spørger jeg forvirret. "Jo altså, når vi ikke har tid fra morgenen af, så sætter vi hår på vej til skole" siger Martinus glad. "Seriøst? Er i så overfladiske? Kan i ikke bare redde det?" "Nej det er vigtigt, at vores hår sidder godt" siger Marcus. "Okay, men lad os gå nu"
Da vi kommer hen på skolen, føler jeg, at folk stirrer på mig. "Drenge hvor ligger kontoret?" Martinus kigger mærkeligt på mig "hvorfor da?" "Fordi jeg ville gå derhen" siger jeg. "Troede du da, at du selv skulle gå derhen? Vi går da med!" "Okay" Da vi havde været oppe på kontoret, gik vi ned mod klassen. Jeg stoppede lige udenfor døren "Martinus hvad nu hvis de ikke kan lide mig?" "Hvis ikke de kan lide dig, er det dem, som går glip af en fantastisk mulighed. Du er så skøn, og hvis ikke de kan se det, så er det deres problem" sagde han bestemt, men også opmuntrende. Jeg nikkede, tog vejret og bankede på. "Kom ind" blev der sagt på den anden side af døren. Jeg tager tungt i dørhåndtaget. "I kommer for sent igen drenge helt ærlig.... Nårhh Hej, du må være Jessica ik'?" "Jo det er mig." "Jeg hedder Helle, vil du ikke fortælle lidt om dug selv?" Jeg kiggede på Martinus og mimede 'hjælp mig', han forstod det heldigvis. "Øhmm Jessica er en pige på 15 år. Hun er skide god til FIFA, hun er super sød, sjov og så er hun sygt klog!" Skyndte Martinus sig at sige. "Nå okay, tak Martinus jeg spurgte ellers Jessica. Jessica du kan sætte dig ned ved siden af Claire. Hvis der er nogen som har spørgsmål, så stil dem gerne nu" sagde hun og pegede på en bitch. Seriøst hun havde en alt for kort nederdel på, netstrømper, sådan en ting om halsen, for meget mascara og eyeliner og så havde hun også lige smækket resten af Matas i hovedet. Jeg satte med ned ved siden af hende. "Ja Lucas" det var en dreng der lignede en fals model. "Har du en kæreste?" Jeg kiggede bare ned i bordet "øhm nej, det har jeg egentlig ikke" der kom en masse 'uhhh' lyde. "Ja Alexa?" "Hvad er 57.890/54?" Jeg tøvede ikke et sekund, da jeg var sikker i min sag "1.072,03704, du kan prøve det af på lommeregneren, hvis du tvivler" sagde jeg. "De...det....det er rigtigt" stammede en dreng der lignede en nørd. "Nå flere spørgsmål? Nå okay tak Jessica"
