Har du nogensinde følt dig helt alene i verden? Har du gået fra land til land? Har du kæmpet med livets uretfærdigheder?
I denne historie møder vi 15 årige Jessica. Hun blev efterladt på gaden af sine forældre, da hun var 3 år. Hun har ikke nogen ve...
Jessica du kan sætte dig ned ved siden af Claire" sagde hun og pegede på en bitch. Seriøst hun havde en alt for kort nederdel på, netstrømper, sådan en ting om halsen, for meget mascara og eyeliner og så havde hun også lige smækket resten af Matas i hovedet. Jeg satte med ned ved siden af hende.
Jeg gik alene rundt i frikvarteret, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle. Alexa kom hen og spurgte om vi skulle være lidt sammen i frikvarteret, jeg synes, hun virkede sød, så jeg sagde ja. Vi gik over mod fodboldbanerne, da drengene spillede fodbold derovre, det gik vist ret godt for Martinus.
Alexa:
Hoppla! Dieses Bild entspricht nicht unseren inhaltlichen Richtlinien. Um mit dem Veröffentlichen fortfahren zu können, entferne es bitte oder lade ein anderes Bild hoch.
Da det blev spisefrikvarter, gik vi ind, og jeg ved ikke hvor Alexa blev af, men satte jeg mig ned ved et tomt bord, da jeg ikke vidste hvor jeg skulle sidde. Der kom en kæmpe flok drenge hen og satte sig ned, jeg mener, de var nok 12 stykker. "Så du hedder Jessica ik'?" Spurgte en dreng der lignede en playboy. "Hvad rager det egentlig dig?" Spurgte jeg irriteret. "Kostbar var?" Blev der råbt af en af de andre. "Pftttttt" der var en der piftede, da jeg gik hen for at få noget frugt. Jeg stod ret malplaceret i det hele, jeg satte mig bare ned igen til drengene. "Nå så du kom tilbage til mig baby" flirtede ham playboyen. "Nej, men der var ikke ledigt andre steder, og jer er ikke din baby!" En dreng kom hen og lagde sin klamme arm om mig. "Ad hvad tror du lige du laver?!!" Råbte jeg af ham. Pludselig var der en af drengene der farede op, og han skubbede mig op af væggen "hør her: der er ingen og jeg mener INGEN der skal gener Lucas! Han er ligesom skolen lækreste dreng, så du sige tabte ikke imod ham!" Jeg tror han også lige, at han fik spyttet mig i hovedet. Jeg satte mig bare ned igen, da jeg faktisk var bange. Det lyder meget mærkeligt, mig Jessica Johnson - bange!? Jeg tror faktisk ikke, at det var nogen som kunne undgå at høre dem. "Nå skatter hvor kommer du så fra?" Jeg undlod at svare, da jeg ærlig talt ikke magtede ham Lucas. "Hallo!!! Han spurgte dig om noget så svarer man ligesom" råbte en. "Je..jeg kommer fra I..Italien" sagde jeg lavt. "Jamen så har jeg fundet mig en italiener" sagde han glad. Mange af pigerne der gik forbi, stirrede ondt på mig og sendte mig dræberblikke. Nogle af dem vendte næsen i sky, og blev pigefornærmede. Lucas er åbenbart populær blandt damerne. Jeg forstår ikke helt hvorfor, han er da ikke køn. Altså Marcus og Martinus er 100p pænere. Ham Lucas ligner en model, men man kan godt se, at det ikke er naturligt. Hans markerede kindben, må han have lavet med makeup, og hans perfekte glatte hår, det sidder som om, at han har haft en privat frisør inde over det. Jeg forstår ikke, hvad de andre piger ser i ham. Han er jo en bunke fup! "Sååå skatter? Er du italiensk model?" Spurgte Lucas "nej, hvad får dig dog til at tro det?" Spurgte jeg ham overrasket "Øhmm hallo?! Du er jo gude smuk!"
Martinus kom ind af døren til kantinen - endelig! Han kiggede rundt, som om han ledte efter nogen. Han gik ned til et bord, hvor Marcus sad. Han hviskede noget til ham, og så pegede Marcus herover. Martinus så lidt vred ud, og begyndte at råbe af Marcus. Jeg kunne ikke præcist høre, hvad han råbte. Han kom med faste og hurtige skridt herover.
