Har du nogensinde følt dig helt alene i verden? Har du gået fra land til land? Har du kæmpet med livets uretfærdigheder?
I denne historie møder vi 15 årige Jessica. Hun blev efterladt på gaden af sine forældre, da hun var 3 år. Hun har ikke nogen ve...
Jessica's synsvinkel: Vi har lige sat os til bords og skal til at spise. Vi skal have And, og det sanger virkelig godt. Jeg tror aldrig, at jeg har smagt noget så godt, men måske er det fordi, at jeg aldrig har smagt varm mad før.
Vi er nu kommet til desserten: Risalamande. Det er noget med, at der bliver gemt en mandel i skålen, og den der får den, får en præmie. Jeg har måske kigget lidt på Martinus i smug, men kæft han ser godt ud. Jeg har også taget ham nogle (*host mange) i at kigge på mig.
Jeg har lagt mærke til, at alle er meget konkurrencemindede, da folk sidder og hakker i skålen.
Da skålen kommer til mig, tager jeg bare en klar, og sender den videre. Jeg er egentlig ret ligeglad med præmien. "Jeg fik den, jeg fik den!" Hviner Emma og viser os mandlen. Jeg synes det var meget godt, at Emma fik den, så kom ingen af os andre til at slås om den, og ingen bliver hånet. Emma fik mandelgaven som var en pose svensk slik, hele familiens yndlings.
Det er nu tid til, at vi skal åbne gaver. Der ligger en masse pakker med fint papir og bånd, under det vidunderlige juletræ. Jeg håber, at folk bliver glade for mine gaver.
Martinus har forklaret mig, at vi skiftes til at vælge en gave til en anden indtil alle sidder med en gave. Så åbner vi på skift, og sådan gentager man det. Der vil nok være nogle der løber tør for gaver til dem, men så fortsætter de sidste bare. Kjell-Erik vælger en til Gerd-Anne, Gerd-Anne vælger en til Kjell-Erik. Og sådan gør de andre voksne også. Emma finder en gave til mig, jeg finder en til Martinus, Martinus finder en til Marcus, Marcus finder en til Alexa, Alexa finder en til William og William finder en til Emma.
Kjell-Erik og Gerd-Anne åbner begge hver deres gave fra mig. De kommer hen og giver mig et kæmpe knus hver. "Der er mere" siger jeg hemmelighedsfuldt og rækker dem konvolutten med turen til Paris i. Da de åbner den, er de begge målløse. "Jessica, det skulle du altså ikke gøre" Gerd-Anne var meget rørt, og græd lidt. Gerd-Annes gaver:
Oops! Bu görüntü içerik kurallarımıza uymuyor. Yayımlamaya devam etmek için görüntüyü kaldırmayı ya da başka bir görüntü yüklemeyi deneyin.
Oops! Bu görüntü içerik kurallarımıza uymuyor. Yayımlamaya devam etmek için görüntüyü kaldırmayı ya da başka bir görüntü yüklemeyi deneyin.
