All I Need Is You

19 // Følelser

Jeg vågner op med en god fornemmelse i maven. Jeg husker tilbage på i går, hvor vi vandt 40-5 mod Italien. Det er da stort, vi syntes det var så stort, at det skulle fejres.

Vi var nu tilbage i hallen.
"Vil Norge venligst gå på scenen" vi gjorde hvad vi blev bedt om. "Vil Italien venligst gå på scenen" Italien kom igen trampende som om de ejede det hele igen. Scenen så anerledes ud i dag. I går var der sat 3 borde frem: et til hvert hold, og et til dommerne. I dag er der sat, en bum, en buk og en trampolin op. Jeg tror, at det er Martinus' lykkedag, da der tydeligvis skal dystes i: Idræt.

For at være ærlig er jeg ikke vild med idræt - men hvem er også det? Jeg er ikke ligefrem dårlig til det. Min kondi er nok på det højeste lige nu. "2. Runde starter nu" blev der råbt i højtalerne. "I denne dyst skal hvert hold vælge, en deltager som skal stille sig på en af de 3 genstande, og en anden til at skulle prøve på at skyde modstanderen ned"
Vi valgte Martinus til at stå på brummen, og Marcus til at skyde.

Det endte med, at vi vandt. Så nu var Italien ude. Man skulle igennem 3 runder, men vi havde vundet to ud af tre, så det var ikke nødvendigt med den sidste runde. Næste gang skulle vi mod Frankrig.

I aften var der ikke flere kampe, så alle havde en friaften. Vi tog i byen og fejrede, at vi havde vundet vores første officielle runde. Det hele var jo faktisk Martinus' skyld. Jeg må indrømme, at jeg måske er lidt forelsket i Martinus, men det bliver nok aldrig til noget... skidt med det. "Hey Jess! Kom her over" råbte Alexa. Vi var taget ind på en restaurant først, og efter ville vi tage ud på en skøjtebane, da det ville være vildt sjovt.

Vi havde lige bestilt vores mad, og vi havde ikke fint tøj på. Vi var jo ikke på date eller noget, selvom det ville have været fantastisk hvis vi var - ej stop dig selv Jessica! Martinus kan ikke lide dig.

Vi var lige kommet ind på skøjtebanen. Ikke for at prale, men jeg er vildt god til at stå på skøjter. Jeg lavede en masse drejninger, sving og piruetter, imens de andre sad og så på. Jeg gjorde mig nok lidt ekstra god, da jeg vidste, at Martinus så på.

- Hold op med at tænke på ham! Du har altid været stærk, og du har aldrig vist følelser for nogen før.
- men hvad nu hvis det er fordi, at jeg faktisk er vild med ham?
- det er du ikke. Du har ikke bundet dig til nogen før, og det kommer du heller aldrig til.
- okay, du har nok måske ret
- ja jeg har!
- men hvad hvis du ikke har?...

Jeg havde en samtale med mig selv, inde i mit hovede. Det var lidt forvirrende, men jeg er nok også lidt mærkelig. Martinus havde vist opdaget, at jeg ikke var så opmærksom, og han kom hen til mig. Han sendte et skævt smil, som sagde vi-to-skal-lige-snakke-uden-de-andre. Jeg nikkede bare kort, og gik ud af entréen. "Hvad er der Jess? Det var din ide, at vi skulle skøjte" sagde han bekymret. Jeg kiggede ham i øjenene og overvejede at lyve, men det kunne jeg ikke - ikke for ham.."jeg ved det ikke, seriøst!" Nærmest råber jeg. Han kigger på mig med et far-agtigt blik. "Jess fald nu lige lidt ned, du plejer slet ikke at være sådan her. Det er ikke den Jess jeg kender" svarer han roligt. Hvad! Så nu kender han mig ikke? Jeg tager en dyb indånding og prøver at falde til ro, for hans skyld. "Okay ja, jeg virker nok anerledes, men hvad kan jeg sige. Det er slet ikke rart at være 'anerledes' for jeg kan heller ikke kende mig selv." Jeg er begyndt at græde nu. "Martinus?" "Jess?" "Kan jeg stole på dig?" Snøfter jeg. Han laver et bestemt nik og svarer "selvfølgelig! Jeg vil altid være her for dig" det giver mig en ro i kroppen, og en tryg fornemmelse. Jeg ånder lettet ud. "Var det det der skule til?" Spørger han. Var det det? Skulle jeg bare vide, at jeg har én i mit liv jeg kan stole på? Eller hvad er der med mig?!
"Martinus. Jeg tror bare, at jeg havde brug for at vide, at jeg bare har én i mit liv, som jeg kan stole på, bare at have én der altid vil være der for mig, det giver mig bare en tryg fornemmelse." Mine muskler slapper af, mine skuldre sænkes og mine bekymringer er væk. "Wow Jess. Du må have haft det sværere end jeg troede, hvis du virkelig mangler én du kan stole på, og en som er der for dig. Jeg vil med glæde stå her og være der for dig" sagde han smilende. Han rakte sin hånd ud og spurgte "vil du med ind igen?" Jeg nikkede, smilede og tog imod hans hånd.

*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•
Heiii!❤️
UNDSKYLD, UNDSKYLD OG 1000 GANGE UNDSKYLD! Jeg er så ked af ikke at have opdateret længe, men jeg har ikke rigtig haft tid. Jeg er i fuld gang med at prøve på at være mere aktiv, da nogle af jer kommenterer: "mere" "hvornår kommer der mere"
-Bolette❤️