All I Need Is You

34 // Angstanfald

Jessica's synsvinkel:
Jeg sad og tænkte lidt over tilstedeværelsen, og bare generelt over livet. Jeg fik pludselig et Flashback, men jeg vidste ikke hvorfra.

Jessica's Flashback:
Jeg vågner en morgen badet i sved. Min krop har højere temperatur end normalt. En masse læger siger træk vejret, ind, ud, ind, ud. Jeg skriger af mine lungers fulde kraft. En mand og en kvinde kommer hen til mig. De prøver at berolige mig, men jeg er panisk. Lægerne snakker med manden og kvinden, og forsikrer dem om, at jeg bare har fået et panikanfald. "Det skal nok gå over, men jeg vil anbefale ikke at lade hende være alene hjemme mere end 2 timer. Hun kan godt få angst eller panikanfald, hvis hun føler, at hun er alene. Sådan har nogle børn det bare. Måske vokser hun fra det med tiden, eller også må hun leve med det" siger overlægen.
Mit blod er nogenlunde i omløb, i de rigtige mængder. Jeg trækker vejret normalt, men pludselig, da ingen er i rummet, får jeg et angstanfald. Jeg hiver efter vejret, falder ned på gulvet og sveder helt vildt. Jeg besvimer, og jeg hører lige nogen sige "hun har luftmangel, og hendes vejrtrækningen har det ikke godt. Skaf en respirator!"...
Flashback slut.

Jeg vågner op fra mit Flashback med et sæt. Martinus sidder ved min side, med sin hånd i min. Jeg kigger forvirret op, hvor mit blik møder Marcus og Alexa. "Hvad laver i her?.... hvad laver jeg her?....hvorfor?....hvad?" Spørger jeg. "Jeg hørte, at der kom en masse lyde fra dit værelse, så jeg gik herind og tjekkede, at du var okay. Men da jeg kom herind var du badet i sved, du skreg og du råbte "hvor er du? Hvor er du?" Svarede Martinus. "Jeg...je...jeg havde et mareridt/Flashback" stammede jeg. "Hvad gik det ud på?" Spurgte Martinus. "Jeg lå i et Hvidt rum, jeg var badet i sved. Nogle læger stod rundt om mig, og mine forældre var der. Lægen sagde, at jeg havde det med at få angst/panikanfald" sagde jeg.

De kiggede alle på mig, som var jeg sindsyg. "Jess? Er du sikker på, at det var dine forældre?" Spørger Alexa. Jeg nikker stille "de sagde, at deres datter havde fået et panikanfald" Alexa sad og tænkte, men så alvorlig ud. "Jessica? Måske er dette et tegn på, at dine forældre er i live men, at du inderst inde altid har været bange for sandheden" siger hun. "Hvordan det?" Spørger Marcus. "Jo lad mig forklare. Jessica har det med at få angstanfald, fordi hun er bange for at være alene. Hendes forældre var der i drømmen, fordi de stadig bekymrer sig om deres datter Jessica. Jessica får drømmen nu, da hun er stor nok til at få sandheden at vide" forklarer Alexa.

Jeg mærker stille tårerne trille ned af mine kunde, i lange baner. Tænk, at jeg er klar til at få fortiden og sandheden nu. Tænk, stumme forældre er i live, og at de bekymrer sig om mig. Tænk, hvis de siger: "Jessica det var aldrig, vores mening at efterlade dig helt alene. Vi elsker dig, og vi har savnet dig siden."

__________________________
~ nogle timer senere ~
Vi sidder hele familien og spiller fisk. Altså Alexa er her også, selvom hun ikke er en del af familien. Kjell-Eriks mobil ringer, så han tager den og går. Gerd-Anne har noget brød i ovnen, og skal tage det ud. Marcus og Martinus går ud i haven og spiller fodbold, mens Emma og Alexa går ud i køkkenet. Nu er hehe alene.
Min puls stiger, blodet kører hurtigere rundt i kroppen, jeg hiver efter vejret og så besvimer jeg. Angsten for at blive efterladt igen, af de mennesker jeg holder af, overtager mig.

"Jessica?! Er du vågen? Kan du høre mig?" Råber en bekendt stemme. Martinus? Jeg misser med øjnene, og mit blik møder noget skarpt lys. Jeg er på et værelse. "Du fik et angstanfald" siger Gerd-Anne foruroligende. "Jeg var bange for at blive efterladt, af de mennesker jeg holder af" svarer jeg. En tåre løber ned af min kind, men Martinus tørrer den væk. "Ikke græd. Jessica, jeg ved du er så stærk, og jeg ved, at du kan klare det!" Siger han. Martinus stemme har tit gjort mig tryg. Han tage enig ind i sin favn, og jeg falder stille i søvn.

__________________________
Heiiiii❤️
Nyd det nye kapitel!
Jeg håber, at i har en god weeekend.
-Bolette❤️