All I Need Is You

40 // jeg skal nok finde jer

Jessica's synsvinkel:
Martinus' øjne glimtede som aldrig før. Han havde blanke øjne, som jeg vil gætte på skyldes glædestårer. Jeg smiler til ham, og tager hans hånd i min.

Martinus og jeg står stadig oppe i Eiffeltårnet, og holde hinanden i hænderne. De andre gik ned for 15 minutter siden, men vi kunne stå her for altid, bare vi har hinanden. "Martinus?" Han nikker, og jeg fortsætter "jeg har tænkt over noget, og det er, at uanset hvor jeg havner i verden, uanset hvordan det går mig og uanset hvordan det udvikler sig med os, så vil jeg bare have, at du er lykkelig, om det er med mig eller ej" siger jeg. Jeg kan mærke et par tårer i øjenkrogene. Det var svært at sige til han, men det var nødvendigt. Nogle gange er man nød til at give slip, på den man mest holder af.
Han kigger mig alvorligt i øjenene, løfter min hage op med sin pegefinger og så siger han dybt seriøst "Jessica Johnson, jeg ER lykkelig med dig, om du er lykkelig med mig ved jeg dog ikke, men du skal ikke tro, at jeg ikke er lykkelig med dig." Vi smiler begge, og omfavner hinanden.

Vi sidder på en bænk, i toppen af Eiffeltårnet, Martinus og jeg, hånd i hånd. Vi sidder tæt op af hinanden, og mindes vores sjove, knap så sjove, gode, mindeværdige, første stunder og minder sammen.

"Uhh hvad med den gang, hvor du sagde, at du boede tæt på Elvflata!" Griner Martinus. "Det kan jeg godt huske, jeg var ret opsat på at køre i stedet for at gå, så jeg sagde, at jeg bare kunne gå hjem derfra, og så fandt du mig om morgenen, hvor jeg, troede du råbte 'kat vil jeg ha'" griner jeg med.

"Hvad med dengang, hvor du sagde, at du var GOD til FIFA, og jeg bankede dig 10-2!" Griner jeg. Martinus griner ikke, men surmuler for sjov. "Årh kom nu, den var da god!" Siger jeg. "Jaja" mumler han.

"Jeg ved det! Dengang hvor vi var i England, og du ikke turde gå på skøjtebanen, fordi du gerne ville have en som var der for dig hele tiden, også i svære tider, og en som du kunne regne med, og det var der din superhelt trådte ind i billedet!" Griner han, imens han tilføjer "det var så sødt" jeg forsvarer mig hurtigt "Hey! Det var fordi, at jeg var usikker på mig selv" jeg prøver at virke seriøs, men vi flækker begge af grin.

"Jeg har en god en! Dengang vi var i shoppingcenteret sammen med din mor og Marcus, og i ville finde forskellige outfits til mig. I gik så meget op i det, at i skulle have set jer selv" griner jeg. Martinus dasker mig på skulderen, og jeg spiller med på hans lille 'leg' "av Martinus! Det gjorde mega ondt" piver jeg. Han kigger forskrækket på mig, og farer sammen, og jeg kan se det paniske udtryk i hans øjne.

Jeg kan ikke holde masken mere, og bryder ud i høj latter. Han kigger irriteret på mig "Jess! Du må ALDRIG gøre mig så bange igen, jeg ved jo ikke hvor skrøbelig du er"

"Jeg har en god en" plaprer Martinus om. "Dengang hvor vi blev kærester, det var den bedste aften og dag i HELE mit liv" jubler han. "Jeg kunne ikke være mere enig, men jeg har også en god en, den er faktisk den næstbedste vi har lavet i aften, lige udover den du lige sagde" han kigger stolt på mig.

"Dengang her for et par minutter siden, hvor du fór sammen, fordi du troede, at jeg havde slået mig!" Griner jeg.
Av jeg har helt ondt i maven, af at grine så meget.

"Hvad med dengang, hvor du lige var kommet hjem til os, og du ikke vidste hvad de sociale medier var!" Nu er det hans tur til at grine. "Jeg havde jo aldrig haft en smartphone vel?"

Denne aften har været rigtig god. Martinus og jeg har siddet heroppe i snart 4 timer, og vi har saftsuseme grinet meget. Jeg komme lige i tanke om noget, som jeg skal have drøftet med Martinus.

"Martinus?" Han kigger forvirret på mig, det er nok over min alvorlige tone. "Hvad? Er der sket noget Jessica?" Spørge han bekymret.
"Jeg vil bare lige spørge, om du ville hjælpe med at finde mine forældre? Jeg ved, at hvis du hjælpe, og vi er sammen om det, så skal vi nok finde dem!" Jeg er lige ved at græde igen, men nej. Vær stærk!
"Selvfølgelig vil jeg det, jeg skal nok være hos dig, i ALLE situationer, som jeg jo lovede dig, i England" vi omfavner hinanden, og blive bare siddende i have vires tanker, oppe i toppen af Eiffeltårnet, med sammenflettede fingre.

Jeg hvisker ud over Paris, i håb om, at de kan høre det "jeg skal nok finde jer"

_________________________
Nu er denne bog: All I Need Is You, ved at nå sin ende, men der kommer nok 2 kapitler mere, eller noget, men bare rolig! Jeg er allerede i gang ned en 2'er, da jeg virkelig har nydt at skrive på denne bog!❤️