All I Need Is You

2 // talking to the moon 2/5

Hør sangen imens:
- takling to the Moon, Bruno Mars.

Måske siger folk bare, at jeg ligner en model, for ikke at såre mig. Jeg ved jo godt, at jeg er grim. Det er bare hårdt nogle gange, at folk ikke siger sandheden til en.
Jeg har aldrig haft nogle venner, som jeg har været tætte med, eller jo. Jeg vil nu ikke kalde det en ven, men jeg har én, som jeg deler alle mine problemer med. Hver eneste nat, i hver eneste by, i hvert eneste land, har jeg siddet og snakket med månen. Jeg ved godt det er skørt, men når du ingen rigtige venner har, så kan du blive desparat, for at få dine problemer ud. Jeg havde faktisk en rigtig lang snak med månen her den anden dag.

Jessica's lange snak med månen:
"Hej måne. Jeg ved det her vil lyde dumt, og at du sikkert ikke vil høre på mine problemer - for der er mange. Men nu kommer jeg med dem til dig alligevel. Det hele startede da jeg blev efterladt på gaden, af mine forældre. Jeg græd mig selv i søvn de første 6 år. Da jeg blev 9, besluttede jeg, at jeg ville rejse til et andet land. Jeg begyndte min lange rejse, men gik galt. Jeg havde brugt 2 år forgæves, på at gå den forkerte vej. Jeg kom så på rette spor igen, og det gik fint. Jeg fandt ud af, at popstjerner er vildt arrogante, og kun tænker på dem selv. Jeg har haft en brækket fod, hele turen hertil. Jeg har hørt folk, der hvisker, råber og skriger ad mig. De fleste gange, har det været nogle forfærdelige ting, de har råbt af mig. Jeg sidder egentlig her hver eneste nat. Jeg har jo ikke noget sted at tage hen, ikke noget at leve for og ikke nogle drømme.... jeg har tit overvejet at cutte, men det er alligevel også dumt. Måske er der en mening med, at jeg har haft det så hårdt. Måske er der lagt en plan for mig, men jeg skal lige igennem nogle prøver først. Lige netop de tanker motiverer mig, til at fortsætte mit liv. Jeg vil ikke væk herfra.
Jeg har faktisk én drøm. Den drøm er at finde mine forældre og høre, at de siger: "Jessica det var aldrig, vores mening at efterlade dig helt alene. Vi elsker dig, og vi har savnet dig siden." Det kommer jo nok aldrig til at ske. Jeg ved ikke engang, om mine forældre bor i Italien længere, eller om de er flyttet. Men inderst inde, er mit håb stadig tændt.

Jeg følte, at månen lyttede, og at han også talte til mig.

Hvad Jessica følte månen sagde:
Jessica? Jeg har hørt på dine problemer - ja der er mange. Men ved du hvad? Jeg synes du er en stærk pige. Du har et kraftigt lys indeni dig, men det er gemt så godt, at jeg næsten ikke kan se det længere. Jeg har kigget på dig i lang tid, siden du var helt lille faktisk. Da du var lille, havde du sådan er fantastisk smil, som ingen andre havde. Du gjorde folk omkring dig glade! Det smil ser man ikke meget til nu.... du har lukket alt og alle omkring dig ude, og måske du skulle åbne op? Jeg er her for dig, og jeg lytter hver eneste gang, du har noget at fortælle.
Tænk over hvad jeg har sagt til dig.
Slut.

Jeg kom tænkte længe over det månen havde sagt. Jeg smilede jo aldrig mere, jeg var aldrig glad. Hvorfor?
Jeg elskede virkelig mit liv førhen, men nu, er det som om, at jeg er blevet kastet ned i et bundløst sort hul. Det fortsætter bare for hver dag der går, og det holder aldrig op. Ja, det er kampene der aldrig holder op. Uanset hvor jeg er, hvad jeg gør eller hvad jeg siger, ender jeg i en eller anden form for kamp. Nødvendigvis ikke altid fysisk, men også psykisk.