All I Need Is You

31 // sangskriver og drømme

Jessica's synsvinkel:
Jeg vågner ved, at Martinus rusker i mig. "Hvad" mumler jeg. "Jess klokken er 7:45, du har et kvarter til at gøre dig klar i" griner Martinus. Jeg fór op, kun et kvarter - jeg er død. "Hvorfor sagde du ik—" han stod og var ved at få et grineflip. Jeg tjekkede hurtigt klokken 19:34, hvad?! "Århh du er så død Gunnarsen!" Hvæsede jeg "bare kom an Johnson" grinede han.

Efter at have jagtet Martinus rundt i hele huset, blev vi trætte og satte os i sofaen. "Nå men nu hvor du er oppe, vil du så ikke spille sangen, du skrev i centeret for mig?" Jeg tøvede lidt "tjoh, men den handler jo om dig, og den synges også til dig..." "Jess jeg elsker dine tekster, også selvom de er om hvor dårligt jeg har opført mig."
Det endte med, at han lavede de mest nuttede hundeøjne, som jeg måtte bukke under for.

Vi gik ind i musikrummet, og jeg satte mig ved klaveret. "Den hedder If i Were  a boy"

If I were a boy
Even just for a day
-
-
-
-
But you're just A boy

Da jeg spillede de sidste toner, begyndte han at klappe. "Fantastisk sang, eller jeg mener du er sygt god til at skrive sange! Kunne du ikke overveje, at blive sangskriver?" Spurgte han oprigtigt "det har Alexa's far også spurgt mig om. Jeg har sceneskræk så sanger er udelukket" grinede jeg.

"Jess? Du skulle virkelig overveje at blive sangskriver!" Begyndte Martinus igen "men hvem skulle jeg så skrive sange for?" Spørger jeg undrende. "Det kommer an på, hvem der mangler en sang. Du kunne komme til at skrive for Zara Larson, Ariana Grande eller Selena Gomez!" Udbryder han glad. Det er jo bare fordi, at det er nogle af hans celebrity crush. "Vi kunne tage ind til Sony Music i morgen?" Bliver han ved. "Okay fint! Men hvad hvis de ikke vil have mig til at skrive sange, eller hvad nu hvis folk ikke kan lide mine sange?" Råber jeg panisk. Martinus kom hen og tog min hånd "rolig nu. De vil elske dig og dine sange" beroliger han.

"Martinus? Hvad har du egentlig tænkt dig, at du ville med dit liv? Jeg ved, at musikken betyder en del, men efter det?" Spørger jeg nysgerrigt

"jeg har altid forestillet mig, at jeg ville slå mig ned i et hus, og så skabe min egen familie. Jeg ville holde af dem, og måske stadig turnere rundt, hvis folk stadig kan lide Marcus og Martinus. Ellers så vil jeg have så meget tid som muligt, med min familie" smiler han. Wow han havde mange planer... "hvad med dig Jess?" Jeg tænkte mig lidt om inden jeg svarede ham
"jeg tror måske jeg vil på College, og jeg har altid drømt om at lære Fransk, og tage til Paris og slå mig ned. Du ved jeg er jo en pige, så gå ned igennem gaden i modetøj, men uden alt sminken" griner jeg.
"Ej jeg vil også lære fransk, det lyder så sofistikeret. Når du har været på College, og jeg er færdig med musikken, kunne vi jo slå os ned i Paris sammen, og lære fransk?" "Det vil jeg meget gerne, jeg ved det lyder underligt, men på en måde er du den person, jeg vil tilbringe hele mit liv med" siger jeg. Martinus lyste op, da jeg sagde det sidste "jeg har det præcis på samme måde! Men Jess? Hvor vil du gerne på College?" Jeg tænkte mig lidt om igen "jeg ved det ikke helt, altså jeg er blevet tilbudt 3 forskellige colleges, som er rigtig kendt for deres høje uddannelsesniveau" siger jeg nervøst. Han får kæmpe store øjne "hvad!? Hvorfor har du ikke sagt det? Og hvornår? Hvor? Det er jo fantastisk"
Jeg kunne ikke lade være med at grine, lidt af ham "rolig nu et spørgsmål af gangen: jeg har ikke sagt det fordi, at jeg selv var meget i tvivl om hvorvidt, jeg skulle gøre det. Det er om 1-2 år, afhængig af hvornår jeg gerne vil afsted. Det er jo 3 forskellige colleges, det ene ligger i London, det andet i New York og det tredje ligger i Sydney. Jeg blev tilbudt alle stipendierne, da vi var i London til konkurrencen"
"Jess jeg ved, at det kommer til at tage 3-4 år, men vi kan klare et langdistance forhold, så jeg synes, at du skal tage afsted, hvis du vil kan jeg hjælpe dig med at vælge College" "ja det ville være fantastisk, hvis du ville det. Jeg tror altså først, at jeg vil afsted om 2 år, så har jeg et år, hvor jeg kan komme med jer på Tour, og slappe lidt af"

Resten af dagen snakkede vi videre omkring College tingen, og vi blev enig om, at det i New York, nok ville passe bedst.