Har du nogensinde følt dig helt alene i verden? Har du gået fra land til land? Har du kæmpet med livets uretfærdigheder?
I denne historie møder vi 15 årige Jessica. Hun blev efterladt på gaden af sine forældre, da hun var 3 år. Hun har ikke nogen ve...
Jessica's synsvinkel: Vi er lige kommet op i Eiffeltårnet, og det er nok kun omkring 300m højt. Nej! Hvad snakker jeg dog om, det er SÅ skræmmende, og hvis ikke Martinus var her med mig, var jeg for længst besvimet af angst.
Vi står og nyder synet sammen. Kjell-Erik, Gerd-Anne, Emma, Marcus, Alexa, Martinus og jeg. De bedste mennesker i verden.
Jeg tager et billede af udsigten og ligger på på insta:
"A better moment do not exist❤️🌃✨
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Martinus læner sig imod mig, o han kysser mig igen. Dette er et ligeså lidenskabeligt kys, som under broen, og idet hans læber rammer mine, går mit liv i slowmotion.
Jeg ser det hele klart for mig. Mine forældre forlader mig, de mange år af mit liv, som har været hårde. Da jeg mødte Martinus. Da jeg fortalte Martinus min livshistorie. Da jeg indså, at jeg elskede ham. Min første veninde. Julen. Damen til Martinus. Da vi blev kærester. Da vi var i England. Da vi kyssede første gang. Da vi kom til Paris. Da vi var i Disneyland, men så ser jeg noget, som jeg aldrig havde troet:
Mine forældre. De døde altså ikke? Jeg ser synet for mig igen, med bilen på motorvejen, manden der kører ind i dem, men denne gang, ser jeg en ambulance der når at redde dem. De døde ikke! De er i live et sted, og jeg vil finde dem.
Mit liv i slowmotion forsvinder langsomt, og jeg opdager, at vi stadig kysser.
Martinus' synsvinkel: Vi står oppe i Eiffeltårnet, og jeg læner mig stille imod Jessica. Vores læber rammer hinanden, og smelter sammen. Dette er en ubeskrivelig fantastisk følelse. Pludselig opdager jeg noget vådt løbe ned over min kind, men jeg lader det være. Jeg tænker ikke videre over det, men pludselig rammer noget vådt min kind igen. Denne gang er det en større mængde der rammer min kind. Jeg åbner øjenene og ser, at Jessica græder. Jeg håber og tror, at det er glædes tårer.
Jessica's synsvinkel: Jg trækker mig fra kysset og kigger på ham jeg elsker. Han tørrer tårerne væk fra mine kinder, og jeg forklarer ham hvad der skete. Han omfavner mig, og lover at hjælpe med at finde mine forældre. Jeg glæder mig til nogle flere lykkelige stunder med ham
