Har du nogensinde følt dig helt alene i verden? Har du gået fra land til land? Har du kæmpet med livets uretfærdigheder?
I denne historie møder vi 15 årige Jessica. Hun blev efterladt på gaden af sine forældre, da hun var 3 år. Hun har ikke nogen ve...
Nu må i endelig ikke blive forvirrede❤️men dette kapitel er om Martinus' synsvinkel, inden han kom ind i kantinen. Bare lige så i lige forstår det👌🏻😊
*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*•*
Martinus' synsvinkel: "Du kan bare sætte dig med ved siden af Claire" sagde Helle. Jeg må indrømme, da der blev spurgt om spørgsmål, magtede jeg ikke lytte efter. Der faldt alligevel lige ét spørgsmål ind i mit hovede: "har du en kæreste". Jeg kiggede op, for at se hvem der havde spurgt om det. Ganske rigtigt - Lucas. Det var typisk ham, han ville have fat i alle piger, men jeg kan ærlig talt godt forstår ham. Altså ikke det med, at han vil have alle piger, men det med Jessica. Hun er bare perfekt: - hendes mørke flotte hår, der glitrer, når solen falder hen over det - hendes krop er bare perfekt, man skulle tro hun var model - hun er sygt klog - hun er smuk - hendes mørkebrune dådyr øjne, der skinner, når hun er glad - hendes smil - de hvide tænder Ja alt! "Øhm nej det har jeg egentlig ikke" svarede Jessica. Jeg må ærligt indrømme, at jeg blev lidt glad, da hun sagde det. Måske er jeg blevet lidt vild med hende. Altså som jeg sagde da jeg mødte hende: hun gør noget ved mig, hun får mig til at smile på en måde som ingen andre kan, hun gør mig glad og hun forstår mig bare.
Da Helles norsktime var slut, løb vi ud på fodboldbanen. Med vi mener jeg alle drengene. Det er en ting vi har i klassen med, at vi spiller fodbold i spisefrikvarteret. "Kamp?" Var der en der råbte "altid" svarede vi alle. Vi var i det kun 8 drenge, så det blev 4 mod 4: Hold 1: -Martinus -Alexander -William -Kristoffer Hold 2: -Marcus -Andreas -Marius -Christian
Jeg så lige Jessica gå sammen med Alexa. Måske kunne de blive gode veninder, jeg så dem også gå ind i kantinen. Kampen trak lidt ud, så jeg var bød til at blive, selvom jeg gerne ville ind til Jessica. Det undrede mig meget, at Lucas og hans 'slæng' ikke var her, vi plejer at være like 14 drenge. Kampen var allerede i fuld gang, da jeg fik bolden. Jeg tænkte hurtigt: Aflever bolden til en fri spiller, få ham til at spille tilbage, drib'l uden om modstanderen, og så fyr, ind i målet - og scor! Det virkede totalt godt. Det var det Jessica havde sagt, så det virkede.
Lige nu havde vi spillet i 15 minutter, og kampen sluttede snart. Der stod 4-2 til mit hold - yay. "Yes! Så tabte i igen Marcus" råbte jeg. Som i sikkert har gættet, så vandt mit hold. Det er bare det bedste at vinde over Marcus. Så kan jeg hænge ham hele dagen. "Martinus har du set playerslænget?" Spurgte Marcus. "Åhh det havde jeg glemt! Tror du de er sammen med Jessica?!" Nærmest råber jeg. De må bare ikke være i nærheden af hende, de kan finde på hvad som helst for at få, hvad de vil have. Jeg skynder mig på toilet, inden jeg går ind i kantinen. Marcus er allerede kommet ind, da jeg kommer derind. Jeg går hen imod Marcus, og spørger ham "Hvor er Jessica?" han kigger lidt nervøst på mig, og så peger han mod et bord. Jeg vender mig om og kigger derhen. "Marcus! har du ladet Jessica sidde med playboy gruppen?!!!!!!!!" "Hey jeg er først lige kommet, de har siddet med hende hele frikvarteret" Jeg ryster på hovedet af ham, og går så med faste skridt over mod Jessica. Jeg tænker en masse frustrerede tanker, da jeg ser Lucas sidde med armen rundt om hende. Jeg er bare så frustreret: -hvorfor lige Lucas? -kan hun lide ham? -kan hun ikke lide mig? -var jeg ikke god nok? -er jeg bare en tilfældig dreng? -hvad vil hun dog med fup modellen? -hvorfor sidder hun med ALLE planerne fra skolen? -hvorfor var det ikke mig, der sad med armen om hende? -kan hun og jeg mon blive til mere? "Aldrig fortæl dine følelser"
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
