Har du nogensinde følt dig helt alene i verden? Har du gået fra land til land? Har du kæmpet med livets uretfærdigheder?
I denne historie møder vi 15 årige Jessica. Hun blev efterladt på gaden af sine forældre, da hun var 3 år. Hun har ikke nogen ve...
Jeg vågnede op, i et hus!? Hvad? Jeg har ikke noget hjem såååe. Nårrhhhh vent, det er Martinus' hus. Vent hvad!!!? Har jeg sovet hjemme, ved ham den arrogante sanger? Jeg skynder mig, at liste ned af trappen, så lydløst som muligt. Da jeg tager fat i håndtaget, mærker jeg en hånd, på min skulder. Selvfølgelig er det Martinus - Great! "Hvad laver du?" Spørger han. "Jeg er på vej ud af døren, duhh" svarer jeg. "Nej det kan du lige tro, at du ikke er. Du har jo brækket foden, og du skal på skadestuen i dag" siger han bestemt. "Martinus hør, du er ikke mig far, og jeg kan faktisk slet ikke mærke, at min fod er brækket." Forsvarer jeg. Jeg vender om og begynder at gå. Men jeg nåede kun lige at sige det, inden jeg ligger på jorden - forvredet i smerte. Okay så måske kan jeg godt mærke det nu. Selvfølgelig græder jeg ikke, det er da kun skrøbelige mennesker, der gør det. Jeg har lært, ikke at være skrøbelig foran andre mennesker, de skal jo ikke opfatte en som et let offer.
Jeg kan ikke engang nå at tælle til 5, inden jeg sidder i en bil. "Jessica? Jessica er du okay? Hvad sker der?" råber Martinus panisk. "Jeg tror måske det er værre, end jeg troede" sagde jeg. "Mor kan du ikke køre lidt stærkere?" Martinus lyder meget frustreret.
Da vi var kommet hen på skadestuen, kom jeg rimelig hurtigt ind i et rum. "Hej jeg hedder Sasha " smilede en dame. "Øhmm Jessica" svarede jeg. "Ja, med hensyn til din fod, så ser det nok ikke så slemt ud, som det kunne have været. Din fod, er ikke brækket, men du har revet nogle ledbånd over akilleshælen, og så har du fået nogle forfrysninger." hun gav mig nogle papirer hvor det stod på, det så meget rigtigt ud.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg fik også et papir hvorpå, der stod, hvad jeg skulle gøre bagefter, og sådan.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Den eneste vej til at hele det, er genoptræning. "Genoptræningen består af 4 trin. Først skal du starte med at lave 10 øvelser af trin et, hver dag, indtil du kan gøre det uden smerter. Derefter fortsætter du bare med trin 2 osv, indtil du kan alle øvelserne uden problemer. Du bestemmer selv hvor meget tid, du bruger hver dag, og hvor meget du prioriterer det. Men husk du bestemmer hvor lang tid det skal tage. Forfrysninger går væk, om et par dage, men du skal sørge for at holde dine fødder varme."
Da vi er på vej hjem fra skadestuen, hører vi en sang i radioen "her er Elektrisk med Marcus og Martinus" siger radioværten. Jeg kommer pludselig i tanke, om hvad de er for nogle drenge. Martinus prøver hurtigt at forklare det "hør Jessica, det er ikke som du tror..." "hør Martinus bare lad være med at tale til mig mere, okay?" sagde jeg hårdt, måske lidt hårdere end det skulle have lydt. Han nikkede bare trist med hovedet.
Da vi er helt hjemme ved deres hus, skynder jeg mig ud af bilen. Jeg skal bare væk fra de arrogante typer. Hvordan kunne jeg dog glemme det. Jeg har tilbragt meget af dagen, med sådan en arrogant nar, men i det mindste var Marcus hjemme, og ikke også på skadestuen. Jeg lister hen mod træerne ved fodboldbanen, da det jo er mit nye "hjem"🏠🌳. Jeg finder min jakke og hoodie, og falder i søvn. Jeg magtede ikke lige at lave øvelser i dag.
