Kapitel 6
Fersken Brown P.O.VDøren blev hamret op og ind kom Logan, "hvad har du gang i Adrian?" spurgte han vredt, "hun skal tisse, og så ville jeg bare..." "gå Adrian, JEG tager mig af hende, ikke nogen andre" sagde Logan, og han gik.
Neeej Adrian, ikke efter lad mig med idioten kaldt Logan!
"sagde jeg ikke at du skulle bede dem gå medmindre det var mig eller din bror der kom ind?" spurgte Logan, "det kan jeg ikke huske noget om, er du sikker?" spurgte jeg sukkersødt, "drop det der! Du skulle tisse?" spurgte han, jeg nikkede voldsomt på hovedet.
Han gik over, men låste kun det par håndjern der var låst fast til sengen op, og bar mig, "hvordan skal jeg... du ved... tørre... ja du ved hvad jeg mener" sagde jeg akavet, "prøv dig frem Babe" sagde han, "og nu skal jeg ikke tisse mere" sagde eg, og skulle til at gå, men Logan bar mig op.
"du må ikke gå endnu" sagde han, "hvorfor, det gør ikke ondt" sagde jeg, okay det var løgn, det gør ondt ad helveds til! "løgn Babe, det gør nemlig pisse ondt på dig" sagde han, "nej da" sagde jeg og smilede falskt til ham.
"fint" sagde han og satte mig ned, jeg skar en grimasse, det gjorde møj ondt! "så gå normalt" sagde han, jeg prøvede at gå normalt, men hver gang jeg tog et skridt, føltes det som om at der blev stukket 1000 knive ind på samme tid. "sikker på at det ikke gør ond?" spurgte han, "helt sikker" svarede jeg.
"nu går du ned til spisesalen, der spiser i piger, du siger ikke et ord til dem, ellers får du straf, og den bliver værre end den du lige har fået, forstået" spurgte han, "ja det er forstået" sagde jeg mens jeg nikkede.
Jeg gik ud ad døren, eller jeg haltede ud ad døren, og ned mod spisesalen, jeg humpede ind, ikke usikkert, jeg strålede af selvsikkerhed. Og her lugtede af klam billig parfume, nu jeg tænker rover det har den der parfume nok kostet mere end det her hus, og det siger meget.
Jeg tog min tallerken, der stod navn på, og satte mig på den tomme stol, "nå så du er Fersken?" spurgte en, hende der havde kaldt mig en kælling, "Jep" svarede jeg, og tog en af de skiver agurk der lå på min tallerken. "jeg har et spørgsmål" sagde hun igen, "spørg løs" sagde jeg og tog endnu en bid af min agurk
"hvorfor halter du?" spurgte hun, "Oliver skød mig" svarede jeg koldt, "hvorfor" spurgte en anden, "jeg prøvede at flygte" svarede jeg med en duh-tone.
"hvorfor flygte?" spurgte en tredje, "fordi jeg sjovt nok ikke gider være her, jeg kom her ligesom ikke frivilligt" sagde jeg som om at det her ravede mig en skid, "har i haft sex, luder?" spurgte hende jeg går ud fra er lederen, "1) vi har ikke haft sex, 2) jeg er ingen luder, for jeg er stadig jomfru, og 3) kald mig luder 1 gang til og jeg dræber dig og din familie" sagde jeg, "du kunne ikke gøre 1 flue fortræd" sagde hun i et hånede toneleje.
"kan jeg ikke?" spurgte jeg, "nej, det tror jeg ikke, jeg har dræbt folk" sagde hun og rejste sig, "har du dræbt en du aldrig har mødt? Dem har jeg nok dræbt 50 af, har du nogensinde dræbt nogen der stod dig nær?" spurgte jeg.
"nej, det har du eller hvad, du ville alligevel ikke dræbe mig, fordi jeg er Logans kæreste, og hvis du dræbte mig, ville du få en meget stor straf" sagde hun, "jeg ville dræbe dig selvom du var min brors kæreste" sagde jeg koldt.
"Fersken, nu siger du undskyld til Olivia, og så går du med mig" sagde Logan bag mig, "oh, heej Logan! " sagde jeg og vendte mig langsomt om, han så ud til at vente på noget, "hvad venter du på?" spurgte jeg, "jeg venter på at du siger undskyld til Olivia, så vi 2 kan gå, jeg skal vise dig noget" sagde han, "jeg undskylder ikke til nogen der kalder mig en luder!" sagde jeg og gik ind i hans skulder.
Han tog fat i min arm og hev mig med, jeg måtte småløbe hvis jeg ikke ville falde. "Av! Av! Av! Av! Av! Av!" sagde jeg imens han hev mig med, "Logan, sæt farten ned, det gør ondt" piber jeg, "nej" sagde han, og vi nåede hans kontor og han kastede mig ned på gulvet.
"pas på, jeg vil gerne beholde mine knogler" sagde jeg koldt, og rejste mig, "Fersken?" var der en pige stemme dig sagde bag mig, "um jaer" sagde jeg og vendte om, "SCARLET" hvinede jeg og hoppede i favnen på hende, da det slog mig, hvad laver hun her? "OMG, hvad laver du her! Er du okay, har han gjort dig noget? Har han rørt dig? Hvis han har jeg sværger jeg vil" "rolig nu Fers, jeg kom for at få dig med hjem! Du ved, Alexander fortalte mig det hele, jeg er en del af din brors bande, men jeg kan ikke holde tanken ud om at du er her, uden nogle som elsker dig, og ikke bare vil bruge dig som en eller anden ligegyldig ting!" sagde hun og smilede lumskt til mig.
"så derfor, ville jeg kidnappe dig tilbage, men blev opdaget af selveste Logan Green, og nu er jeg her" sagde hun, "Nathan og James" råbte Logan, "ja Sir" sagde de i kor, "James tag Scarlet med ned til Cellerne, spær hende inde i nr. 14" sagde Logan koldt, "nej! Logan please, ikk gør det! Lad hende gå!" sagde jeg bedende, "nej det tror jeg ikke" sagde han.
James tog Scarlet over skulderen, hun kæmpede i mod, James tog hende med, jeg løb efter dem, "James lad hende gå" sagde jeg mens jeg småløb ved siden af, hvorfor går de alle sammen så hurtigt, når jeg har så ondt!?
"NATHAN TAG HENDE MED HERIND" råbte Logan, og jeg blev hevet i min arm, "FERSKEN!" råbte Scarlet, "SCARLET BARE GØR SOM DE SIGER, JEG SKAL NOK HJÆLPE DIG" råbte jeg, "STOP MED AT SLÅ MIG I RØVEN" råbte hun, James du er en død mand!
"slip mig, klamme dyr!" hvæssede jeg og prøvede at hive min arm til mig, men Nathan strammede bare sit greb om min arm. Han skubbede mig ind på kontoret igen, og Logan havde et lusket smil på læben.
"du skal oplære Scarlet, lære hende alt det der har med denne verden at gøre, og hun skal også være en del af min bande, ligesom dig" sagde han.
"jeg er ikke en del af din bande, det bliver jeg heller aldrig!" sagde jeg hårdt.
"baby girl, du blev en del af min bande den dag jeg så dig første gang jeg så dig på din fars kontor" sagde han og gik over mod mig mens jeg gik tilbage.
"lad vær med at kalde mig Baby Girl" sagde jeg og bumpede ind i væggen, han stod helt tæt på mig, "jeg kalder dig hvad jeg vil, og du gør hvad jeg siger, forstået" sagde han og tog begge sine hænder ved siden af mit hoved. "n-nej" stammede jeg, jeg er pisse bange!
"hvorfor? Du vil da ikke have at jeg skal oplære hende vel?" spurgte han i en ulækker tone, sådan en lejesyg tone! Jeg rystede stille på mit hoved, "godt så, så gå ned og oplær hende!" sagde han og skubbede sig væk fra mig, jeg nikkede stille, og gik langsomt ud ad døren.
Jeg gik langsomt ned mod cellerne, jeg rystede stadig, bange for hvad der ville ske. Jeg åbnede døren ned til cellerne, da det gik op for mig hvad jeg havde gang i!
Jeg kan ikke mere!
Forsættelse følges...
///
THE END
EJJJJJ JOKE!
I mangler lige sådan 15 kapitler mere eller sådan noget spænende noget!
Jeg håber at det her kapitel også var sjovt eller spænende eller hvad fyck i Vil kalde det💕
Vil i have at jeg udgiver hver dag, eller hver anden dag?
Indtil vi læses ved igen, så må i elske Jer selv og mig med😘😘

KAMU SEDANG MEMBACA
hE WaNtS mE
Romansa"nej jeg vil ikke" ... ... "så nu høre du efter, gør. Aldrig. Det. Der. Igen." ... Fersken Brown Er den mest smilende pige du nogensinde har set, men når du lære hende at kende, er hun ikke lige så smilende som man går og tror. Når hun møder djævl...