hE WaNtS mE

((1))

Kapitel 1
Fersken Brown P.O.V

Jeg er Fersken Brown, datter af William Brown, som er leder af Mafia Brown, verdens næst bedste bande, men jeg er ikke en del af den verden! Jeg vil ikke være en del af den verden! Eller jo, når jeg er færdig med skole måske, men lige nu, vil jeg bare være en normal teenanger.

Jeg var en gang en del af min fars bande, jeg har dræbt folk, folk som fortjener at blive dræbt. Men jeg vil stadig bare gerne være mig, bare være den helt normale pige, jeg er skolens bitch, og jeg ved det godt, men jeg er ikke ligeså ond som jeg var dengang da jeg var med i min fars bande.

Jeg hedder faktisk ikke Fersken, men min far har altid kaldt mig det, han siger altid, 'hvis nogen ved hvad dit rigtige navn er, dræber vi dem, dit rigtige navn er den side med følelser, den svage side, men Fersken er den hårde og kolde side, den side hvor du ikke viser dine følelser' jeg syntes det er noget pjat, altså de har jo døbt mig Aria for ingenting!

"FERSKEN" råbte min superirriterende storebror, "HVAD" råbte jeg fra mit værelse, han kom ind af min dør, "der er nogen som vil tale med dig" sagde han seriøst, "hvis det har noget med fars bande at gøre, så sig at de kan rende mig" sagde jeg og trådte ned i mine puma sko og tog mine gule læder jakke på.

"Aria, det er vigtigt" sagde han seriøst, "er det virkeligt så seriøst at du skal bruge mit rigtige navn, og jeg kommer for sent i skole" sagde jeg koldt og gik ind i hans skulder, og løb ned ad trapperne, jeg skal forbi fars kontor og sige jeg går, og det skal jeg hver morgen, hvis jeg ikke gør, tør jeg ikke tænke på hvad der vil ske!

Jeg bankede stille på, og stak hovedet ind, og der sad den smukkeste dreng jeg nogensinde havde set, han var nok 2 år ældre end mig, og havde brune øjne, brunt hår, og et par sorte løse jeans, og en hvid skjorte, han ligner sådan en man ser i filmene.

"godt du kom Fersken, kom herover" sagde min far og viftede mig hen til ham, "jeg ville bare sige at jeg smutter i skole" smilede jeg og håbende at han sagde det han plejede at sige hver morgen 'det er fint skat, hav en god dag' men så heldig er jeg nok ikke...

"jeg har skrevet at du ikke kommer i dag, kom og sæt dig" sagde han koldt, jeg nikkede og gik ind, ham den overlækre rejste sig, "hej jeg er Logan, og du må være Fersken" sagde han og smilede venligt, "ja jeg er" sagde jeg og tog imod den hånd han havde rakt frem. Han to den og kyssede den på håndryggen.

Og jeg satte mig ned ved siden af min far, "Logan, hvad var det så du ville" spurgt min far koldt, "jeg ville gerne have din datter" svarede han ligeså koldt, "det kan du ikke, hun er ikke til salg" sagde min far.

"nu skal du høre her Carter, enten giver du mig hende frivilligt, ellers ender det værst for dig selv, og vi vil finde hende lige meget hvad!" sagde han i et hårdt og truende toneleje, "jeg går ingen steder med jer" røg det koldt ud af mig, ups!

"undskyld spurgte vi dig" spurgte en der sad ved siden af Logan, "nej, men hvis i ikke skrider nu ender det værst for jer, i er på vores territorium, vi har flest vagter lige nu, så smut tak" sagde jeg koldt, og blev selv overrasket over hvor hårdt det lød, det er lang tid siden jeg har været sådan, i det hele taget er det lang tid siden jeg har snakket om bander og alt det relaterede.

"fint nok, men pas på smukke, jeg har mine øjne overalt" sagde Logan og rejste sig, "tak for snakken Carter, og vi ses smukke" sagde han og gik ud af døren. Jeg pustede lettet ud, "jeg kan godt nå i skole" svarede jeg, "smut, men tag lige Liam med, vi skal ikke risikere noget" sagde han og viftede mig ud, det gør han altid, altså vifter mig ud, jeg gik ud ad døren og lukkede den efter mig, "hvad skete der" spurgte Liam nysgerrigt.

"hvad der sker på fars kontor, bliver på fars kontor" svarede jeg og blinkede til ham, "jeg har virkelig savnet den fersken" sagde han og krammede mig, "far bedte mig om at sige til dig at du skal følge mig i skole" sagde jeg, "jep" sagde han og så gik vi mod skolen.

...

"hvad fanden laver du Fersken, du kan da ikke efterlade os" sagde Scarlett dramatisk, "min far skule bruge mig til et eller andet møde ting" sagde jeg og vi gik ned mod mit skab.

Vi stod og snakkede da jeg mærkede en der tog armene rundt om mig, jeg blev først forskrækket og bange for at det var Logan, men så duftede jeg duften, Alexander, min kæreste.

"hey babe" hviskede han ind i mit øre og kyssede min hals, "ingen sugemærker hvis min far ser det dræber han mig" sagde jeg og puffede til ham med min røv, "hvorfor er du bange for farmand lige pludselig" spurgte han flabet, "jeg er ikke bange for ham, jeg gider bare ikke have mere skæld ud for at have sugemærker, han bliver altid så pisse sur, og han er ikke i godt humør for tiden" sagde jeg og lukkede mit skab og vendte mig om.

"øvvv, skal du med til fest på i morgen" spurgte Alex, "hvis jeg må" svarede jeg, "hvis ikke sniger du dig da bare ud, det gør du altid" sagde Alex, "måske, men jeg er faktisk ikke sikker på at jeg vil" sagde jeg og kiggede ned, "hvad kunne gå galt, babe, det er jo ikke fordi der er nogen der vil kidnappe dig" sagde han med et lille grin, det er lige det jeg er bange for, at Logan finder mig og kidnapper mig! "fint nok, vi ses i morgen" sagde jeg da klokken ringede.

...

Dagen var gået hurtigt, og jeg stod nu og ventede på Liam skulle hente mig, da der kom en stor sort flot bil kørende, og han steg ud. "venter du på farmand" spurgte han, "nej, på Liam" sagde jeg koldt, "lad nu vær med at være så kold smukke, du ved jo at du ikke kan slippe væk, du kan bare køre med og så sker der ikke noget slemt med din fine lille krop" sagde han og gik over mod mig.

"Fersken" sagde en bag mig og holdt om mig, jeg duftede hurtigt at det var Alexander der holdte om mig, lige som tidligere, "hej jeg er Logan Green, bande leder af Green Eyes, hvem er du" spurgte Logan, "Alexander, Ferskens kæreste" svarede Alexander koldt, hvorfor sagde du at du var min kæreste! Dumt træk, nu er du i fare!!!!

"så må i hygge jer, vi ses igen Fersken" sagde Logan og satte sig ind i sin bil og kørte væk.

Jeg pustede lettet ud, jeg havde ikke lag mærke til at jeg havde holdt vejret.

"hvem var det Fersken, og ikke nogen af dine løgne, du løj også i morges, da du sagde at du kom til festen" sagde Alexander lidt for koldt.

"øhm.. Logan er..."

Forsættelse følger

////

Heyyy People!

Hvordan vil Fersken redde den?
Vil hun sige sandheden, eller vil hun lyve?
Hvordan vil hun slippe af med Logan?
Vil Fersken træde ind i bande verden igen?
Og er Alexander nu i fare?

Jeg håber at historien er god!

Jeg ville blive glad hvis i lige gad at bruge 1 sekund på at klikke på stjernen, og måske også lige smide en kommentar? 💕💕

Denne historie er inspireret af bogen "they Call me Danger" bare så i ved det😘

Det var alt for nu, indtil vi ses igen, så må i have det super-duper 👍🏻