hE WaNtS mE

((25))

Kapitel 25
Fersken Brown P.O.V:

1 uge efter

"hvordan har du det?" spurgte min veninde, Anne, ja, min gamle chef. "fint nok, tror jeg, de sover endelig" sagde jeg og satte mig i hendes sofa, "du må gerne sove lidt nu, jeg lover at kigge efter dem" sagde hun, "det behøves du ikke, jeg kom bare brasende, jeg lover at jeg snart finder et sted at bo" sagde jeg, "det behøves du slet ikke Aria, de er også så søde dine børn, bliv så længe i vil, men nu, skal du have sovet lidt, jeg kigger efter dem" sagde hun, "okay" sagde jeg.

...

"hun er her ikke" høre jeg Annes stemme sige, "Anne, jeg ved hun er her, det er vigtigt" sagde en genkendelig stemme, "James, jeg har sagt hun ikke er her" siger Anne, James? Åh god!

Jeg rejser mig hurtigt op og løber ud i gangen hvor Anne står i døren sammen med James, "James? Hvad laver du her?" spørg jeg imens jeg laver en hestehale.

"Fersken, kan du snakke, 2 minutter, under 4 øjne?" spørg han, "øhm, klart" siger jeg, "Anne, kan du ikke lige kigge efter Nicoline og Nicklas?" spørg jeg, "jo, selvfølgelig" svare hun og løber ind på vores værelse, "hedder de det?" spørg James, "hvad?" spørg jeg.

"hvad hedder jeres børn?" spørg han, "nårh, ja de hedder Nicklas og Nicoline" svare jeg, "nå, hvad laver du her?" spørg jeg, "jeg kommer efter dig" siger han, "James... jeg tager ikke med" sagde jeg, "det tænkte jeg godt du ville sige, hvad hvis jeg sige at Logan er blevet kidnappet og du er vores eneste mulighed for at få ham tilbage?" spørg han.

"det passer ikke" sagde jeg, det kan bare ikke ske nu, jeg har forhelvede lige født! Kunne den idiot bare ikke vente med at blive kidnappet, han vidste jeg havde termin, han kunne forhelvede vente lidt! "Fersken, du er vores eneste mulighed, der ikke andre" sagde han bedende, "vores vej ind er låst, du er den eneste mulighed" sagde han igen, "der er altid et vindue, eller en bagdør" sagde jeg, "det der du, du er vores bagvej!" sagde han desperat, "så er der stadig et vindue" sagde jeg lukke døren i hovedet på ham, og låste den, "FERSKEN!" råbte han, jeg gled ned af døren og begyndte at græde.

Jeg hørte ham sukke, og så hørte jeg at han begyndte at gå væk. "hey, Aria? Er du okay?" spurgte Fersken, "hvad skal jeg gøre? Han er den største idiot, selvfølgelig skulle han blive kidnappet nu! Amen forhelvede! Han vidste at jeg havde termin for 1 uge siden, han kunne ikke vente med at blive kidnappet, jeg kan jo ikke gå fra dem" sukkede jeg, "red ham, løb ned til James og red ham, jeg passer på dem, og hvis du skulle dø, så lover jeg at opfostre jeres børn, og jeg lover at fortælle dem hvor seje forældre de har" sagde hun, "okay" sagde jeg, og med et var jeg ude af døren og spurtede ned af trapperne.

"JAMES! VENT" råbte jeg, "Fersken?" spørg han og vender sig om, "jeg skal nok hjælpe" sagde jeg, "er du sikker på det?? Spurgte han, "helt sikker" svare jeg, "godt så" siger han, "så kom med" sagde han og vi gik mod hans bil.

Han virkede nervøs, han virkede frustreret, som om at han overvejede noget meget vigtigt, "er du okay?" spurgte jeg efter vi har siddet i bilen i akavet stilhed i 19 minutter, "jeg er virkelig ked af det her Fersken, men vi lover at redde dig, vores bande kan bare ikke køre rundt uden Logan, men han vil helt sikkert finde dig som det første" sagde James, og jeg hørte bilen låse.

"James? Hvad laver du? Vi kan finde ham sammen" sagde jeg og prøvede at åbne døren, "sry, men det her er den eneste mulighed" svare han, "jeg vidste jeg ikke skulle være taget med dig!" råber jeg, "jeg er virkelig ked af det" hvisker han.

30 minutter senere

"ud" sagde han koldt, "nej! James, please! Lad os køre tilbage, og så vil vi finde ud af det sammen!" sagde jeg bedende, "ud. Nu." sagde han koldt.