hE WaNtS mE

((16))

Kapitel 16
Logan Green P.O.V:

3 år og 6 dage tidligere:

"fersken?" hviskede jeg ovre fra døren, "mm" sagde hun, "hvad har du lavet i dag?" hviskede jeg, efter at have lukket døren. "ikke så meget" mumlede hun, "hvorfor er du så lænket fast til sengen "jo, altså, jeg prøvede at rende væk 2 gange, men jeg sværger, jeg ville bare have noget luft" løj hun, det var tydeligt, men jeg vidste også sandheden.

"så derfor blev du lænket til sengen?" spurgte jeg, "du ved det jo godt så det kan være lige meget" sagde hun opgivende, "jeg vil høre dig sige det, Fersken" jeg hævede stemmen, "hvis du ved det kan det jo være lige meget" sagde hun, "gentag efter mig, eller din kære søster bliver dræbt" sagde jeg truende, jeg ville aldrig i mit liv dræbe Grace, men jeg ved det har en effekt på hende hvis jeg siger det, "okay, jeg prøvede måske at flygte" "måske?" spurgte jeg med et hævet øjenbryn. "jeg. Prøvede. At. Flygte" sagde hun langsomt.

"var det så svært at sige?" spurgte jeg, "nej" mumlede hun, "lig dig til at sove" sagde jeg, og gik ud på toilettet.

"vent, Logan!"

"hvad?"

"kan du ikke lige låse mig op?"

"hvis du lover ikke at flygte," sagde jeg, "jeg lover" svarede hun, og jeg stolede på hende, "okay så" sagde jeg og låste hende op. "tak" hviskede hun og smilte til mig.

...

Jeg trådte ind i køkkenet, hvor min Fersken, havde lavet cookies, "sæt dig ned Logan, og spis med os" sagde Fersken glad, jeg nikkede og satte mig ned, "Værsgo!" sagde Fersken, og stillede tallerkenen med Cookies på. "de smager så godt" sagde James, "gad vide om det er det sovemiddel jeg puttede i, der smager så godt?" sagde Fersken, "hv-hvad?" men mere nåede jeg ikke at sige før jeg faldt ned ad stolen og sov

...

Jeg vågnede stille, og satte mig op, jeg kiggede efter Fersken, men hun var ingen steder, måske var hun... vent lidt, hun bedøvede os med sovemiddel! Jeg skyndte mit at rejse mig og løb over til det skab hvor hendes sovemiddel står, jeg tog flasken, men den var tom! Den... den Bitch!

Jeg har ikke gjort hende noget!

James rørte på sig, "James?" spurgte jeg, "ja?" sagde han forvirret, "hun er væk" sagde jeg, "hvem?" spurgte han, "ja Fersken er væk!" sagde jeg vredt. "rolig, det er ikke min skyld" sagde han i forsvar. "undskyld... det er bare, hvorfor ville hun flygte? Jeg har ingen ting gjort hende" sagde jeg, "det er ikke helt sandt bro, du har ligesom kidnappet hende, 2 gange" sagde han, "jear, men det er da ikke så slemt" sagde jeg, "jo, for en pige som hende, er det, hun vil altid prøve at flygte, lige meget hvad" sagde han. "måske" sagde jeg og så gik jeg.

Jeg gik ned mod mit kontor, da jeg gik forbi vores værelse, jeg sukkede, og gik videre, hun skal tilbage, og denne gang, vil jeg ikke lade hende flygte fra mig.

Hun betyder for meget til at jeg bare kan lade hende flygte igen.

...

2,5 år senere:

"ifølge vores spioner, er hun stadig i London, men vi ved stadig ikke hvor hun bor, eller hvor hun arbejder, men Destiny er på sagen" sagde James, imens han kiggede i de mange papirer som vi har liggende foran os. "jeg håber vi kan stole på hende, altså Destiny" sagde jeg, og jeg nåede kun lige at afslutte sætningen da min telefon ringede, og Destiny var navnet som poppede op.

"Når man snakker om solen" sagde jeg.

"hej Logan, nogen er glad i dag" sagde hun, "ja" sagde jeg, "når men til sagen... "jeg kommer om lidt Ari, jeg skal bare lige snakke færdig" "DEEEEEES VI SKAL UD OG SNAVE MED NOGLE LÆKRE DRENGE" grinede en pige i baggrunden, "Aria! Jeg kommer, gå ud og snav Damien" sagde hun, "lover du at du kommer?" spurgte stemmen igen, jeg vil vædde med at jeg har hørt den før, men jeg kan ikke huske hvor. "undskyld, det var min veninde, når ja, du sagde at din ven? Hed Aria, jeg tror måske det er hende, som jeg lige snakkede med" sagde hun, jeg rettede mig i stolen, "jeg lytter" sagde jeg.