hE WaNtS mE

((18))

Kapitel 18
Fersken Brown P.O.V:

"kan du overhovedet snakke?" spurgte Nathan mig, jeg sagde ikke noget, jeg havde intet at sige til dem. "Ferskeeeen?" sang James, "Fersken?" sang han igen, det var lidt sjovt. Han blev ved med at synge mit navn, jeg bed mig i læben og kiggede væk, for ikke at smile over hans dumhed.

"Ferskeeen" sang både James og Nathan, og denne gang kunne jeg ikke lade vær med at smile, "aye hun kan smile" grinte James. Jeg rystede smilende på mit hoved, "hun kan også ryste på hovedet" sagde Nathan. "kan hun også snakke?" spurgte James, "det ved jeg ikke" sagde Nathan, der var stille lidt, og med et begyndte de at kilde mig.

Jeg skulle virkelig holde mit grin inde, men det gik ikke så godt. "okay, okay, stop" grinede jeg, "og hun kunne også tale" grinede James.

"indrøm du har savnet os" sagde Nathan, "måske lidt, men jeg har ikke savnet ham der" sagde jeg og pegede på en sovende Logan, eller jeg tror da han sover. "det er ham du har savnet mest" sagde James, jeg rystede på mit hoved.

"hvorfor?" spurgte jeg inden jeg kunne nå at tænke, "hvad?" spurgte Nathan, "hvorfor kunne i ikke bare have ladet mig værre, lade mig nyde mit liv?" spurgte jeg, hold din kæft Fersken, du får kun dig selv i problemer "vi havde ikke noget valg" svarede James enkelt, "hvad vil han med mig?" spurgte jeg, "spørg ham om det" sagde Nathan.

"er vi der snart eller hvad?" spurgte jeg, "ti stille" mumlede Logan, "nej tak" sagde jeg, "Fersken, luk munden, jeg sætter bare mere på din straf" sagde han stadig med lukkede øjne. "er det meningen jeg skal blive bange?" spurgte jeg.

"Nathan, kan du ikke få hende til at holde mund?" spurgte Logan, "nej nej, jeg skal nok tie stille" mumlede jeg og sagde ikke noget resten af turen hjem.

Han er en fucking kødpølse med sennep!

...

Vi stoppede, og holdte ude foran mit nye fængsel. "ud" sagde Logan, jeg fulgte efter ham ud af bilen, og ind i fængslet. Jeg stoppede op, da alle de gamle minder strømmede igennem mig, "gå videre" sagde Logan uden en tone. Jeg sukkede men fulgte med.

Vi gik ind på hans værelse, jeg kan stadig huske huset ind og ud. "ned på dine knæ" sagde han, "hvad?" spurgte jeg, "jeg sagde ned på dine knæ" sagde han, men jeg gjorde det ikke.

Han sukkede, "skal jeg tvinge dig?" spurgte han, "jeg gør det ikke Logan!" sagde jeg, han sukkede igen, og gik over til mig, "sidste chance" sagde han, skal jeg gøre det? Det er bedre end hvis han tvinger mig. Jeg gik langsomt ned på mine knæ og kiggede op på ham.

"god pige" sagde han, "jeg er ikke en fucking hund" snerrede jeg, "hænderne bag ryggen, og øjne på gulvet" var det eneste han sagde, jeg tøvede med at tage hænderne om bag min ryg, imens jeg gjorde det holdte vi øjenkontakt, jeg sænkede blikket til jeg kiggede ned på gulvet.

"skal vi ikke lege en leg?" spurgte han, jeg vidste ikke om jeg skulle sige noget, eller holde mund, så jeg valgte at "hvorfor gør du det her?" spurgte jeg, jeg valgte at tale, men det skulle jeg ikke have gjort.

Han tog fat i min kæbe og tvang mig til at se op på ham, "har jeg givet dig tilladelse til at tale?" spurgte han, jeg rystede på ord, "jeg kan ikke bruge det der til noget Fersken. Brug ord" sagde han, "nej" mumlede jeg, "højre" "Nej!" "godt så" sagde han og slap min kæbe og jeg kiggede ned i gulvet igen.

"vi skal da lave en quiz!" sagde han begejstret, "jeg spørg dig om noget, du svare, hvis du svare rigtigt så fjerner jeg 1 minut fra din straf" sagde han, "hvad hvis jeg svare forkert?" spurgte jeg, "så tilføjer jeg 1 minut" sagde han. "Vi starter på 60 minutter" sagde han, "60 minutter!" råbte jeg, "det var +5 minutter for at råbe, nu er vi på 65 minutter" sagde han, "nej nej nej please, undskyld" skyndte jeg mig at sige, for hvad vil han gøre med mig? "det var endnu 5 minutter for at afvise mig, tror du ikke det ville være bedste at tie stille nu?" spurgte han, jeg nikkede som svar.

"hvem er det her?" spurgte Logan og holdte et billede foran mig, det var Damien. "Damien" sagde jeg stille, "69 minutter, hvad er han til dig?" spurgte Logan, "en ven" sagde jeg stille, "og?" spurgte han, "vi datede i 1 års tid" sagde jeg stille, "så ex-kæreste?" spurgte han, "nej, mere venner med fordele" sagde jeg stille, "68 minutter, hvad betyder han for dig?" var det ikke mere end 1 spørgsmål, der var da 3 spørgsmål.

"han betyder meget for mig" sagde jeg, "hvor meget?" spurgte Logan, "så meget, at jeg ville gøre alt for at han var i sikkerhed" sagde jeg, "alt er et meget farligt ord inde for denne branche" sagde Logan, "du er nede på 65 minutter" tilføjede han. Jeg pustede lettet ud.

"hvor lang tid er det siden du flygtede" spurgte han, det er vej 3 år, for Damien og jeg datede ½ år efter jeg kom til, så datede vi 1 år, så det var 1½. og det er 1½ år siden vi splittede op, "3 år" sagde jeg. "64 minutter" sagde han, "sidste spørgsmål, hvis du svare rigtigt så tager vi tiden ned til 45 minutter" sagde han, og jeg nikkede.

"Hvorfor flygtede du?"

Snyde spørsmål, much!

"fordi... ehm... du løj"

"hvad løj jeg om?"

"vi havde aftalt at vi ikke flere hemmeligheder ville have, men alligevel havde du!"

"hvad holdte jeg hemmeligt?"

"Grace"

"45 minutter"

///

Heyy people 😂

Jeg er nysgerrig, hvad tror i at Logan vil gøre mod Fersken?

Det var det.