hE WaNtS mE

((19))

Kapitel 19
Fersken Brown P.O.V:

"45 minutter" sagde han, okay, jeg svarede rigtigt, jeg var ellers sikker på, at det var et trickspørgsmål. "rejs dig" sagde han, jeg rejste mig, "følg med. Ik' prøv på noget" sagde han. "okay" mumlede jeg. Og han gik ud på gangen, jeg fulgte pænt med, Adrian og Grace kom gående ned ad gangen, "Fersken?" spurgte Grace chokeret.

Hun løb hen og tog mig ind i et kram, og jeg krammede igen, "jeg troede aldrig at du ville komme tilbage" hviskede hun i mit øre, "det troede jeg heller ikke" sagde jeg.

"kom så Fersken" sagde Logan. Jeg sukkede, og trak mig fra Grace, og fulgte med Logan, vi gik ind på hans kontor, han lukkede døren, og så ud til at overveje noget, det så ud til at han kom med en beslutning.

Logan Green P.O.V:

"kom så Fersken" sagde jeg da hun havde krammet Grace, hun sukkede, men gik med mig. vi gik ned mod mit kontor, jeg har savnet hende, hun er endelig tilbage, vi gik ind på mit kontor, faktisk så vil jeg ikke straffe hende, jeg vil bare skræmme hende lidt.

Skal jeg gøre det?

Hvad nu hvis jeg ikke gør det, og så fortryder det fordi at hun ikke bliver bange for mig.

Jeg gør det ikke.

"årh fuck den straf" sagde jeg og trak hende helt ind til mig, og kyssede hende inderligt, hun var chokeret først, men kyssede med, det var et passioneret kys, vi lagde begge følelse. Jeg havde savnet hende, og ud fra hvordan hun kyssede mig, havde hun også savnet mig.

Fersken Brown P.O.V:

Han trak mig ind til sig, og kyssede mig, jeg var chokeret, men kyssede med, jeg har savnet ham, og han havde savnet mig.

Hans tunge spurgte om adgang, ved at røre min underlæbe, og jeg skulle lige til at åbne munden da døren gik op, jeg trak mig hurtigt væk, og rødmede, jeg rødmede ikke bare, mit ansigt brændte nærmest. Sådan, tomat rød

"hvorfor banker du ikke på, Adrian?" spurgt han, "undskyld, men Liam står herude, og vil meget gerne tale med dig" sagde Adrian, "hvad vil han?" spurgte Logan, "han vil snakke om Fersken, han vil have hende tilbage" sagde Adrian, "giv os 2 minutter" sagde Logan, Adrian nikkede og lukkede døren, "vil du med dem tilbage" spurgte Logan.

Ville jeg det?

"nej" sagde jeg inden jeg fik tænkt mig mere om, "så bliv til mødet, det er bedre at han hører det fra dig, end fra mig" sagde Logan og kyssede mine læber igen. "Adrian" sagde Logan højt, Adrian stak hovedet ind, "vi er klar" sagde Logan. Adrian nikkede og Logan satte sig i sin stol, jeg satte mig på hans lår, så kunne Liam da se at jeg ikke ville med.

Logan virkede...

Bange.

Hvorfor er han bange?

Logan er da aldrig bange?

Han kunne aldrig finde på at gøre mig noget, eller kunne han?

Det tror jeg ikke, men det er Logan vi snakker om her!

Liam kom gående ind, sammen med far, Alexander og Cody, "Fersken" sagde Liam chokeret, "velkommen mine herre, hvad skylder jeg æren" spurgte Logan, og nussede min hånd, "Fersken, kom!" sagde min far, jeg rystede stille på mit hoved, med troen på at min stemme ikke var stærk nok.

"sæt jer ned" sagde Logan og pegede venligt mod stolene, min far og Liam satte sig, men Alexander og Cody blev stående bag, Cody bag min far, og Alexander bag min bror.