hE WaNtS mE

((28))

Kapitel 28
Logan Green:

"Logan?" sagde en lille stemme og skubbede til mig, jeg satte mig op og kiggede på Nicklas, "ja?" spurgte jeg, "jeg tænkte om vi ikke kan finde min mor?" spurgte han genert, "jo selvfølgelig" sagde jeg, "jeg er klar om 5 minutter," sagde jeg og smilede til ham, han nikkede og løb ud af værelset.

...

"er du klar Nicklas?" spurgte jeg, han nikkede og han tog min hånd, vi gik mod Grace og James' værelse, jeg bankede på og de åbnede, "er i klar til at gå?" spurgte jeg, "ja, hvis du er klar" sagde de, og der strømmede bekymring ud af dem. "slap af, bare fordi jeg troede hun var død i 10 år, betyder det ikke at jeg er bange for at se hende" sagde jeg, "okay så" sagde de, og vi gik, jeg bankede på Nathans dør, han åbnede og gik med uden at sige noget. Der er noget galt.

"er du okay Nathan?" spurgte jeg da vi sad i bilen, Nathan, Nicklas og jeg sad bagerst. Og Grace og James sad forrest, "ja? Eller ja, men ja" okay det der var virkelig forvirrende, "hvad mener du?" spurgte jeg, Destiny ringede, og sagde at Fersken var kommet hjem, helt panisk, hun har ikke sovet hele natten, Logan. hun er helt i chok over at have set James" sagde han, "okay" sagde jeg.

Resten af turen foregik i stilhed, selv Nicklas sagde ikke noget, "så er vi her" sagde Grace, "bare bliv i bilen, jeg går ind med ham" sagde jeg, "er du sikker?" spurgte Nathan, "ja" sagde jeg og gik ud af bilen, Nicklas gik ud efter mig, eftersom han sad i midten, "tak for turen" sagde han til James, "så lidt du" sagde han og smilede til ham.

Jeg tog min hånd ud så han kunne tag den, "jeg kommer til at savne dig Logan" siger Nicklas, "vi ses jo igen" sagde jeg glad, "tror du det?" spurgte han glad, "ja det tror jeg" svarede jeg. Nicklas førte vej, og så stod vi ude foran døren, jeg skulle til at banke på men Nicklas åbnede døren, "MOOOOOR" råbte han, jeg gik med ind, lukkede døren efter ham, "Nicklas! Åh jeg troede du var død!" sagde hun og krammede ham, hun havde stadig ikke opdaget mig.

Hun havde sorte render under øjnene, hendes hår var pjusket, og hun havde tabt sig ekstremt meget, "mor! Jeg har sovet i den blødeste seng, og ham der, han hedder Logan, og han har været sååå sød mod mig" sagde Nicklas glad, hun kiggede op og i sekundet hun kiggede op, frøs hendes krop, hun sagde ikke noget, der gik 2 minutter.

"Nicklas gå på Moster Annes værelse" sagde hun stille, "okay mor" sagde han og løb ind ad en dør. Han lukkede den og i det sekund han lukkede den begyndte Fersken at snakke.

"hvis du så meget som har krummet et hår på hans hovedet- så lover jeg at jeg dræber dig! HVORDAN KUNNE DU LADE HAM SOVE SAMMEN MED DIG! Nu ved han jo at-" "Fersken., for det første ved vi begge to at du aldrig vil kunne dræbe mig, du er ikke stærk nok og så ved jeg at du holder af mig, " afbrød jeg hende, "for det andet, så ved han ikke hvem jeg er, jeg sagde det aldrig til ham" jeg gik tættere på hende, og hun bakkede tilbage, jeg kunne se at hun snart ville gå ind i væggen og så ville jeg kunne gå helt hen til hende.

Hun dunker ind i væggen og jeg skynder mig helt over til hende, "Logan..." hvisker hun, "jeg troede du var død" hviskede jeg, "død? Hvorfor skulle jeg være død?" spurgte hun, "Hunter ringede og sagde at han havde dræbt dig" sagde jeg, "det var derfor hviskede hun til sig selv, "hvorfor hvad?" spurgte jeg, "eh... der da jeg tog med ham for at redde dig, så var jeg der ikke så lang tid, han sagde at jeg var fri til at gå" sagde hun, jeg skulle til at sige noget, men hun lænede sig frem mod mig og kyssede mig, jeg kyssede med, åhhhhhh jeg har savnet hende. Hun trak sig, og det ord hun sagde gjorde ondt, meget ondt.

"gå"

Fersken Brown:

1 dag tidligere

Jeg gav op, jeg kan ikke finde ham, jeg vente om og gik hjem, jeg følte at der var nogen som kiggede på mig, men hver gang jeg kiggede tilbage så jeg ikke nogen, jeg er bange for at Logan finder mig, hvis han gør, så ved jeg ikke om jeg tager med ham, eller bliver.

Jeg savner ham så meget, jeg fortæller tit mine børn historier om os, de ved godt de har en far, som de skal møde om nogle år, jeg er ikke klar til at se ham, hvad hvis han vil tage børnene og dræbe mig? vi har ikke så mange penge, heldigvis er Anna og Destiny en stor hjælp, når jeg arbejder om natten, passer de på mine børn. Jeg ved godt det er dumt, men jeg arbejder på en natklub om natten, og en restaurant om dagen, jeg får fri når børnene får fri, så har vi nogle timer sammen, og så tager jeg på arbejde, jeg sover når der er tid til det.

"Fersken? Er du okay? Hvor er Nicklas?" spurgte Destiny da jeg trådte ind i Annes lejlighed, "jeg så dem" hviskede jeg, "hvem så du?" spurgte hun, "jeg... jeg så James" hviskede jeg, "James? Hvem er James?" spurgte hun, "din brors bedsteven" hviskede jeg, "nej... de kan ikke være he! Han fucking lovede" sagde hun til sig selv. "hvem lovede hvad?" spurgte jeg, "Nathan lovede at holde Logan væk fra London" sagde hun. "hvor er Nicklas" spurgte hun bag efter.

"det ved jeg ikke" hviskede jeg, "åh, jeg går ud og leder efter ham" sagde hun, og gik ud ad døren, jeg blev siddende på gulvet, "mor?" spurgte Nicoline, "Nicoline, hvad er smukke?" spurgte jeg, "hvor er Nick?" spurgte hun, "hjemme hos Destiny" sagde jeg stille, "okay" sagde hun, "kom så, nu går vi ind og sover" sagde jeg og rejste mig og tog hendes hånd.

Vi gik ind i det værelse som vi låner når vi er her, vi lagde os i sengen, Nicoline lænede sig op ad mig. jeg hørte hendes vejrtrækning blive dybere, og hun faldt i søvn, jeg kunne ikke sove, jeg nussede hendes hår stille, der kørte 10000 tanker gennem mit hoved, om Logan, de sidste 10 år, og om Nicklas er okay.

8 timer senere

Jeg høre hoveddøren åbne, jeg siger til Nicoline at hun skal gå ind til Anne, "MOOOOOOR" råbte en meget bekendt børne stemme, "Nicklas! Åh jeg troede du var død" sagde jeg og krammede ham, "mor! Jeg har sovet i den blødeste seng, og ham der, han hedder Logan, og han har været sååå sød mod mig" sagde Nicklas glad, jeg kiggede op, og jeg så ind i hans øjne, min krop frøs, jeg kunne ikke bevæge mig, hele min verden faldt sammen, den facade jeg har bygget op de sidste 10 år faldt sammen, den nye Fersken.

"Nicklas gå på Moster Annes værelse" sagde jeg stille, "okay mor" sagde han og løb ind ad døren til Annes værelse. Han lukkede den og i det sekund han lukkede den begyndte jeg at snakke.

"hvis du så meget som har krummet et hår på hans hovedet- så lover jeg at jeg dræber dig! HVORDAN KUNNE DU LADE HAM SOVE SAMMEN MED DIG! Nu ved han jo at-" "Fersken., for det første ved vi begge to at du aldrig vil kunne dræbe mig, du er ikke stærk nok og så ved jeg at du holder af mig, " afbrød han mig, han skal ikke afbryde mig! "for det andet, så ved han ikke hvem jeg er, jeg sagde det aldrig til ham" han gik tættere på mig, jeg gik tilbage, jeg så et smørret smil forme sig på hans smukke læber, årh hvor ville jeg gerne kysse de- Fersken! Stop! Han er fortid.

jeg dunker ind i væggen og han skynder sig helt over til mig, "Logan..." hvisker jeg, "jeg troede du var død" hviskede han, hvorfor skulle jeg være død? "død? Hvorfor skulle jeg være død?" spurgte jeg, "Hunter ringede og sagde at han havde dræbt dig" sagde han, Hunter er en kæmpe fisk der er død som ligger i forrentet vand, "det var derfor" hviskede jeg til sig selv, "hvorfor hvad?" spurgte han.

"eh... der da jeg tog med ham for at redde dig, så var jeg der ikke så lang tid, han sagde at jeg var fri til at gå" sagde jeg, han skulle til at sige noget, men jeg lænede mig ind, og mine læber ramte hans, han var først taget tilbage af min handling, men begyndte at kysse med, da han begyndte at kysse med, slog virkeligheden mig som en knytnæve med ringe på. Jeg trak mig for kysset, og inden jeg fik nået at tænke mig om, forlod ordet min mund.

"gå"

NEEEEEJ DET DER MENTE JEG IKKE, men jeg kunne ikke sige mere. Alt blev sort og jeg faldt sammen, inden jeg ramte gulvet mærkede jeg noget stærke arme gribe mig.

...

///
JEG HAR RAMT 2000 LÆSERE ARHHHHH!!! 
DERFOR FÅR I ET KAPITEL NU, OG SÅ KOMMER DER ET PÅ SØNDAG, I BETYDER SÅ MEGET ❤️
JEG ELSKER NÅR I KOMMER MED KOMMENTARE TIL MIN HISTORIE, BLIV VED MED DET!😍
NÅR JEG RAMMER 2500 LÆSERE BEGYNDER JEG PÅ BONUS KAPITLERNE💞
Såå hvis i vil have dem hurtigt ud, så sig til jeres ven, veninde, kæreste, søster at de lige skal oppe ind og læse denne😂

Hilsen miiig❤️