hE WaNtS mE

((12))

Kapitel 12
Fersken Brown P.O.V:

"DET ER KUN MIG DER MÅ RØRE DIG, KUN MIG DER MÅ SMAGE DIG, DET ER KUN MIG DER MÅ KYSSE DIG! DU ER MIN!" råbte han og nu stod jeg fanget mellem ham og hans brystkasse. Jeg skulle lige til at svare, men så bragede døren op, og ind kom Oliver, "jeg tror det er nok nu Logan" sagde han stille, mens jeg stadig stod skræmt, klemt imellem væggen og Logans overlækre krop, sagde jeg overlækre? Neeej da! Okay hans krop er flot... fokuser Fersken, Logan er tæt på at flå hovedet af dig, så tilbage til virkeligheden!

"bland dig udenom Oliver!" hvæssede Logan, "Logan, stop dig selv inden du gør noget du fortryder! Nathan bliver straffet, du kan straffe Fersken i morgen, men lige nu er du oprevet-" "fint! Bare få hende væk!" sagde Logan og skubbede sig selv væk fra mig, jeg pustede lettet ud, jeg havde ikke engang lagt mærke til at jeg holdt vejret.

Jeg blev hevet i armen, men det eneste jeg fokuserede på var øjenkontakten jeg havde med Logan, han så såret ud, men også vred, jeg burde nok frygte for mit liv, men jeg har en følelse af at han ikke kunne finde på at gøre noget der gjorde ondt på mig. Men måske er det også kun en følelse.

...

Døren blev hamret i og jeg hoppede op fra stolen ved skrivebordet, jeg sad og tegnede, "sæt dig" var det eneste Logan sagde, for det var åbenbart ham der var kommet ind. "hvad vil du Logan, og jeg har undskyldt, så hvis du bare vil skælde mig ud, så gå!" sagde jeg spydigt.

"du bestemmer ikke over mig, Fersken. Jeg sagde det i går, og jeg siger det igen: Jeg. Ejer. Dig!" jeg tænkte ikke, han ejer mig ikke! Så jeg slog ham. Jeg. Slog. Ham. Jeg blev forskrækket over min handling, og det gjorde han også, han fumlede et par skridt tilbage. Han tog hånden op til sin kind, der var formet et rødt mærke.

"det... undsk... nej... ved du hvad? Det var fortjent! Du ejer mig ikke! Hvorfor tror du at DU har ret til at eje mig!? jeg er ikke en ejendom!" råbte jeg. "JEG FUCKING EJER DIG! FAT DET!" råbte han, "DU EJER MIG FUCKING IKKE! FAT DET SELV!" råbte jeg igen, jeg havde regnet med at han ville råbe igen, men nej, han gik helt tæt på mig, og kyssede mig, jeg forstår det ikke! Han tog hånden ned på min røv, og klemte den og jeg åbnede munden i forskrækkelse, og hans tunge gled ind i min mund.

Jeg kyssede med, vi kæmpede om hvem der skulle kontrollere kysset, han vandt...

Han skubbede mig over mod sengen, og skubbede mig ned i den, uden at bryde kysset. Han slap mine læber, og kyssede mig ned ad halsen. Vent lidt... "stop Logan" sagde jeg og prøvede at skubbe ham af, "hvorfor" hviskede han imellem hans kys på min hals, "fordi... årh... det er... oh my god... forkert" fik jeg fremstammet, han er god til det han laver, det må jeg sgu indrømme.

"så du syntes det her er forkert?" spurgte han og kyssede mig ned ad min bare mave, hvornår tog jeg min trøje af? "ja... eller nej, men du bliver nød til at stoppe, jeg skal ligesom være sur på dig!" sagde jeg og så begyndte han at kilde mig, " over hvad dog?" spurgte han men et smil på læberne.

"over at du AHAHA du AHAHHA du ikke fatter AHAHA AT JEG IKKE MENTE DET KYS JEG HAVDE MED NATHAN" skreg jeg, fordi at jeg grinte samtidig.

"stooooop!" skreg jeg, "hvad siger du til, vi glemmer alt der er sket inden for de seneste 24 timer, og jeg stopper med at kilde dig?" hviskede han i mit øre, "okay okay, bare stop" grinte jeg. Han stoppede og smilte til mig, et oprigtigt smil, ikke et slesk et, men et oprigtigt smil. Et smukt smil.

"så skal du også lukke ham ud nede fra cellerne" sagde jeg efter lang tid hvor vi bare kiggede på hinanden. "nej, han skal bøde for at-" "Logan! Vi blev enige om at glemme alt der er sket inden for de sidste 24 timer!" sagde jeg, "fint, men du kan lige vove på at snakke med ham før jeg siger det" sagde han strengt, "fiiint! Men så heller ikke flere hemmeligheder!" sagde jeg, "ingen hemmeligheder, vi er 110% ærlige overfor hinanden, omkring alt" sagde han og jeg nikkede.

...

Jeg mærkede kys på min hals, jeg åbnede langsomt øjnene, og jeg mødte med det samme Logans flotte øjne, "godmorgen smukke" hviskede han og kyssede min pande, "godmorgen" hviskede jeg igen, "har du sovet godt" spurgte han, "ja, hvad med dig?" spurgte jeg, "ja, den bedste nat i hele mit liv" hviskede han og rejste sig fra sengen.

"kom så, vi skal ud og shoppe" sagde han, "kan vi ikke blive liggende 5 minutter?" spurgte jeg, "det lyder fristende, men nej, kom så op" sagde han, "urgh!" stønnede jeg men rejste mig.

"ved du godt at jeg elsker dig?" spurgte han, "næ faktisk ikke" mumlede jeg og rødmede, "nå men det gør jeg" sagde han og krammede mig, "jeg elsker også dig" mumlede jeg ind i hans bryst.

...

"jeg shopper aldrig med dig igen" sagde Logan da vi trådte ind ad døren til huset, eller slottet eller hvad man vil kalde det. Jeg grinte af ham.

"det var ikke mig der bestemte det" grinte jeg, "jeg ved heller ikke hvad han tænkte på, fordi min søster er nok ligeså shoppe glad som mig" sagde en stemme bag mig, jeg vendte mig om men kendte ikke personen bag mig.

"er du sikker på at du snakker til den rigtige?" spurgte jeg efter noget tid, "ja, 110% sikker" sagde hun, jeg vendte mig om mod Logan som lignede en der kunne dræbe pigen bag mig, "lad da vær Logan, hun skulle møde mig på et tidspunkt" sagde pigen bag mig, "du kunne ikke adlyde 1 ordre Grace, bare 1!?" spurgte Logan med sammen bidte tænder. "næ! Bare fordi du er leder af Mafiaen, betyder det ikke at jeg skal fucking adlyde dig! Jeg er ikke en del af Mafiaen, og så er det min søster, min lillesøster som du går og kysser på!" sagde pigen, som hed Grace... vent Grace... som min søster Grace? Det kan ikke passe

"jeg sagde at jeg nok skulle sige til dig hvornår du kunne se hende!" snerrede Logan, "hvorfor må Oliver se hende når jeg ikke må, VAR!?" råbte Grace.

"Grace?"

Forsættelse følger...