hE WaNtS mE

((4))

Kapitel 4
Fersken Brown

Jeg gik op ad trappen og mod hans kontor, jeg stod lidt foran hans dør, men gik så ind, og i stolen sad en mand, på samme alder som Logan, flot, men Logan er flottere, stop de tanker Aria!

"så mødes vi igen, Aria"

Jeg stivnede helt, hvor kender han mig fra? Kender jeg ham?

"kan du slet ikke huske mig?" spurgte han med en falsk trist stemme, jeg rystede stille på hovedet, "av... hvad hvis jeg nu siger at jeg dræbte vores mor" sagde han. "hv-hvad" stammede jeg, det kan ikke passe!

"du hørte mig godt, søster!" sagde han og rejste sig fra stolen, "det kan ikke passe, far dræbte dig! Du døde!" sagde jeg og gik baglæns, "I troede jeg var død, men Logans far fandt mig, og jeg har boet her siden" sagde han og stoppede lidt væk fra mig, "nej, du lyver! Oliver døde! Jeg mærkede hans puls forsvinde" sagde jeg oprevet, "jeg er jo lige her søs" sagde han.

Jeg rystede på hovedet, "hvordan... du dræbte mor" sagde jeg stille, "det var ikke med vilje og det ved du godt, vi to, vi trænede, havde det sjovt, kan du ikke huske det?"

"jo... vi legede, du gav mig en pistol, sagde at jeg ikke måtte sige noget til far, mor kom, og du tog pistolen ud ad mine hænder, og fik skudt ved et uheld, du ramte hende..." sagde jeg.

"du joker med mig! du er ikke Oliver, Oliver han..." "han hvad Aria?" spurgte han, "han har et ar på højre skulder" sagde jeg, han tog hans habit jakke af, og knappede skjorten op, "altså det her?" spurgte han, "nej det kan ikke passe..." sagde jeg og faldt ned på knæ over chokket.

"hvorfor kom du aldrig tilbage, vi manglede dig" sagde jeg stille, "det ved du godt, far ville have dræbt mig" sagde han, "jeg manglede dig..." hviskede jeg, "jeg er her nu" sagde han og kom over til mig.

"jaer, men jeg mangler dig ikke nu, jeg har lært at klare mig selv!" sagde jeg og rejste mig, jeg kunne ikke være i samme rum som ham!

Jeg vendte mig hurtigt om, og løb ud ad døren, men jeg nåede ikke så langt, jeg løb lige ind i Logan, han tog fat i begge mine arme og skubbede mig ind på kontoret igen, "og hvor skulle du så hen i alt den fart smukke" spurgte Logan, "ja... jeg skulle... tisse" sagde jeg, "er du helt sikker, det var ikke på grund af at din bror er lige bag dig?" spurgte han sukkersødt.

"måske" svarede jeg koldt, "Aria, du kan ikke flygte fra ham eller jeg" "HAR DU FORTALT MIT NAVN TIL HAM" skreg jeg ad Oliver, "ja? Var det forkert ad mig?" spurgte han som om han var dum, "ja, jeg bruger ikke det navn mere!" sagde jeg.

"jeg vil ikke kaldes Aria..." tilføjede jeg tøvende, "hvorfor ikke?" spurgte Oliver, "fordi... den sidste der kaldte mig det var... Grace" sagde jeg og kiggede ned.

"hvorfor kalder hun dig det ikke mere?" spurgte Oliver, "hun er død" svarede jeg koldt, "hvordan?" spurgte han, "hun blev dræbt" svarede jeg koldt, jeg havde ikke snakket om hende sådan rigtigt i flere år, kunne han ikke bare være ligeglad? Oliver han kom ikke tilbage, selvom Liam, Grace og jeg savnede ham, han vidste at han var min yndlingsbror, men han fuckede op, og kom ikke!

"hvem gjorde det, jeg sværger jeg dræber den person der gjorde det! Hvem var det Aria!?" svarede han og gik tæt på mig, "ja altså, hvis du vil dræbe den person der dræbte hende, så skal du dræbe..." "Liam, jeg vidste det! Han har aldrig kunne lide hende!!" sagde han arrigt.

"nej ikke Liam, men mig" sagde jeg inden han nåede at gå ud. "hvad? Hvorfor?" han vendte sig vredt om, "vi trænede, vi vidste ikke at pistolerne var ladt, og jeg trykkede på aftrækkeren og den ramte hende, men du kan da være ligeglad" sagde jeg koldt, "hvorfor skulle jeg være ligeglad? Jeg elsker jer jo!" sagde han roligt, "elsker os? Andre løgne du vil fortælle?" spurgte jeg og krydse armene.

"jeg lyver ikke Aria, jeg elsker dig og Grace!" sagde han, "hvad med Liam?" spurgte jeg, "han er ligesom far" "sammenlign ham ikke med far, Liam er ikke kold og kynisk, far er en kæmpe idiot" sagde jeg, "alligevel valgte du at blive med ham" sagde Logan bag mig, "hvis jeg var gået med dig, havde min far ikke givet mig lov alligevel, men jeg gad heller ikke ham, jeg blev der for Liam" sagde jeg.

"nurh, blev du der for din storebror der ikke elsker dig?" sagde Logan i en børnestemme, "hvorfor elsker han mig ikke?" spurgte jeg, "hvis han elskede dig, ville han så flygte uden dig?" spurgte jeg, "han er ikke flygtet!" sagde jeg, han kunne da ikke finde på det? Kunne han?

"kig selv"

Jeg spurtede ud af døren og ned mod cellerne, jeg smækkede døren op, og cellerne var blevet skudt op, og der var ingen i cellerne, heller ikke Alexander! Nej! Det kan ikke passe! De er ikke gået uden mig!

"Fersken..." sagde en bag mig, "nej" sagde jeg og vendte mig om, og Logan stod der, "kom med op igen-" "nej! Lad mig være" sagde jeg og løb forbi ham, "FERSKEN" råbte han efter mig, jeg forsatte med at løbe mod mit værelse.

Jeg hamrede døren op til mit værelse og smækkede den igen, jeg låste den, og åbnede alle skuffer, og i den sidste jeg kiggede i fandt jeg det jeg ledte efter, en pistol. Det bankede på, og der var nogen der rev i håndtaget, "FERSKEN ÅBEN DØREN NU" råbte Logan, "GÅ" råbte jeg, "HVIS DU FLYGTER, SÅ BLIVER DET VÆRST FOR DIG SELV" råbte han.

Jeg åbnede vinduet og lige da jeg gjorde det blev døren sparket op, og jeg skulle lige til at hoppe da der var en der skød mig i benet, "det var for vores søster!" sagde Oliver, jeg faldt ned til gulvet, og jeg var klar på at mærke det hårde trægulv, men i stedet mærkede jeg nogle stærke arme, "slip mig!" hvæssede jeg.

"nej, jeg tror bare at jeg beholder dig her lidt, her kan du ikke flygte" sagde han og smilede til mig, jeg mærkede en nål i min side, og jeg mærkede den kolde væske flyde i mine blodåre, min krop blev langsomt sløv, og mine øjenløg lukkede langsomt i, og jeg overgav min krop til bedøvelsen.

...

"hvorfor skød du hende!?" spurgte Logan vredt, "enten det, eller hun flygtede" svarede Oliver, jeg har faktisk været vågen længe, jeg har bare ikke sagt noget, jeg lader som om jeg stadig sover, hvis i ved hvad jeg mener!

"hun kunne tales til fornuft" sagde Logan, "fornuft? Er du ved at blive blød Logan" grinte Oliver, "nej! Jeg bliver ikke blød, det er kun svage mennesker der gør sådan noget"

"Er du sikker på det?"

Forsættelse følges