hE WaNtS mE

((30))

Kapitel 30
Ferskens synsvinkel:

"Scarlett?" spurgte jeg, "ja, tænk vi skulle mødes igen" sagde hun, "hvordan går det?" spurgte jeg med et lille smil, "for 12 år siden, døde Liam" hviskede hun, "døde han?" spurgte jeg, hvorfor vidste jeg ikke det? "ja, han døde i bandekamp, men ja... jeg drak mig stang Picardi og så, så jeg ham her Hunter, han er mega lækker, vi er gift i dag, vi havde sex, og sådan fik jeg Mike. Sagde hun som om det var det mest normale i verden.

"ja, jeg fik så tvillinger" sagde jeg, "spurgte jeg?" spurgte hun, "nej, men-" "intet men, jeg vil ikke hører om dit liv" sagde hun bitchet, jeg gav tegn til Nicklas og Nicoline om at de skulle gå ud, jeg gik med dem uden at sige mere til hende.

Vi gik over til Logan som sad på sin telefon, børnene åbnede deres happymeal glad, jeg smilte over hvor glade de var, de varmer mit hjerte. "hvad smiler du sådan over?" spurgte Logan, "jeg er bare glad for at de er så glade" sagde jeg, "hvad mente du, da du sagde at i skulle tage med mig?" spurgte han, "tag os med tilbage" sagde jeg og smilede svagt til ham. "hvorfor det?" spurgte han overrasket.

"altså hvis du ikke vil have os med er det okay" siger jeg hurtigt, "vil du have at jeg tager jer med tilbage til New York?" spørg han, jeg nikker let, "ja" siger han. "seriøst?" spurgte jeg glad, "nej det var for sjovt" svarede han, jeg stoppede med at spise min burger, og kiggede chokeret på ham, tænk at han bare sagde det for sjov, den... den... den døde fisk!

"jeg ville elske hvis I ville med tilbage" sagde han og smilede til mig, "du er sådan en idi-" "shh børnene" hviskede han, "døde fisk" sagde jeg for at afslutte min sætning.

"Nicoline!" råbte en drengestemme, "Mike" sagde Nicoline og hoppede ned fra båsen vi sidder i, "hvem er han?" spørg Logan vredt i mit øre, "Mike" Svarrer jeg, han behøves ikke vide at det er Hunters søn. "Hvem er Mike så?" spurgte han igen, mere vred. "det var en de mødte i legerummet, slap af Logan. "hvis jeg finder ud af at du lyver, så lover jeg at-" "at du ingen ting vil gøre ved det" smiler jeg til ham, han fnyser fornærmet. Jeg ryster grinende på hovedet.

Nicoline hopper op på sin plads igen og spiser videre.

...

"Nick, Nico, kom og sæt jer, jeg--- vi har noget at fortælle jer" sagde jeg mens jeg tog Logans hånd, jeg klemte den en gang, og han klemte tilbage.

"hvad er det mor?" spurgte Nicklas, "først..." siger jeg, jeg tager en dyb indånding, "Logan er jeres..." siger jeg og fumler lidt med Logans fingre, hvordan siger man til små børn at deres far sidder lige foran dem? Nogen der vil gøre det for mig?

"jeg er jeres far" siger Logan endelig, godt han er tankelæser... ingen kommenterer.

"hvad var det jeg sagde!" råbte Nicklas glad, og slog Nicoline på skulderen. "hey, Nicklas, man slår ikke" siger jeg strengt, "det er bare Nicoline" sagde han, "Nicklas" sagde Logan i en advarende tone og sendte ham samtidigt et advarende blik.

"Logan?" spurgte Nicoline stille, "hvad er der?" spørg han igen, "må jeg godt kalde dig far?" spørg hun, nuurrhhh hvor er hun cute! Det der er min pige!

"det ville jeg elske" smilede han tilbage til hende. Hun smilede tilbage, og grinede let. "Mor?" spurgte Nicklas, "ja?" spurgte jeg, "er dig og Logan kærester?" spurgte han. "Ja, din mor og jeg er kærester" svarer Logan for mig, "jeg spurgte ikke dig" mumlede Nicklas, "vi er kærester" siger jeg og smiler over til Nick, som surmuler over et eller andet.

...

2 dage senere

"Nicklas! Tag nu sko på, Logan henter os om 5 minutter" skælder jeg ud, "jeg vil ikke med" siger han, "hvorfor vil du ikke med? Du var de så vild med ham" siger jeg og sukker, "jeg gider bare ikke" siger han, jeg giver ham et dræberblik, men han giver bare mig et tilbage.

"du skal med lige meget hvad" siger jeg, det banker på og jeg går straks over til døren, "faaaar" råber Nicoline og spurter ud i gangen, "hey Nico" smiler han og krammer hende, "bare gå ned, jeg tager mig af ham her" siger jeg efter at have kysset Logan, "er du sikker? Jeg kan altså godt tage ham" siger Logan, "det er fint, jeg tror ikke at du skal tage ham" siger jeg, "okay, vi går ned" smiler Logan, han giver mig et hurtigt kys og går så ned ad trapperne sammen med Nicoline.

"Mor, jeg vil ikke med" siger Nicklas sur, "du har ikke noget valg" svarer jeg, "jeg går ikke med" siger han igen, "fint, farvel" siger jeg og går ud ad døren, "HVOR SKAL JEG SÅ BO?" råber han efter mig, "DET VED JEG DA IKKE" råber jeg, jeg er næsten nede ad trapperne da jeg hører ham komme løbende, "må jeg stadig godt tage med?" spørg han, "ja" svarer jeg, vi går ud, og der holder en limousine, jeg ruller øjne, kunne han ikke bare have taget en almindelig bil?

...

///

Hey
Mega kort kapitel i know...

Såååå er der kun 1 kapitel tilbage😢

Meeeen så kommer der en 2'er 😆

Jeg tror først at 2'eren kommer ud i sommerferien😁 så ved i det😍

2'eren kommer til at handle om:

Mike og Nicoline, og deres kærligheds eventyr. Nicoline er farspige, så hun opfører sig ordenligt, og gør ALT hvad hendes far siger, men de går i hjemmeskole, og det vil Nicoline ikke mere, så hun vælger at hun vil gå hendes sidste år på en "normal" skole.

På den skole møder hun Mike, Mike er skolens badboy. Han snakker KUN med "plastik pigerne" og "badboy drengene," men da han møder Nicoline, er han ligepludselig ligeglad med "plastic pigerne" og falder pladask for Nicoline.