hE WaNtS mE

((14))

Kapitel 14
Fersken Brown P.O.V:

Jeg løber mod lufthavnens indgang, hvis jeg ikke når det nu, så når de at vågne, og jeg når ikke væk.

Jeg ved godt at jeg aldrig ville flygte, men jeg bliver nød til at leve et normalt liv, et liv hvor jeg ikke skal bekymre mig om der kommer en og kidnapper mig, jeg bliver nød til at leve et helt normalt liv.

Jeg skal finde en kæreste, en som er helt normalt, ingen bande kæreste.

Jeg løber mod flyet, da jeg er kommer igennem alt det der pis man nu skal igennem, man skal aldrig kigge sig tilbage, men så klog som jeg nu er, så gør jeg...

Jeg ser Dylan komme løbende sammen med et par andre, jeg ser en tøj butik og tager en hurtig beslutning, jeg løber derind, jeg finder hurtigt en trøje, og løber ind i prøverummene, jeg venter 10 minutter og så lister jeg ud.

Jeg hænger trøjen på plads igen, og går så ud af butikken, jeg kigger alle vejene, jeg ser ingen, så jeg tager chancen og går ud, jeg holder selvfølgelig øje med om jeg kan se dem.

Jeg skal lige til at gå rundt om et hjørne da jeg høre en stemme sige mit navn.

"FERSKEN"

Åh nej!

Jeg løber den anden vej, jeg kan ikke blive taget nu, jeg skal væk herfra, hvis Logans bande finder mig, så kan jeg godt vinke farvel til mit liv, og jeg får en meget langsom død, så jeg har masser af tid, GO POSETIVITET!

Jeg kommer til den gate hvor jeg skal tage mit fly til London, jeg løber på de der gå-bånd, jeg skubber nok lidt til folk, men jeg vil ikke dø, så jeg tænker at de overlever at blive skubbet lidt til.

Jeg kigger mig igen tilbage, men ser ikke nogen, jeg stirre på flyet, og nu er vi bare på vej mod London, helt almindelig fly-afgang!

///

I har ALDRIG læst noget der er SÅ kort, men jeg følte lige for at skrive et kort kapitel om hvordan hendes afgang til London gik💕

Jeg vil opdatere i løbet af weekenden 😘