hE WaNtS mE

((13))

Kapitel 13
Fersken brown P.O.V:

"Grace?"

"Aria, jeg troede aldrig jeg skulle se dig!" sagde hun, og jeg havde vendt mig om og hun løb hen til mig, og vi krammede, i lang tid, indtil det gik op for mig at Logan havde holdt hemmeligheder for mig, selvom vi aftalte at vi ingen hemmeligheder ville have. Jeg brød krammet og vendte mig mod Logan, og min hånd fløj gennem luften og ramte hans kind.

"hvad var det for?" spurgte han, "for at holde hemmeligheder" sagde jeg og gik, "fersken vent!" råbte han, men jeg er ligeglad, jeg fuldstændig ignorer ham, jeg vidste jeg ikke kunne stole på ham! Og med de tanker gik jeg ind på vores værelse og smækkede døren i, låste den og lagde mig på sengen.

...

"sørg for at hun ikke render nogen steder imens jeg er væk, og lad vær med at rive hovederne af hinanden, please?" sagde Logan, jeg var faldet i søvn, men vågnede for lidt siden, Logan overtaler Alicia til at passe mig, fordi jeg kan åbenbart ikke passe mig selv!

"fint!" opgav hun sig, "tak Alicia, jeg står i stor gæld til dig!" sagde Logan og jeg hørte døren smække.

"Jeg ved godt du ikke sover" sagde hun, jeg åbnede øjnene og satte mig op, "jeg behøves ikke en babysitter" mumlede jeg og rejste mig helt og gik hen til skabet. "vi kan ikke lide hinanden, så jeg tænkte, hvis nu at jeg skulle på toilettet, jeg glemmer at låse døren her ind til, og så flygter du, fordi dig og Logan har ikke snakket sammen den sidste uge, så jeg tænkte at du måske ikke gad være her mere, så behøves vi aldrig at se hinanden igen" sagde hun, "okay" hviskede jeg og jeg havde fået mit tøj på.

Jeg gik ud ad døren, og ned mod hoveddøren, da jeg drejer om hjørnet støder jeg ind i en.

Grace.

Fucking pis!

"undskyld Grace" mumler jeg og skal til at gå forbi hende da hun tager fat i mit håndled, "hvor skal du hen?" spurgte hun. "ehm... jeg skal... ned i køkkenet" løg jeg, "er du sikker? For hvis jeg husker rigtigt, så bed du dig altid i overlæben hvis du løj, Ari" smilte hun, "du kan huske det, Gracie" smilte jeg tilbage. Glem så lige at jeg løj, tak Grace!

"nå, hvor var min elskede lillesøster så på vej hen?" spurgte hun, "jeg var på vej ud" mumlede jeg, "hvor?" spurgte hun, "jeg vil ikke være her mere Grace, han lyver for mig, han har sikkert også mor rende et eller andet sted" sagde jeg opgivende, "jeg kan ikke lade dig gå Aria" sagde hun seriøst, "hvorfor?" spurgte jeg, "en ordre" "sagde du ikke at du ikke modtog ordre fra ham?" spurgte jeg.

"både ja og nej, jeg tager kun ordre hvis det er noget jeg gider" sagde hun, "undskyld" hviskede jeg og sparkede hende så hun faldt bag over, "ARIA!" råbte hun, men jeg løb, jeg er så tæt på hoveddøren nu!

Jeg tager fat i håndtaget og skal lige til at åbne, da jeg bliver kastet tilbage, "hvor er du på vej hen?" hviskede en i mit øre. Jeg svarede ikke, men prøvede at rive mig løs. "slap af Aria, der sker dig ikke noget" sagde James som nu stod foran mig.

"hvad vil i med mig?" spurgte jeg, "det er ikke mig som skal svare dig på det spørgsmål, Dylan før hende tilbage på værelset, lad ingen komme ind, undtagen Logan" sagde James.

Jeg var så tæt på!

...

Jeg ligger i sengen og tænker på en flugt vej, jeg kan ikke bare gå ud af døren, så opdager de mig, og jeg kan heller ikke hoppe ud ad vinduet, det har jeg prøvet, alarmen gik i gang, og nu er jeg lænket fast til sengen, indtil Logan kommer hjem, fra hvor end det nu er han er.

Nu er jeg tvunget til at snakke med ham, han er seriøst den værste af alle mennesker! Jeg hader ham, han tror bare at han kan sige at han ejer mig, og så BUM gør jeg hvad han siger, men næ nej! Jeg kommer aldrig i mit liv til at gøre som han siger, jeg vil altid prøve at flygte, han er en kæmpe idiot, hvis jeg bare flygter, så kan jeg skride til London, ændre mit navn og skifte hårfarve, så finder han mig jo nok ikke, det er han ikke klog nok til.

"fersken?" hviskede Logan ovre fra døren, og med det afbrød han mine flugtpalnstanker, "mm" sagde jeg ligeglad, "hvad har du lavet i dag?" hviskede han, efter at have lukket døren. "ikke så meget" mumlede jeg, "hvorfor er du så lænket fast til sengen, "jo, altså, jeg prøvede at rende væk 2 gange, men jeg sværger, jeg ville bare have noget luft" løj jeg.

"så derfor blev du lænket til sengen?" spurgte Logan, "du ved det jo godt så det kan være lige meget" sagde jeg opgivende, "jeg vil høre dig sige det, Fersken" han hævede stemmen, "hvis du ved det kan det jo være lige meget" sagde jeg, "gentag efter mig, eller din kære søster bliver dræbt" sagde han truende, ville det egentlig gøre noget hvis Grace blev dræbt? Jo, hun er jo min søster, "okay, jeg prøvede måske at flygte" "måske?" spurgte han med et hævet øjenbryn. "jeg. Prøvede. At. Flygte" sagde jeg langsomt.

"var det så svært at sige?" spurgte Logan, "nej" mumlede jeg, "lig dig til at sove" sagde han, og gik ud på toilettet.

"vent, Logan!"

"hvad?"

"kan du ikke lige låse mig op?"

"hvis du lover ikke at flygte," sagde han, "jeg lover" svarede jeg, men gud gjorde jeg ej! "okay så" sagde han og låste mig op. "tak" hviskede jeg og smilte til ham, jeg må jo ligesom prøve et eller andet for at komme væk.

...

"godmorgen Fersken" sagde Oliver da han trådte ind i køkkenet, "godmorgen bror" sagde jeg smilende, "bror?" spurgte han, "ja? Er du da ikke min storebror?" spurgte jeg, "jo, men-" "intet men, jeg må jo komme videre fra min vrede" afbrød jeg ham.

"hvad er du i gang med at bage?" spurgte han, "cookies" svarede jeg, "hvorfor dog?" spurgte han, "jeg følte for det" sagde jeg og smilede til ham, faktisk havde jeg tænkt mig at lave cookies, men så fandt jeg en bøtte, hvor der stod: "til Fersken," jeg læste mere på den, og fandt ud af at det var sovemiddel, så jeg puttede det i min dej, og nu vil jeg have, Logan, Grace, Oliver, Nathan og James til at spise dem, så jeg kan gå uden problemer.

"uhh! Her dufter godt, hvad laver du?" spurgte en meget glad Grace, "cookies, som i snart skal have" smilte jeg, jeg havde selvfølgelig søret for at lave en uden, så jeg også kunne spise en, så de ikke blev mistænkt somme.

Pling!

De er færdige, tid til at flygte!

...

"værsgo" sagde jeg da jeg havde sat cookiesne på bordet, jeg spiste selv min, "de smager så godt!" sagde James, "gad vide om det er det sovemiddel jeg puttede i, der smager så godt?" spurgte jeg og rejste mig, "hv-ad?" sagde Logan men faldt af stolen og faldt i søvn, "Aria... du-u... ka-an" og mere nåde Oliver ikke at sige før han også var faldet i søvn, og nu var alle.

"endelig" mumlede jeg og løb mod hoveddøren, og ud i friheden. Endelig! Endelig er jeg fri, nu skal jeg bare så langt væk som muligt!

Forsættelse følges...