The Golden Love

6. Træning og massage

Træning og massage 

Vi sidder alle i spillerbussen på vej til hallen for at træne første gang, inden det går løs i morgen med det første kamp mod Bahrain. Jeg glæder mig helt vildt til endelig at komme i gang efter de mange forberedelser jeg har været i gennem. Mens jeg sidder i bussen tænker jeg tilbage på den lidt hektiske morgen jeg har haft. Jeg hørte ikke mit vækkeur så jeg sov over. Da jeg vågnede havde jeg kun 10 minutter til at blive færdig og komme ned til morgenmad, men jeg nåde det i sidste øjeblik. 

 Under morgenmaden blev er lagt en plan over de ting vi skulle i dag, hele formiddagen brugte vi på at hygge i fællesrummet, kortklubben gik i gang med deres kortspil som sædvanligt, det er lidt svært at finde ud af, det er som om de har deres eget sprog når de spiller. Efter frokost satte vi os ud i spillerbussen og nu sidder jeg her, trafikken er stadig vanvittig her nede, jeg er glad for at det ikke er mig der skal kører bussen. 

Jeg kigger rundt i bussen, de fleste hører musik eller sidder bare og snakker lidt. jeg føler mig virkelig heldig, alle har været så søde ved mig. Jeg har altid følt mig lidt som en lillesøster på holdet, de tager sig alle så godt af mig, jeg kigger over og får øjenkontakt med Mathias, han smiler til mig, med ham er det anderledes, vi er også næsten på samme alder. 

Endelig er vi kommet frem til hallen, vi træder ud, tager vores ting og går ind i hallen. Det er egentligt en fin hal, jeg ser mig lidt omkring, drengene har taget der taske med ned i omklædningen for at blive klar til træningen, der står en briks vi kan bruge og nogle stole spillerne kan sidde på. Jeg sørger for at stille harpiksen frem og tage tapen op af tasken, da nogle af spillerne skal tapes op inden træningen. 

Drengene begynder stille og roligt at komme op fra omklædningen i mindre grupper, både mig og Anja begynder at tape lidt forskellige spillere op. Derefter skal vi i gang med udstrækning, vi har lavet et lille program de skal i gennem, det er Anja der står for det. Drengene står i en rundkreds med Anja i midten, hun fortæller hvilke øvelser de skal lave, det er ret underholdende at se på Niklas og Kevin har det nemt nok i de fleste af øvelserne, de andre har det lidt svære med smidigheden. 

"Godt drenge, lad os varme op med lidt fodbold" råber min far. Der bliver lavet to hold, de gamle mod de unge. De går alle meget op i det, jeg står på sidelinjen og følger med, samtidig prøver jeg ikke at blive ramt af bolden, det går vildt for sig. "HEY" råber Mikkel ned fra den ene ende af banen, han mener åbenbart der skulle være frispark, men min far dømmer ingenting, jeg griner lidt, Mikkel føler ofte tingene ikke går hans vej i fodbold, sådan er de fleste på holdet, de går meget op i det og er ikke så gode til at tabe. Kampen ender 2-1 til de unge. Ellers starter den normale træning, de sætter nogle angreb op og øver en masse 7 mod 6 spil. 

Magnus Landin kommer gående hen i mod mig han tager sig til det højre øje, "hvad så, hvad har du lavet?" Spørger jeg bekymret og går hen i mod ham. "Jeg fik bolden i hovedet, tror jeg har fået harepiks i øjet" forklare han og gnider sig lidt i øjet. "Kom med" jeg trækker ham med over til briksen og får ham til at lægge sig ned, derefter går jeg hen i tasken og henter øjendråber der kan hjælpe, jeg går tilbage til Magnus, der ligger og venter. 

"Jeg putter lidt øjendråber i dit øje, prøv at se om du kan åbne det en smule, mens jeg gør det" forklare jeg op putter lidt dråber i hans øje, det giver et lille sæt i ham hver gang jeg gør det, det er heller ikke så rart. "Hjalp det lidt" spørger jeg, mens han sætter sig op på briksen, "ja tak Anna" siger han og løber ud på banen igen. 

Træningen og slut, Anja og jeg behandler nogle af spillerne, Mathias kommer hen til mig "er det min tur?" Spørger han. "Ja, hvis du ikke kan vente" griner jeg. Han sætter sig op på briksen. "Er det skulderen?" Spørger jeg. Han nikker, "skal jeg tage trøjen af?" siger han og kigger spørgende på mig "øhh.. ja gør det det" siger jeg og leder videre i tasken, jeg finder noget Tiger balsam og smører det på hans skulder "uhh det er koldt" hviner han og rykker sig lidt. Jeg griner bare af ham og smørret videre, jeg ligger bøtten tilbage i tasken og begynder at massere ham. Jeg kan godt mærke, hans skulder havde brug for det, den er virkelig anspændt. "Glæder du dig til i morgen?" Spørger jeg mens jeg massere, "ja det gør jeg da, håber bare jeg er god nok" siger han og griner lidt, men noget siger mig han ikke sagde det for sjov. "Det er jeg sikker på du er" forsikrer jeg ham "tror du?" Spørger han og drejer hovedet så han kigger på mig. "Jeg ved det, efter den træning jeg lige har set" forklarer jeg ham. "Hvordan føles skulderen?" Spørger jeg, "meget bedre, tak Anna" sige han og hopper ned fra briksen, mens han tager sin trøje på igen, og går ud i omklædningen sammen med de andre drenge for at klæde om, så vi kan komme tilbage på hotellet snart. 

I mens de er i bad pakker mig og Anja tingene sammen og kører dem ud i bussen. Efter 20 minutter er vi alle klare til at kører hjem, busturen er ikke så interessant, jeg sidder mest bare i mine egen tanker, indtil vi holder foran hotellet igen. Vi bliver budt velkommen af personalet på hotellet, de er alle super søde ved os. Vi går sammen op på vores etage, ellers går folk bare hver til sit, nogle går ind på deres værelse lidt, mens andre går ned i fællesrummet. 

Jeg gør først ind på mit værelse for lige at lægge nogle af mine ting og skifter tøj, til noget der er lidt mere afslappende. Derefter bevæger jeg mig stille og roligt ud i fællesrummet, hvor nogle af de andre sidder, der er en meget intens bordtennis kamp i gang mellem Mensah og Saugstrup, lige nu ser det ud til at Mensah vinder, bedømt ud fra Saugstrups ansigtsudtryk. 

Nogle af drengen har gang i noget Playstation, jeg sætter mig hen i sofaen, ved siden af Lasse Svan, "er det godt at være tilbage?" Spørger han og kigger over på mig. "Meget, jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg har savnet jer lidt" siger jeg med et lille grin til sidst, "det hørte jeg godt!" Råber Mensah over fra sit bordtennis spil, "vi har også savnet dig" fortsætter han. Jeg griner lidt, "han har ret" siger Svan, "vi savnede dig i Sverige sidste år". Jeg tænker tilbage på 2020, der gik det ikke så godt for dem kan man sige. "Ja, men nu er jeg her" siger jeg med et smil. Resten af aftenen går stille og roligt, vi får lidt aftensmad, ser en film i fællesrummet og går til sidst i seng.