The Golden Love

15. Sang og tynde vægge

Sang og tynde vægge 

I dag er det kampdag igen, modstanderen er Argentina, umiddelbart er det en svære modstander en de to andre hold vi har spillet mod indtil videre, men jeg vil selv mene at Danmark er bedre og vi sagtens kan vinde over dem. 

Lige nu sidder vi i fællesrummet og ser video, min far står og forklarer en masse taktikker, som det ser ud lige nu vil han gerne starte med en bagkæde bestående af Mikkel, Morten og Mathias, det virker som en spændende kæde, hvor Mathias virkelig kan få lagt noget fart ind i spillet, et alternativ han også snakker om er at skifte Olsen ud med Mensah, men nu må vi se. 

Personligt synes jeg det er spændende at nørde med de forskellige taktikker og opstillinger, men da jeg kigger rundt i lokalet er der andre af en anden holdning. Mathias ligner nærmere en der er ved at falde i søvn, på nær de situationer hvor hans navn bliver nævnt, typisk. Jacob Holm er ikke en mulighed i aften efter den ankel skade han fik til træningen i går, den ser heldigvis ikke ud til at være voldsom slem, men slem nok til at han ikke skal være med i aften, men jeg skal lige snakke med ham efter videomødet. 

Det vare ikke mere end 5 minutter, de sidste klip skal bare lige ses og så skal min far lige snakke færdig, når han først kommer i gang med snakke er han næsten ikke til at stoppe igen. 

Vi rejser os alle og jeg går ud for at finde Jacob, han sidder i sofaen og ser et eller andet på sin telefon "hvordan har anklen det?" spørger jeg og sætter mig ved siden af ham, "bedre end i går, men stadig ikke helt god, jeg er bare træt af ikke at kunne spille" forklarer han og tager sig lidt til anklen, "det kan jeg sagtens forstå, men det er vigtigt vi passer på den, så det ikke bliver værre, men du kan stadig komme med ud og se kampen, hvis det hjælper lidt," "ja sådan er det, lad os bare håbe de kan vinde uden mig" griner han sarkastisk, jeg griner og rejser mig "vi skal mad nu, vil du med?" Han nikker og rejser sig, vi går sammen ned til buffeten, hvilket tager ufatteligt langt tid da Jacob ikke går mere end 2 kilometer i timen føles det som, men det er sikkert fordi jeg er sulten, vi når endelig frem til buffeten og jeg begynder at tage derfra. 

Jeg sætter mig ned til leder bordet ved siden af Anja, "har du snakket med Jacob?" Spørger Anja da jeg sætter mig, "ja, det gør stadig ondt, men tror han er mest træt af ikke at kunne være med i aften" forklarer jeg, Anja nikker forstående. "Ved du om alle andre er klar?" Spørger jeg mens jeg spiser videre, "umiddelbart er alle klar, i hvert fald alle jeg har snakket med" svarer hun, det er altid godt. 

Min far kan selvfølgelig bedst lide at have så bred en trup så muligt til hver kamp, samtidig er det vigtigt for ham at hans spillere har det godt. 

Vi spiser færdig og rejser os, de fleste går op på deres værelser for at slappe lidt af eller sove en smule inden kampen i aften. 

Jeg går også ind på mit værelse, jeg vil gerne have et bad inden kampen. Jeg snupper noget tøj og min mobil inden jeg går ud på badeværelset. Jeg sætter musik på og tænder vandet, jeg begynder at synge med, det gør jeg altid når jeg hører musik. Vandet bliver varmt og jeg går ind, vasker mit hår med shampoo og balsam inden jeg slukker vandet og går ud igen. 

Jeg vikler et håndklæde omkring mig begynder at tørrer mit hår, jeg ville lige skifte musik da jeg ser jeg har fået en besked, den er fra Mathias"Du synger godt ; )" skriver han, "stop, hvordan har du hørt mig?" Skriver jeg tilbage, "jeg gik forbi ude på gangen, væggene er åbenbart meget tynde på det her hotel. Men jeg mener det du synger faktisk ret godt". Jeg griner lidt "stop med at lyde så overrasket" skriver jeg tilbage, han sender bare en emoji tilbage. 

Jeg gør mig færdig og går ind på mit værelse igen. Jeg tænder min computer for at se lidt Netflix, jeg skal have tiden til at gå med et eller andet jeg begynder at se Jane the Virgin, jeg er fuldstændig obsessed med den serie, jeg er cirka halvvejs i serien. Men den er virkelig fantastisk, alle burde se den. Jeg når lige at se to afsnit inden vi skal med bussen ud til hallen, jeg pakker mine tasker og går ud på gangen. 

Jeg støder næsten ind i Mathias og Niklas på vej ud af mit værelse men når lige at undgå dem, de står bare og griner af mig "ha ha sjovt," siger jeg sarkastisk "vidste du godt Anna kan synge, altså sådan rigtig synge" spørger Mathias, Niklas. "Hold op Mathias" siger jeg og skubber lidt til ham "det ik sjovt, og lad vær med at lyd så overrasket" griner jeg. 

"Det vidste jeg faktisk godt" fortæller Niklas, jeg kigger meget overrasket på ham "hvordan vidste du det?" Spørger jeg forundret, "det var til slutrunden i 19, du sang på hotellet man kunne høre det gennem væggen, de var ikke så tykke" forklare han. "Okay er der ingen hoteller der har tykke vægge" udbryder jeg, drengene griner bare ad mig, mens vi fortsætter ned til bussen for at kører til hallen. 

Drengen siger som sædvanligt ikke så meget på vej i bussen, de sidder meget stille i deres egne tanker, men det er også fint så kan de komme i fokus til kampen.

____________________________________________________________

Endnu en opdatering, I må endelig skrive en kommentar, hvis I kan lide den, eller hvis der er noget i synes der skal være anderledes. 

Tak fordi I læser med <3