The Golden Love

52. En god snak

En god snak

"Må jeg snakke med dig?" spørger Emil og lægger sig ved siden af mig i sengen. "Er der noget galt?" spørger jeg og krydser fingre for at han siger nej, det mindste jeg kan overskue lige nu er hvis Emil har fået en skade eller noget i den stil.

"Er du okay?" spørger han direkte og jeg bliver faktisk en smule overrasket, det var i hvertfald ikke det jeg lige havde regnet med. "Jeg har det fint" siger jeg og prøver at lyde overbevisende, men det ser ikke ud til at virke. "Anna" sukker han, "jeg kender dig og sådan her er du ikke når du har det fint" fortæller han, "er der sket noget til træningen eller hvad?"

Jeg tænker lidt over om jeg skal fortælle ham hvad der sker. "Anna du er blevet en af mine bedste venner, jeg kender dig. Vil du ikke godt sige hvad der er galt" beder han.

Det er rigtigt Emil er også blevet en af mine bedste venner. "Er det noget Mathias har sagt?" spørger han tilsidst og jeg kigger overrasket over på ham, "hvordan ved du det?" spørger jeg hvilket får ham til at grine en smule. "Jeg har kendt Mathias i rigtig mange år, og jeg ved han kan sige nogle åndsvage ting" griner han nok mest for at løfte stemningen en smule.

"Det er ikke fordi han har sagt noget dumt" forsvare jeg, "han har bare sat mange tanker i gang". "Så fortæl dog, jeg har hele dagen" siger han og lægger sig godt til rette i sengen.

"Det bare vi skal jo også hjem her fra på et tidspunkt, og hvad skal der så ske med Mathias og jeg. Altså selvfølgelig forbliver vi kærester, men der er bare så mange ting der skal tages stilling til" sukker jeg og kigger for at se om han forstår mig, hvilket det ligner at han gør.

"Hvad skal du tage stilling til?" spørger han forsigtigt. "Hvor jeg skal bo, om det skal være med ham, hvad jeg skal lave efter mit sabbatår og hvad der sker når vi offentliggøre det til pressen" remser jeg op og kan mærke panikken spreder sig i kroppen på mig, det er bare så mange ting jeg skal tænke over. Mine hænder begynder at ryste en smule, Emil tager fat om mig og trækker mig ind i et kram.

"Du er nødt til at sige sådan noget, du skal ikke holde det for dig selv" siger han, "og bare rolig, det hele skal nok gå fint. Jeg er sikker på I nok skal finde ud af det, det gør I altid. Bare tag det i jeres tempo" forsikre han, hvilket virkelig beroliger mig meget.

"Tak" hvisker jeg stille og kigger op på ham, "selvfølgelig, men næste gang så kom og så noget. Du kan altid komme til mig, når Mathias bliver for meget" griner han, hvilket også får mig til at grine.

"Jeg tror faktisk der er aftensmad nu" fortæller Emil og hjælper mig op, han giver mig et sidste kram og mit humør er blevet 100 gange bedre efter vores snak. Jeg skal virkelig lære at snakke med folk når jeg overtænker, hvilket er overraskende tit.

Vi følges ad ned til spisesalen, hvor vi tager mad og sætter os ned ved et bord. Mathias kommer og sætter sig ved siden af mig, han læner sig ind og hvisker: "er du okay?" Jeg smiler til ham,  "jeg har det fint" fortæller jeg og denne gang mener jeg det virkelig, jeg sender også et taknemligt smil i retningen af Emil som tak for hjælpen.

Magnus kommer også og sætter sig ved bordet, "hvordan har hovedet det?" spørger jeg og kigger over på ham, "det har det fint, jeg kan ikke mærke spændingerne længere" forklarer han, det var godt så må tapen have virket.

"Hvor længe skal jeg have det her på?" spørger han og referere til tapen. "Du kan tage den af i morgen og så kan vi se hvordan det går, ellers sætter vi bare noget nyt på" forklarer jeg med et smil.

Vi spiser aftensmaden færdig og går ned til fællesrummet, kortklubben begynder på deres spil og jeg sidder bare og lytter lidt med, faktisk forstår jeg ikke helt hvad de snakker om, jeg tror de har givet kortene forskellige navne, man skulle nok have været med fra begyndelsen for at forstå hvad det handler om.

Vi sidder bare og snakker i et par timer før jeg rejser mig, siger godnat og går i seng, jeg ligger og prøver at falde i søvn, da jeg kan mærker sengen bevæge sig og et par arme der vikler sig omkring mig, jeg vender mig om og kigger ind i Mathias' smukke brune øjne.

"Hej" smiler jeg, "hej, smiler han og jeg lægger mig ind til ham og falder i søvn.