The Golden Love

54. Drillerier, pokalen og massage

Drillerier, pokalen og massage

Vi sidder og ser noget video som vi plejer inden vi skal spille. Sverige er en god modstander og jeg tror det kan gå hen og blive en rigtig tæt kamp. Da vi ser videoerne kan vi også alle se hvor gode Sverige er, men som altid tror jeg 100 procent på de her drenge og jeg ved at de nok skal give alt hvad de har og gøre deres allerbedste for at vi vinder. Men lige meget hvad der sker vil jeg altid være stolt af dem.

Jeg sidder bagved Magnus og giver ham en let massage for at sikre hans skuldre har det okay, mens vi ser lidt videoer og min far snakker og forklarer en masse taktikker og opstillinger han regner med at bruge.

"Hey" hvisker Mathias og prikker til mig, "jeg vil også have sådan en massage" brokker han og kigger bedende på mig. "Senere okay?" spørger jeg og smiler til ham, han nikker bare tilfreds og koncentrerer sig om videoerne igen.

Der er ikke så meget tilbage og min far runder af med de sidste ting og den sidste video, endelig skal vi have frokost, jeg er også blevet ret sulten. Jeg går sammen med resten af drengene ned til frokosten, vi tager noget mad og sætter os.

"Hva så drenge, regner vi med at tage trofæet med hjem igen?" spørger jeg kækt og smiler rundt. "Ja selvfølgelig, faktisk synes jeg det er helt åndsvagt at vi skulle tage den med, alt det besvær, for bare at tage den med hjem igen" griner Møllgaard hvilket også får alle os andre til at grine. For det er faktisk lidt omstændigt at rejse med den, både fordi den er lavet af solidt guld og derfor åndsvagt mange penge værd, men også fordi den er sindssygt tung og derfor er der også meget papir arbejde når den skal tjekkes ind på flyet, men vi tager den da glædeligt med hjem igen, det er der ikke nogen der skal hører noget brok for.

"Ja ja, der er stadig en kamp mere" siger Niklas, men bliver hurtigt afbrudt af Mikkel, "ja, men med den målmand vi har skal det nok gå" griner han drillende, han ved at Niklas hader at få ros når han selv er i nærheden. Han kommentere i hvert fald ikke mere på det. Det går dog ikke ubemærket hen hos drengene der ikke lige kan lade være med at drille ham lidt, "drenge" advarer jeg for at få dem til at stoppe, hvilket heldigvis virker og Niklas sender mig et taknemligt smil.

Resten af frokosten går stille og roligt, der bliver snakket lidt om turneringen, men også om alt muligt andet.

Det er utroligt, hvor hurtigt jeg har knyttet mig til det her hold, på under en måned er vi bare blevet en stor gruppe. Godt nok kender mange hinanden i forvejen, men den måde de har taget i mod ikke bare mig, men også debutanterne.

Hvordan de bare har omfavnet Emil og Mathias som en del af gruppen, især da Emil var væk i starten grundet corona, var de alle søde til at spørger ind til ham og skrive med ham.

Jeg elsker sammenholdet vi har og nu er det snart slut for denne gang, det er faktisk ret trist, men det vil jeg prøve ikke at tænke på nu i stedet vil jeg nyde den sidste tid.

Frokosten slutter og det er tid til lidt afslapning. Mathias kommer hen til mig med det samme med et drillende smil, "hvad er det smil for?" spørger jeg grinende, "jeg tror du skylder en massage" svarer han og ligger armene omkring mig. "Når så det tror du, så må vi jo se om du får den" svarer jeg med et smil og gør ned mod mit værelse. "Anna du lovede" brokker han og følger efter mig ind på værelset og smider sig i min seng, som efterhånden også er blevet hans seng.

"Okay, okay" griner jeg, "men så skal du også prøve at slappe af eller sove" fortæller jeg, hvilket han går med til. Han lægger sig om på maven så jeg kan massere hans ryg, skuldre og nakke. "Det er virkelig rart" fortæller han, "det er svært at sove, hvis man snakker" smiler jeg og han tier stille, men jeg kan fornemme at han smiler.

Der går ikke længe før jeg tror han sover, jeg lægger mig ned ved siden af ham og prøver selv at få lidt søvn inden aftensmaden og kampen senere.

Mathias lægger sig om på siden og kigger på mig, okay så sov han måske ikke. "Du skal sove Mathias" hvisker jeg og nusser hans ryg lidt. "Det kan jeg ikke, jeg er bare virkelig spændt" fortæller han, hvilket får mig til at smile, "okay så prøv bare at slap lidt af ikke" spørge jeg, og han nikker.