The Golden Love

35. Højre side og hvad tænker de andre?

Højre side og hvad tænker de andre?

Jeg vågner, det er stadig helt mørkt i rummet. Jeg ruller om på siden og prøver at falde i søvn igen, men indser hurtigt at det ikke er en mulighed lige nu. Jeg sætter mig op i sengen og rækker ud efter min telefon. Lyset fra skærmen blænder mig og jeg skynder mig at skrue ned for det, klokken er kun 2.

Jeg rækker ud efter min vandflaske, den står på sengebordet ved siden af min seng. Men selvfølgelig er der ikke mere i, det er klart. Jeg ligger lidt og overvejer om jeg virkelig har så meget brug for vand at jeg gider rejse mig. Jeg beslutter mig for at gøre det til sidst, jeg har alligevel ikke andet at give mig til lige nu.

Jeg rejser mig op fra sengen, tager lige et par klip-klappere på, da gulvet er en smule koldt at gå på. Jeg lister stille hen over gulvet for ikke at vække nogen, jeg har jo fundet ud af at væggene er en smule tynde.

Jeg åbner døren og går ud i fællesrummet, nede i enden af rummet står der et lille køleskab med vandflasker, som vi bare kan tage. Jeg skynder mig derned og tager en ud af køleskabet.

Jeg har kun lige lukket det igen da jeg hører en dør åbne bag mig, jeg bliver virkelig forskrækket og vender mig om. Mathias træder ud af døren og lukker den stille efter sig, han har ikke set mig endnu, men da han har lukket døren og vender sig om giver han et lille hop. Han fik vist lige så stort et chok som jeg gjorde.

"Hvorfor sover du ikke?" hvisker han og lister hen mod mig, "ja jeg kunne da spørger dig om det samme" griner jeg og sætter mig i sofaen. "Men jeg kunne ikke sove og ville have lidt vand". Han nikker og sætter sig ved siden af mig, "hvad med dig?" spørger jeg stille, "jeg kunne heller ikke sove".

Vi sidder lidt i stilhed, der er også nogle der rumstere på de andre etager så vi er nok ikke de eneste der ikke kan sove lige nu. "Du er nødt til at sove Mathias, der er kamp i morgen" han nikker bare. "Jacob snorker, så jeg kan ikke sove" fortæller han efter lidt stilhed, jeg kan ikke lade vær med at grine.

"For du snorker jo ikke" griner jeg sarkastisk, Mathias kigger fornærmet på mig, "det gør jeg da ikke" protestere han dybt seriøst. "Mathias jeg har sovet med dig, flere gange faktisk og det gør du" jeg griner så meget jeg får tårer i øjnene. "Men du skal stadig sove" får jeg fremstammet efter mit grineanfald.

"Kan jeg ikke sove med dig?" spørger han og kigger bedende på mig, jeg sukker stille. "Vi kan ikke blive ved med det her Mathias, hvad tænker de andre ikke om det?" Det er ikke fordi jeg ikke vil sove med ham, det vil jeg gerne for det er en smule ensomt at sove alene, men de andre skal heller ikke tro jeg kun er her for at fjolle rundt og få en kæreste, selvom vi ikke er kærester.

"Det da lige meget, de behøver ikke at vide det" prøver han, "og hvordan har du så tænkt dig at gøre det?" spørger jeg lidt skeptisk. "Vi står bare op lidt før de andre. Altså hvis ikke du vil sove med mig er det fint" han virker en smule trist og er ved at rejse sig, jeg tager fat i hans arm for at få ham til at blive. "Det er ikke det Mathias" jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, "hvad er det så?" spørger han forsigtigt. "Hvad nu hvis de tror jeg bare er med for at fjolle rundt. Jeg er jo sådan set på arbejde" jeg kigger ned i gulvet.

Mathias sætter en finger under hagen på mig og får mig til at kigge ham i øjnene, jeg elsker virkelig de øjne. "Det tænker de ikke Anna" forsikre han hurtigt, "du er helt fantastisk til dit arbejde og det synes vi alle sammen".

Jeg kan mærke tårerne i mine øjne, hvorfor skal jeg altid være så følsom og på samme tid, hjælper det ikke at jeg ikke har sovet særlig meget. Mathias griner lidt og tørrer en tåre væk. "Du trænger vist også til at sove" griner han, jeg nikker og rejser mig op, jeg går hen mod mit værelse da Mathias trækker mig ind i et kram.

"Du er fantastisk Anna, både til dit job og til alt andet" forsikre han igen. Han er helt fantastisk og formår på en eller anden måde altid at få mig til at få det bedre. "Tak" hvisker jeg tilbage og tager fat i hans hånd, og vi går sammen ind på værelset.

Mathias smider sig i højre side af sengen, før jeg overhovedet er kommet ind på værelset.  "Glem det" skynder jeg mig at sige, "jeg ligger i højre side". Mathias kigger på mig, og ser ikke helt tilfreds ud, "men jeg ligger i højre side af værelset hos mig og Jacob" prøver han at forklarer. "Det kan godt være, men det her er ikke dit og Jacobs værelse, så ryk over" befaler jeg og går om på den højre side af sengen.

Mathias giver et dramatisk suk, der kun kan få mig til at grine af ham, inden han rykker længere over i sengen. Jeg stiller mit vand på sengebordet og lægger mig ned under  dynen igen. Vi ligger længe i stilhed, jeg kan stadig ikke sove.

"Mathias" hvisker jeg og venter for at se om han sover. "Hvad så?" mumler han træt og åbner øjnene. "Jeg kan stadig ikke sove" klager jeg, jeg aner ikke hvad der er med mig i nat, men sove det kan jeg ikke. Mathias rykker tættere på mig og lægger sine arme omkring mig, det her har jeg virkelig savnet, i de dage vi ikke har sovet sammen. Jeg kan med det samme mærke roen brede sig i kroppen på mig. "Tak" hvisker jeg stille og lukker øjnene. "Jeg er her altid Anna" hvisker han tilbage. Jeg begynder at smile og endelig kan jeg falde i søvn.

Næste gang jeg vågner er det fordi Mathias rusker i mig, jeg puffer hans hånd af og ruller om på siden for at falde i søvn igen, jeg kan hører Mathias grine af mig. "Anna vi skal op nu klokken er mange" jeg åbner stille øjnene igen og kigger bedende på Mathias, "nej Anna, de der øjne hjælper ikke, der er morgenmad nu, kom op" griner han, "alt mit tøj er inde på mit værelse, så jeg er nødt til at gå". Jeg nikker bare og ser ham gå ud af døren.

Efter han er gået, får jeg endeligt samlet nok energi til at rejse mig fra sengen. Jeg snupper noget tøj og går ud på badeværelset, jeg vil gerne lige have et hurtigt bad for at friske mig selv lidt op. Badet hjælper heldigvis meget på trætheden, det blev ikke til så meget søvn i nat, men det er okay, jeg har klaret mig med mindre før, så mon ikke jeg klare det.

Jeg beslutter mig for at lade mit hår lufttørre, da det ikke er så tykt tager det heldigvis ikke så lang tid.

Der er kamp i aften, inden det skal vi også have set video. Men først morgenmad for jeg er virkelig sulten. Jeg skynder mig at blive færdig og tager tøj på, før jeg går ned til morgenmaden. De fleste sidder der i forvejen så jeg skynder mig at tage noget mad og sætter mig ned.

"Hvem var det der rumsterede sådan i nat" spørger Niklas pludselig, efter der er gået noget tid. Jeg møder Mathias blik over bordet, vi begynder bare at grine. De andre kigger lidt underligt på os, men siger ikke noget. "Jeg kunne bare ikke sove" fortæller jeg og spiser videre. "Men hvem snakkede du med?" spørger Niklas forvirret, jeg kigger igen over på Mathias og drengene lægger to og to sammen.

"Når det forklarer, hvorfor du ikke kom tilbage, har du sovet ved.." mere når Jacob ikke at sige før jeg afbryder ham, "jeg tror det er tid til at se video" siger jeg hurtigt og rejser mig, Mathias rejser sig lige så hurtigt, og vi går sammen ud af spisesalen, mens drengene griner.

____________________________________________________________

Jeg elsker det her kapitel. Skriv gerne hvad I synes, eller hvis i har ideer til historien <3