The Golden Love

61. Panik anfald og så letter vi

Panik anfald og så letter vi

*Mathias' synsvinkel*

Jeg kan mærke at Anna begynder at ryste. Hendes vejrtrækning bliver hurtigere, det er ikke godt det her.

Jeg kigger febrilsk rundt for at finde Nikolaj men han står stadig og bøvler med at få pokalen tjekket ind og har tydeligvis ikke lagt mærke til os. Jeg leder videre efter nogle der kan hjælpe og spotter Emil, jeg vinker ham over og han skynder sig at sætte sig ved siden af os.

"Hvad sker der?" spørger han og kigger ned på Anna, der er begyndt at hyperventilere, mens hun har hovedet begravet i hendes hænder. "Flyskræk, kan du ikke se om du kan finde noget at drikke til hende?" spørger jeg og sætter mig på hug nede foran Anna.

Emil rejser sig hurtigt for at se hvad han kan finde. Jeg tager forsigtigt fat i hendes håndled og fjerne dem langsomt fra hendes ansigt. Tårerne løber ned af kinderne på hende og hendes vejrtrækning er stadig hurtig og overfladisk. "Nååår Anna. Kig lige på mig" siger jeg stille og tørre nogle af tårerne væk. Hun kigger mig i øjenene, "du er nødt til at trække vejret, stille og roligt" fortæller jeg og begynder selv at trække vejret stille som jeg gerne vil have hende til. Lige så langsomt begynder hun at kopierer min vejrtrækning og falder lidt til ro igen.

Hun ryster stadig, men det har hun fortalt mig er meget normalt, det er fordi hendes krop er på overarbejde.

Emil kommer løbende tilbage, med en cola til os alle tre. Han sætter sig ved siden af Anna og lægger hånden på hendes ryg og kører den i små cirkler.

"Tak" hvisker hun stille og kigger ned, jeg kender hende så godt at jeg ved hun synes det er pinligt, men jeg lader vær med at sige noget for ikke at gøre det være. Jeg tørre de sidste tåre væk og sætter mig op ved siden af hende igen.

"Jeg er træt" mumler hun og læner sig op af mig, men kan ikke rigtig finde en behagelig position og kommer med et tungt suk. "Lig dig ned" siger jeg og hjælper hende ned så hun har hovedet i mit skød og benene hen over Emil.

Hun kommer med et tilfreds smil og lukker øjenene, jeg begynder at lege med hendes hår, det er virkelig blødt og jeg elsker at pille ved det. Hun elsker også når jeg gør det, hun falder i hvertfald hurtigt til ro og får lidt søvn.

"Hvad skete der lige der?" spørger Emil der stadig ser en smule forvirret ud, "hun er bange for at flyve" svarer jeg og fortsætter med hendes hår. "Ja det ved jeg, men det her var da virkelig slemt" svarer han og aer hende lidt på benene.

Han har ret det var virkelig voldsomt denne gang og jeg er glad for at jeg kunne hjælpe hende ellers ved jeg ikke hvad jeg ville have gjort. "Jeg tror det er fordi hun er træt, så bliver det nogle gange lidt værre" fortæller jeg og Emil nikker forstående. Pludselig kommer Nikolaj over mod os, "er hun okay?" spørger han bekymret og kigger ned op Anna der stadig sover i mit skød, "ja hun fik et angstanfald, men hun er vist okay nu" forsikre jeg og smiler ned mod hende.

"Tak, vi skal flyve om ti minutter så hun skal nok til at vågne" forklarer han og går videre. Jeg begynder stille at ruske i hende og hun vågner.

*Annas synsvinkel*

Jeg vågner ved at Mathias rusker stille i mig og jeg sætter mig langsomt op. "Vi skal ned mod flyet nu" hvisker han stille og hjælper mig op, han tager min hånd og jeg klemmer den, jeg er stadig nervøs, men det er lidt bedre nu hvor Mathias og Emil er her.

Vi går ned mod flyet, jeg har en hoddie udover en t-shirt, hvilket jeg fortryder nu for jeg begynder at svede.

Jeg prøver at få den af, men det virker tydeligvis ikke og jeg bliver mere og mere frustrer over det og kæmper med at få den af.

"Rolig, lad mig hjælpe" tilbyder Mathias og hjælper mig ud af den og giver mig et lille kys. "Tak" hvisker jeg og tager hans hånd igen. Vi når flyet og sætter os ind. Jeg har heldigvis fået en plads ved siden af Mathias.

Vi skal til at lette det er altid det værste, når jeg er i luften er det okay, men at lette og lande er slemt. Jeg tager Mathias' hånd og lukker øjnene mens vi letter indtil vi endelig er i luften.