The Golden Love

56. Så er det offentliggjort

Så er det offentliggjort

Det var det tiden løber ud og vi kan endelig bryde ud i jubel. En hel måned af hårdt arbejde er slut og vi står tilbage som verdensmestre, jeg kan næsten ikke tro det.

Drengene løber ind på banen og omfavner hinanden, mens de hopper rundt i en cirkel. Min far og Anja kommer begge hen og omfavner mig i et kram, "vi gjorde det" hvisker jeg med tårer trillende ned ad kinderne på mig, "vi kunne ikke have gjort det uden jer" smiler min far og giver mig og Anja endnu et kram.

"Du har gjort det så godt Anna" smiler Anja der også har tårer i øjnene og giver mig endnu et kram. Jeg kan stadig ikke fatte det, det er slut nu. Men sikke en rejse jeg har været med på, og så er det jo alligevel ikke helt slut. Der er en medalje overrækkelse og så tror jeg da heller ikke vi bare skal hjem og i seng, nej der bliver fest på 5. Sal i aften, og i nat.

Mathias kommer løbende hen til mig og trækker mig med ud på banen til de andre. "Du græder igen" griner han og trækker mig ind i et kram, "ja det må du lærer at leve med" griner jeg. Mathias trækker mig med ind i midten af cirklen, og resten af drengen omringer os.

Mathias lægger hånden på min kind og tørre en tåre væk, han trækker mig længere ind til ham, jeg lægger min hånd omkring hans nakke og han bukker sig ned til mig, mine læber møder hans i hvad der nemt kunne være det mest fantastiske kys jeg længe har fået. Det er som om alt forsvinder omkring os, lidt ligesom på film. Her står jeg som verdensmester med min kærester der også er verdensmester.

Jeg kan hører drengene omkring os bryder ud i en ny og højere jubel. Jeg trækker mig fra kysset og omfavner Mathias i et kram. Drengen omkring os rykker også tættere på og vi står nu som midten af en kæmpe klump af mennesker.

"Det var da også en måde at fortælle omverden om vores forhold" griner jeg, "ja var det okay?" spøger han og jeg kan se han bliver lidt nervøs for om det var okay, men på samme tid har han et drillende blik i øjenene, det har havde han ventet på længe. "Det var helt perfekt" griner jeg, og menneskebunken begynder lige så småt at bryde op igen.

"Skal vi snige os uden om pressen?" spørger Mathias med et drillende smil og jeg griner og nikker til ham. Pressen kan lige få lov til at gætte lidt inden vi offentliggøre noget. Han tager min hånd og vi småløber ned i omklædningen sammen med nogle af de andre spillere.

Der er nogle få der er til interview, men de kommer hurtigt ned i omklædningen for at fejre sammen med os andre. Drengen råber deres sejrsråb og så bliver der ellers sprøjtet med champagne, jeg skynder mig væk for ikke at blive ramt. Vi må ikke gå i bad her og skal derfor vente til vi kommer tilbage på hotellet og jeg nægter at stinke af champagne.

Men selvom jeg prøver kan det jo ikke undgås, både Mathias og Emil kommer og omfavner mig, "i stinker af champagne" brokker jeg og skubber dem lidt væk, men kan ikke lade være med at grine lidt alligevel.

"Hvad skete der egentligt lige der, så er det da offentligtgjort" griner Emil og puffer til Mathias, han snakker om vores forhold. Hvilket får os alle tre til at grine, "altså pressen blev ved med at spørger ind til det, jeg sagde bare at det måtte de spørger jer om" griner han, ja så må de jo gøre det når de får fat i os, lige nu skal vi bare nyde det her moment.

Der går dog ikke så længe før vi bliver hentet og skal op på banen igen, nu er det tid til pokalen. Mathias og jeg får lige så fint sneget os uden om pressen igen og ind på banen.

Først skal Spanien have deres medaljer, de vandt tidligere over Frankring og derfor får de bronze. Derefter er det Sverige, de ser dog en smule skuffede ud, forståeligt nok, men om nogle dag håber jeg de vil være super stolte af deres præstation, for hold op hvor var det tæt.

Endelig er det vores tur, vi stiller os klar på podiet, inden det her har Mikkel også lige fået en ekstra hæder som MVP. Og så kommer de medaljerne, det tager selvfølgelig lidt tid da vi alle skal have en på.

Da jeg får min om halsen, bliver jeg en smule overrasket over hvor tung den egentligt er, og selvfølgelig kommer tårerne igen.
Mathias står ved siden af mig og tørrer dem væk, hvorefter han lægger armen omkring mig, "jeg er virkelig stolt af dig" hvisker han, "jeg er mere stolt af dig" hvisker jeg tilbage.

Og endelig kommer den store pokal, Niklas løfter den og vi bryder ud i ny jubel. Pokalen går på runde og jublen fortsætter, hvor havde det været fantastisk hvis hallen var fyldt med danskere og ikke tom som den er nu, men sådan er situationen nu engang og så må vi lave vores egen fest.

Pokalen går på tur og de skal alle lige prøve at løfte den, symbolet på at vi nu er verdens mestre. Også kommer nationalmelodien, vi står alle side om side og synger med, det her er noget jeg vil huske for altid.

Så er det tid til pressen igen og denne gang kan vi ikke undgå det, TV2 er i hvert fald meget hurtige til at hive fat i Mathias, som griner og hiver mig med ham.

Vi stiller os begge ind foran kameraet, "lad os lige starte, Mathias verdensmester hvordan føles sådan en pokal?" Spørger hun og rækker mikrofonen over mod Mathias. "Pokalen var tung. Virkelig tung. Fantastisk følelse. Det er det største, der er sket i mit liv. Det er et fantastisk eventyr, jeg har været på den seneste måned" fortæller han og jeg kan tydeligt hører at han er rørt og jeg lægger armen omkring ham.

"Og med den fejring ude på banen kan I ikke komme uden om at knytte et par ord til jeres forhold, så hvad er I?" spørger hun og stikker mikrofonen over til mig, jeg smiler til Mathias før jeg svarer, "Mathias er min kæreste og det har han været siden dagen efter kampen mod Egypten" svarer jeg med et smil, "hold da op, det har i holdt hemmeligt lidt, men stort tillykke både med medaljen og med hinanden" smiler hun og vi får lov til at gå tilbage til de andre.