The Golden Love

55. Den sidste kamp

Den sidste kamp

Der bliver banket på døren, jeg åbner langsomt øjnene og skubber til Mathias, jeg magter ikke at rejse mig lige nu for at åbne døren, så jeg håbede lidt Mathias gad. Jeg puffer til ham igen "ja ja, jeg skal nok" mumler han og rejser sig, jeg ligger mig om på siden så jeg kigger hen mod døren.

Mathias åbner "når du er også her" kan jeg hører Emil grine og derefter kommer han ind på værelset. "Har Mathias bare overtaget værelset eller hvad?" spørger han og kigger over på mig, "ja det ser sådan ud" griner jeg, og får et lille puf af Mathias.

"Nå men jeg kom faktisk bare for at sige at der er aftensmad også skal vi spille bagefter" siger han og går igen. Jeg kigger over på Mathias "nyd det" smiler jeg og tager hans hånd, jeg ved han er nervøs, men det skal man være. Vi er i finalen det betyder noget og derfor skal man være nervøs.

Vi går sammen ned, tager noget mad og sætter os ved bordet. Som altid er drengene meget stille, sådan er det bare inden en kamp og det har jeg lært at leve med, lige nu skal de bare have ro til at koncertere sig og samle tankerne, derfor forgår aftensmaden også meget stille og vi bliver alle ret hurtigt færdige.

Jeg rejser mig og henter mine ting og derefter går jeg ned til bussen, hvor nogle fra holdet allerede står klar. Jeg lægger mine ting ind og sætter mig op i bussen, Mathias sidder der allerede så jeg sætter mig bare ind ved siden af ham, han tager min hånd lige så snart jeg har sat mig, han siger ikke noget, men jeg tænker det er fordi han er en smule nervøs, så jeg siger heller ikke noget men fortsætter med at holde hans hånd.

Vi kører turen til arenaen, drengene tager deres tasker og går ned i omklædningen, Anja og jeg går ind for at sætte vores ting op, jeg kan se at pokalen allerede står der. Jeg håber virkelig det bliver os der tager den med hjem igen.

Drengene kommer op og begynder at opvarme, men jeg kan se at de alle lige beundre pokalen mens de varmer op. Jeg putter lidt tape på forskellige spilere, før de går i omklædningen en sidste gang inden kampen starter.

Drengene kommer op og vi synger nationalmelodien, jeg får øjenkontakt med Mathias og sender ham et smil, som han gengælder inden kampen går i gang.

Præcis som jeg havde regent med er det en meget tæt kamp, hvor vi skiftes til at scorer i hver ende.

Der er gået et kvarter af kampen, da Svan kommer ud på bænken, først tænker jeg at det bare er fordi han skal skriftes ud i forsvaret, men så ser jeg at han humper rundt bag bænken. Jeg skynder mig at rejse mig og går om til ham, "hvad sker der?" spørger jeg bekymret, "jeg ved det ikke, men der er noget galt i min læg" svarer han. Jeg får ham ned at ligge på gulvet og begynder at undersøge hans læg lidt. "Jeg tror desværre du har fået en forstrækning" siger jeg og kan med det samme se skuffelsen i hans øjne. Jeg giver hans skulder et klem inden jeg vikler en ispose omkring hans læg og hjælper ham op igen.

Min far kommer hen til os, "kan han spille?" spørger han bekymret, hvortil jeg bare ryster på hovedet som svar. Nu skal min far finde en ny løsning, for Johan sidder på tribunen og derfor kan vi ikke bruge ham.

Jeg sætter mig ved siden af Svan, og snakker lidt med ham for at løfte hans humør, men det er svært hvilket er forståeligt for han er lige ude af finalen.

Min far er nød til at rykke Mathias ud på fløjen. Med 8 minutter tilbage får Saugstrup en udvisning, hvilket er hans anden i kampen, samtidig udligner svenskerne til stilligen 10-10, her fra går det ikke så godt for os, vi kommer bagud med to før Mathias får bolden ude på fløjen, og her kan han scorer. Der er ti sekunder tilbage og vi er bagud med en, men Øris når lige at smadre bolden op i venstre hjørne i en underhåndsafslutning, vi når lige at udligne inden vi går til pause.

Anden halvleg starter og Mikkel starter med endnu en scoring, det er rart. Til gengæld starter Møllgaard med to minutters udvisning og en svensk scoring.

Gennem hele halvlegen er kampen utroligt lige, og vi kommer først foran da der er 17 minutter tilbage, det er Holm der bringer os foran med en. Pludselige laver Sverige en angrebsfejl og vi spiller nu for at komme foran med 2, igen er det Holm der smider den ind for fjerde gang i træk.

Niklas redder og vi spiller for at komme foran med tre nu, Niklas har altså virkelig også stået en stor kamp. Og der kom målet en tre måls føring i finalen. Saugstrup tilkæmper sig et straffekast som Mikkel score sikkert på. Samtidig tager Niklas endnu en bold i målet. Der er fire minutter tilbage og Sverige har bolden, Niklas redder men får den lige i hovedet og ender i gulvet.

Jeg rejser mig fra bænken og gør mig klar til at løbe ind hvis han har brug for det, heldigvis rejser han sig hurtigt op igen og jeg sætter mig med et lettet suk.

Desværre får Sverige bolden igen og de scorer, der går heller ikke længe før Sverige får et straffekast, men når vi har verdens bedste målmand der bare redder alt er det jo ikke noget problem.

Der er et minut tilbage, Magnus får bolden på fløjen og smider den sikkert i mål, den er hjemme nu.

Danmark er verdens mestre for anden gang i træk.