The Golden Love

20. Følelser og fokus

Følelser og fokus

Vi står bare lidt ude på gangen og venter på drengene bliver færdige, det kan nogle gange godt tage sin tid. Døren går op og min far kommer ud, han kommer hen og sætter sig på den bænk, jeg har fundet. "Hvad synes du så?" spøger jeg og kigger på ham, "jamen det var da en fin kamp, men der er helt sikkert nogle ting rent forsvars mæssigt vi skal have arbejdet på" erklærer han, jeg nikker forstående, det tog lidt for lang tid før vi stak af fra Qatar og så skal vi helst undgå endnu en scoringspause på ti minutter i den næste kampe vi skal spille.

"Hvad sker der mellem dig og Mathias?" spørger min far og kigger på mig, jeg bliver meget overrasket over spørgsmålet og ved faktisk ikke helt hvad jeg skal sige, "hvad mener du?" ender jeg med at spøge. "I er bare meget sammen, altså der er ikke noget galt i det overhovedet" skynder han sig at sige, "men synes du han er sød eller hvad?" "Ej far" udbryder jeg og dækker mit ansigt i mine hænder, det er ikke lige en samtale jeg ønsker at have end min far lige nu.

"Det er da okay, hvis du synes det, han er en god dreng Anna" fortæller han ærligt og jeg sænker mine hænder for at kigge på ham. "Men det må ikke forstyrrer turneringen" advare han og bliver pludselig mere alvorlig, "bare rolig det kommer ikke til at ske, vi er bare venner" forsikre jeg og smiler til ham. Eller måske mere end venner, jeg ved det ikke og har egentligt heller ikke lyst til at tage stilling til det lige nu, jeg nyder bare at være her, "det er godt skat" siger min far og giver mig et lille kram. 

*Mathias synsvinkel*

Vi har lige vundet over Qatar, kampen startede egentligt tæt men, vi kom over det og vandt faktisk ret stort, jeg blev kampens spiller igen, jeg er utrolig stolt af mig selv, men især af holdet, uden dem kunne jeg jo ikke gøre det jeg gør. 

"Så fik du den igen var" det er Emil, han er i omklædningen med os andre, det er rart at han er tilbage, selvom jeg aldrig nogensinde vil indrømme det overfor ham. "Bare vendt til jeg kommer på banen så er det min tur" griner han og puffer til mig, "godt du selv tror på det" joker jeg og griner med ham. 

"Hva sker der egentligt mellem dig og Anna" spørger han pludseligt og bliver mere seriøs, "ingenting, vi er vel bare venner" svarer jeg, "ja tror du selv på det" griner han. 

"Hvad snakker du om?" spørger jeg, for at være ærlig forstår jeg ikke, hvorfor han pludselig skal snakke om det foran alle. "Mathias jeg kender dig, og selvom jeg ikke har været her så længe, kan man tydeligt se der er mere end bare venner mellem jer" erklærer han og griner lidt. "Vi skal fokusere på turneringen" forsikre jeg ham, for at lukke samtalen, men det forstod han tydeligvis ikke for han fortsætter. "Derfor kan du da godt synes hun er lidt sød" driller han. "Så tror jeg vi stopper med at snakke om mig og Anna, eller du kan gå tilbage til dit gamle hotel" han griner bare af mig. 

"Snakker i om dig og Anna, er der noget mellem jer" kommer det fra både Mikkel og Mølgaard, "nej det gør vi ikke samtalen er slut" erklærer jeg tager mit håndklæde og skynder mig i bad, det er nok første gang jeg er så hurtig i badet, men det hænger vel sammen med at jeg gerne ville have den samtale til at slutte. 

Det er ikke fordi jeg ikke kan lide Anna, det kan jeg og som mere end venner det ved jeg ikke endnu, men alle behøver ikke blande sig i det. 

Jeg skynder mig badet, og går da de andre begynder at komme ind, bare lige for at understrege at samtalen ikke skal fortsætte. Jeg går ud klæder om til noget hygge tøj og venter lidt på de andre, jeg tager min mobil frem og tjekker Instagram, jeg har fået ret mange følgere efter min debut kamp, det er næsten helt surrealistisk. 

Der er mange der allerede har skrevet tillykke med sejerne til os. Emil er egentligt klar med det samme han skulle ikke klæde om og det begynder at blive lidt varmt her inde efter alle dem der går i bad, så vi tager vores ting og går ud af omklædningen. 

Emil puffer lidt til mig, jeg tænker han prøver at finde ud af om vi er okay, jeg smiler til ham for at vise at det er vi, jeg gider ikke at være sur på ham og skabe dårlig stemning i truppen. 

Flere af spillerne fra holdet begynder lige så stille at komme ud, vi begynder at gå ned mod bussen, jeg går ved siden af Anna og Emil på den anden side af hende. Vi går mest i stilhed ud til bussen, vi smider vores tasker ind og går selv ind, jeg sætter mig ved vinduet med Anna ved siden af mig. 

"Er der noget galt?" spørger hun og kigger mig i øjnene, jeg kigger tilbage i hendes øjne, en blanding af en masse farver, grøn, brun og en smule blå, de er virkelig smukke, jeg glemmer helt hun har spurgt mig om noget. 

"Mathias?" spørger hun igen, "øhh, hvorfor spørger du om det?" "Det ved jeg ikke, måske fordi I lige har vundet stort" starter hun ud, "eller fordi du igen, igen er blevet kampens spiller", "tillykke forresten" griner hun, hendes grin hjælper altid, det kan virkelig rede min dag, jeg ved ikke hvorfor. 

Men så komme jeg i tanke om hvad jeg sagde til Emil, vi skal fokusere på turneringen. "Jeg har det fint, bare lidt træt" svarer jeg til sidst og smiler for at berolige hende, jeg ved hvor bekymret hun kan blive. Resten af busturen fortsætter bare i stilhed, alle er vist lidt trætte. 

*Annas synsvinkel*

Vi er endeligt kommet tilbage på hotellet, man kan godt mærke på drengene de spiller ofte, de virker trætte mange af dem. 

Som sædvanligt efter hver kamp står personalet på hotellet og klapper af os når vi kommer tilbage, de er virkelig søde, og vi sætter pris på det. 

Men hold da op hvor er vi alle bare mega trætte, vi skal bar have lidt aftensmad og så tror jeg bare det står på afslapning måske endda allerede at gå i seng, nogle på holdet er jo ved at være lidt gamle. 

Vi går ind på hotellet, jeg går op på værelset med mine tasker før jeg går ned til buffeten, hvor nogle af de andre allerede er. 

Jeg går op til buffeten og tager noget af det jeg plejer, noget af maden ligner ikke noget jeg nogensinde har set før, så det går jeg langt uden om. Jeg fylder min tallerken med mad jeg kender og sætter mig ned ved et bord. Jeg sætter mig sammen med Mikkel og Johan, i modsætning til mig har de taget alt det mad jeg er gået langt uden om, de er sikkert mere eventyrlystne end jeg er når det kommer til mad, Emil og Mathias kommer også og sætter sig ved os, dig ikke uden en kommentar på det mad jeg har, hvor jeg igen pænt svarer at han skal blande sig uden om. 

Ellers bliver der ikke sagt super meget under maden, alle sidder lidt i deres egne tanker, jeg tænker mest på hvornår jeg kan sove, for hold op jeg er træt. 

Vi er færdige med at spise og går ned i fællesrummet eller nogle går ind på deres egne værelser, der går heller ikke længe før jeg rejser mig, siger godnat og går ind på mit værelse. Jeg skynder mig at skifte til nattøj, børster mine tænder og går derefter i seng, hvor jeg ret hurtigt falder i søvn.