The Golden Love

50. Hovedpine, Magnus og overtænker

Hovedpine, Magnus og overtænker

Drengene er i gang med at klæde om samtidig sætter Anja og jeg briksen op så jeg er klar til at give behandling til de spillere der har brug for det. 

Lasse kommer med det samme og sætter sig op på briksen, "anklerne" fortæller han med et smil og jeg begynder at tape begge hans ankler op. "Ja sådan er det når man bliver gammel, er der andet" griner jeg og puffer til ham, jeg ved at han kan holde til lidt drillerier. "Ha ha" griner han sarkastisk, "men ja også mine håndled" fortæller han og jeg taper også dem op, efter det går han ud til opvarmning. 

Niklas er den næste og kommer hen på briksen, "pas nu på du ikke er blevet for gammel" råber Svan til ham og griner, Niklas kigger bare underligt på mig, "hvad gik det ud på?" spørger Niklas mens jeg også går i gang med at tape hans håndled op. "Det er bare Lasse der er ved at falde fra hinanden" griner jeg, hvilket også får Niklas til at grine. "Og det kommer fra hende der har voldsomt dårlige knæ" kommentere han, "ja det løber i familien" joker jeg og kigger over på min far der også render rundt med nogle knæ der har set bedre dage. 

Drengene går i gang med Anjas opvarmning og jeg kigger lidt på ude fra bænken, jeg tager min telefon frem og filmer lidt videoer til Instagram og bare til mindre generelt.

Magnus flader lidt efter de andre og ligner i det hele taget ikke en der følger særlig meget med. Jeg holder lidt øje med ham, men det bliver ikke bedre, til sidst beslutter jeg mig for at rejse mig fra bænken og går hen til ham. 

Hele holdet har gang i at lave armbøjninger da jeg sætter mig på hug ved siden af Magnus. Han stopper øvelsen og jeg lægger min hånd på ryggen af ham. "Er du okay?" spørger jeg stille for ikke at forstyrrer de andre, han nøjes med at ryste på hovedet, "prøv lige at kom med" siger jeg og hjælper ham op at stå og med ud på side linjen. 

"Hvad så, hvad er der galt?" spørger jeg bekymret. "Hovedpine" hvisker han og tager sig til hovedet. Jeg hjælper ham over at side. "Er det meget slemt" hvisker jeg for ikke at gøre hans hovedpine værre, han nøjes bare med at nikke. Jeg kører min hånd op ad ryggen på ham og op til hans skulder, som jeg giver et klem. Hans skuldre er stenhårde, helt anspændte, nu tror jeg godt jeg ved hvor den hovedpine stammer fra. 

"Prøv at kom med" siger jeg og hjælper ham over til briksen. Han lægger sig op, og jeg begynder at massere hans skuldre og nakke, der virkelig er anspændt. Efter flere minutter stopper jeg, "hvordan har hovedet det?" spørger jeg, "en smule bedre" konstatere han, det er godt, så går det fremad jeg fortsætter med at massere indtil de andre er færdig med Anjas træning. 

Jeg hjælper ham op og giver ham en smule vand. "Du har haft det man kalder spændingshovedpine, som opstår af de spænding du har i nakke og skuldre, men går det bedre?" spørger jeg. Han nikker og jeg giver ham lov til at gå ud til de andre og være med til resten af træningen. 

Det er bare en let træning i dag, så min far vil egentligt bare bruge resten af træningen på at afprøve forskellige bagkæder og opstillinger. Efter et par angreb sætter Magnus sig ud på bænken igen og giver mig lov til at tape op omkring hans nakke og skuldre for at se om det kan hjælpe på de spændinger han oplever. 

"Tak" siger han da jeg er færdig, "selvfølgelig det er en del af mit job" griner jeg og sætter mig ved siden af ham, der er ikke så meget tid tilbage af træningen og derfor giver det ikke mening at Magnus skal ind igen. 

"Glæder du dig til i morgen?" spørger jeg og kigger over på Magnus, "meget især hvis vi vinder" griner han, "det vil da være en kæmpe oplevelse at vinde for anden gang i træk" fortsætter han og det må jeg give ham ret i, men der er lige en kamp mere der skal vindes før den drøm kan blive opfyldt. 

Træningen slutter og drengene går i bad, mens Anja og jeg pakker sammen. Mens jeg går her alene kører mine tanker rundt i hovedet på mig, lige siden den samtale Mathias startede i morges, for hvad skal der virkelig ske når vi kommer hjem her fra. Vi skal ud i bussen så jeg slår tankerne ud af hovedet tager mine ting og går ud til de andre. 

I bussen kommer tankerne dog tilbage hvilket også betyder at jeg ikke er så meget med i samtalerne men mest bare sidder i mine egne tanker. Jeg kan fornemme Emil og Mathias kigger lidt på mig, men jeg kigger bare ud af vinduet, jeg har altid været god til at overtænke tingene, hvilket ikke altid er en fordel for eksempel lige nu.