The Golden Love

19. Flere snakke og Qatar

Flere snakke og Qatar

*Mathias' synsvinkel*

Jeg kigger over på Anna igen, hun kigger bare stille ud af vinduet. Jeg håber hun er okay, hun blev stille igen efter Emil nævnte at hun ikke spillede, men hun sagde hun var okay, så måske er det bare mig der overtænker. 

Bussen holder ind foran hallen og vi begynder alle at rejse os, for at gå ud, vi tager vores tasker og andre ting og går indenfor. Jeg går sammen med de andre ned i omklædningen, hvor vi stiller vores ting, inden vi skal op til opvarmning, jeg kigger igen over på Anna, hun er i gang med at give Niklas tape på, han må have sagt noget sjovt for hun begynder at grine, hold op jeg elsker hendes grin, jeg kunne hører på det hele dagen. 

Hun forsætter med lidt småbehandling af nogle flere spillere, mens jeg og nogle andre begynder at gå op til opvarmning. Emil kommer hen til mig på vej op "ved du om Anna er okay?" spørger han og kigger på mig, mens jeg tager lidt harpiks på, "hvad mener du?" spørger jeg mens jeg finder en bold. "Hun virker bare stille efter vi snakkede på vej ned til bussen" forklarer han, så havde han også lagt mærke til det, godt det ikke kun er mig der måske over tænker. "Jeg tror jeg har en ide om det, men jeg ved ikke om hun vil have jeg siger det, så du må selv snakke med hende" fortæller jeg, han nikker og går ud for at finde Anna. 

Jeg tror det handler om at hun ikke selv kan spille, men jeg ved ikke om jeg må sige det til andre, det var noget hun fortalte mig og jeg kan ikke vide hvor mange hun vil have der ved det.

I dag har vi fået at vide, det mest er Anja der er med, så han kan eventuelt snakke med hende under kampen, jeg tror også han er på vej ud for at finde hende, men jeg går selv i gang med min opvarmning. 

*Annas synsvinkel* 

Jeg står stadig nede i omklædningen, de fleste af spillerne er gået op til opvarmning, i dag er det Anja der skal stå for det meste i kampen, det er blevet aftalt.

Alle er gået op, men så kommer Emil ind, "må jeg snakke med dig?" spørger han og kigger på mig, jeg bliver lidt overrasket "ja selvfølgelig" siger jeg og sætter mig ned "er der noget galt" spørger jeg og bliver med det samme lidt nervøs. 

"Ja det er det jeg gerne vil spørge dig om" forklarer han og kigger på mig, "jeg kunne fornemme du blev stille efter vi snakkede på vej ned til bussen, sagde jeg noget forkert?" spørger han bekymret og kigge på mig, "nej nej" forsikre jeg ham hurtigt "eller du gjorde det i hvert flad ikke med vilje" fortsætter jeg, han kigger forvirret på mig, jeg begynder at fortælle ham historien "jeg har selv spillet, på højt niveau og elskede det, jeg skulle begynde at komme lidt med landsholdet, bare som reserve du ved" starter jeg og kigger på ham som nikker forstående inden jeg fortsætter "men så kom der mange knæskader for mig, hvilket satte en stopper for min karriere, så det gør bare lidt ondt at blive mindet om". 

"Det er jeg ked af Anna det var ikke meningen" forsikre han, "nej nej det ved jeg, du kunne ikke vide det" smiler jeg for at vise det er okay, der går lidt tid og drengene kommer igen for at klæde om, så jeg skynder mig ud. Og går op i hallen igen, Anja er i gang med at ordne lidt forskellige ting i fys tasken og sikre at alt er som det skal være. 

Drengene er hurtigt færdige og løber ind på banen, som sædvanligt starter vi med nationalmelodierne. Vi starter med den fra Qatar, jeg forstår ingenting, men af respekt rejser vi os selvfølgelig op og tier stille til sangen er slut, efter den er det den danske, den kan jeg til gengæld og begynder stille at synge med. 

Kampen går i gang, men bliver ret hurtigt fløjtet af, det er noget galt med dommernes ur, så starter vi da bare forfra. Qatar starter med en scoring og vi brænder så er man ligesom i gang, heldigvis for os laver Qatar en driblefejl og Simon Hald er hurtig med en scoring. 

Det er en meget tæt start på kampen og holdene følges godt ad, de er også mere fysiske end de andre hold vi har mødt indtil videre. Min far tager en timeout med stillingen 12-9, jeg tænker han vil have lidt styr på defensiven der halter bagefter. 

Første halvleg slutter, men vi har lige et frikast vi skal have afviklet, Qatar stiller en mur op, men Mikkel skyder forbi den og ind i mål, ikke engang en mur kan stoppe ham. 

Vi går til pause 17-12. Anden halvleg går i gang og man kan godt fornemme vi fik styr på nogle ting i pausen, for vi kommer ud med et brag og fortsætter med at udbygge føringen. Indtil vi rammer en dårlig periode, hvor vi ikke scorer i næsten ti minutter, det resultere i at min far tager time out igen. 

Heldigvis genfinder vi koncentrationen og Magnus smider bolden i mål til sidst så kampen ender 32-23. Jeg er som altid super stolt af holdet, Mathias bliver igen, igen kampens spiller, både ham og hele holdet gør det super godt, men samtidig skal vi allerede nu begynde at se fremad for om mindre end 48 timer møder vi Japan, endnu en kamp vi helst skal vinde.

Drengene går ned i omklædningen for at fejre det, mens nogle af dem skal til interview, Mathias kommer hen og ligger armen om mig, "du svedig" kommentere jeg og trækker mig fra ham, hvilket bare resultere i at han trækker mig endnu tættere ind mod sig, "stooop Mathias" griner jeg og trækker mig igen. 

"Har du snakket med Emil?" Spøger han og kigger på mig, jeg nikker "ved han det?" fortsætter han med at spørger, "ja" svarer jeg, mere når jeg ikke at sige før de sidste kommer ind og der bliver råbt et sejers råb, efter det skal min far og Niklas holde en lille tale, det er nemlig Nikolaj Øris' 50. landskamp og derfor får han en tale af anføren og landstræneren. Begge taler er virkelig gode. Drengene skal til at i bad så mig og Anja pakker taskerne og går ud.