12. Internet og gamle skader

658 7 0
                                    

Internet og gamle skader

De begynder stille og roligt at komme ud af omklædningen, nogle af dem går ud i bussen, mens andre skal til noget interview. Mathias kommer ud som en af de første "du er da hurtig i dag" siger jeg, "ja det er bare noget nyt jeg prøver" griner han. "Dejligt, jeg keder mig og forbindelsen er virkelig dårlig" klager jeg og rejser mig op. "Og du er sikker på det ikke er dit internet der er noget galt med" griner han. "Hvad snakker du dog om, der er ikke noget glat med mit internet, det fungere fint" smiler jeg "ja det kan jeg hører" griner han. "Det er rigtigt jeg har internet stort set i hele min lejlighed" svarer jeg tilbage, "stort set?" Spørger han "Anna de fleste har over det hele". "Nej virkelig det anede jeg slet ikke" udbrød jeg sarkastisk og rullede øjne af ham. "Pas på de ikke sidder fast, det har jeg hørt de kan" griner han og puffer til mig, "du lyder som min far nu" udbryder jeg og puffer tilbage. Vi kigger begge bare over på min far, der bare smiler til os, før vi bevæger os ud mod bussen. 

Jeg går ind i bussen og sætter mig, Mathias sætter sig ved siden af, han giver mig den ene af sine AirPods og sætter lidt musik på. Jeg er super træt, det er jeg ofte efter kampe, jeg bruger meget af min energi selvom jeg bare sidder på sidelinjen, jeg gaber og prøver at lægge mig ordentligt men det er næsten umuligt i sådan en bus, Mathias kigger på mig, "er du træt?" Spørger han, jeg nikker bare og gaber igen. 

Han griner lidt af mig "du har jo ikke lavet noget, du sidde bare og kigger". "Er du klar over hårdt det kan være?" spørger jeg og kigger på ham, "så skulle du prøver at spille griner han. Jeg bliver bare stille, det gør lidt ondt at høre ham sige det. Jeg har altid selv spillet, men grundet mine mange knæskader var jeg nødt til at stoppe, jeg savner virkelig at spille og de venskaber man former på og uden for banen, men det er selvfølgelig ikke noget jeg har fortalt Mathias, så jeg er ikke sur på ham for at bringe det op, men det gør lidt ondt. 

"Er du okay?" Spørger Mathias og hiver mig ud af mine tanker, jeg kigger på ham, får øjenkontakt og kigger ind i hans smukke brune øjne, de kan altid gøre tingene en smule bedre, jeg ved ikke helt hvorfor. "Jeg har det fint, jeg er bare træt" siger jeg igen og prøver at ligge godt, stadig umuligt. "Kom her" siger Mathis og trækker mig ind til ham, jeg ligger mig op af ham og finder endelig lidt ro i den her bus. 

*Mathias' synsvinkel* 

Jeg ved ikke helt hvad der sker med Anna, vi snakkede bare, jeg troede bare vi havde det sjovt, men pludselig blev hun stille, jeg håber ikke jeg har sagt noget forkert, jeg husker mig selv på, at spørger Nikolaj senere om han ved noget, jeg vil bare have hun er okay, hun betyder åbenbart meget for mig. 

Jeg kigger ned på hende, hun ser ret fredfyldt ud som hun bare ligger der op ad mig, hun dufter godt. Jeg tror hun sover, hun ligger i hvert fald bare med lukkede øjne og jeg kan mærke hendes rolige vejrtrækning. 

Jeg tager min mobil frem og skriver med Emil. "Jeg tror jeg har sagt noget forkert" skriver jeg bare, jeg ved ikke hvad jeg ellers skal skrive og jeg har brug for at snakke med en om det. "Seriøst Mathias jeg har været væk i under en uge og du har allerede dummet dig, du er seriøst for sjov" svarer han hurtigt tilbage, jeg tror han keder sig. "Det er ikke sjovt Emil, jeg ved ikke hvad jeg sagde, men pludselig blev Anna stille, hun sagde hun bare var træt, men jeg ved ikke".

Anna rør lidt på sig, jeg kører min hånd lidt gennem hendes hår og hun falder til ro igen, i mellem tiden har Emil svaret mig. "Hvad snakkede i om inden?" Spørger han, jeg tænker tilbage på hvad det egentligt var vi snakkede om. "Hun var træt efter kampen, og jeg sagde bare hun ikke havde noget at være træt af, hun skulle prøve at spille" svarer jeg, selv når jeg tænker tilbage på det, kan jeg ikke se fejlen. 

"Jeg ved det ik bro, måske er hun bare træt?" "Ja måske" svarer jeg, jeg tvivler dog der var noget andet over hende, jeg har set hende træt før og det var ikke sådan.Hun sover resten af af turen til hotellet, måske er det hårdt for hende at sidde på sidelinjen, uden rigtigt at lægge mærke til det fortsætter jeg med at kører hånden gennem hendes bløde hår, det er faktisk virkelig blødt. Endelig kører bussen ind foran hotellet. 

"Anna" hvisker jeg blidt og rusker stille i hende, hun åbner langsomt øjnene og kigger lidt rundet "sovet godt?" Spørger jeg stille mens hun rejser sig op, hun nikker bare og vi bevæger os ud af bussen, indtil videre har hun ikke sagt noget siden hun fladt i søvn. Hele holdet er ude, tager deres ting og sammen tager vi op til 5. Sal til vores værelser, Anna går bare ind på sit værelse og lukker døren. 

Jeg går lidt rundet og leder efter Nikolaj, endelig finder jeg ham i fællesrummet sammen med Kronborg, "hey Nikolaj, kan jeg lige snakke med dig?"

The Golden LoveWhere stories live. Discover now