The Golden Love

34. Disney film og tårer

Disney film og tårer

Vi er tilbage på hotellet klokken den er tre om eftermiddagen og der er så vidt jeg ved ikke noget på programmet resten af dagen. Jeg tror faktisk, der måske bliver sat en film på. Vi sidder i hvert fald i fællesrummet de fleste af os, og stor skærmen er sat op. 

Der går heller ikke mere end fem minutter før der er en der sætter en film på, og det er løvernes konge. Af alle film vælger vi at se løvernes konge, jeg ved godt det er dumt, men jeg begynder altid at græde af den, når Mufasa dør. Men for at være ærlig en lille løveunge der mister sin far, det er da sørgeligt. 

Jeg rejser mig og går ind på værelset. I min kuffert ligger der en pose slik som jeg har taget med fra Danmark, den tager jeg op og går ud til drengene igen. Jeg sætter mig i sofaen mellem Emil og Mathias, "deler du?" spørger de hurtigt i munden på hinanden. "Selvfølgelig, bare tag" griner jeg. 

Filmen går i gang og lyset bliver dæmpet en smule, heldigvis så er der måske ikke nogen der ser, hvis jeg græder. Jeg elsker faktisk løvernes konge, det er en fantastisk film, bare Disney generelt er hyggeligt. Man skal ikke tænke så meget. 

Vi når til det sørgelige i filmen, Mufasa er lige blevet trampet ned og Simba prøver desperat at vække ham. Jeg kan mærke tårerne i øjnene, der med det samme begynder at trille ned ad kinderne på mig. Nej hvor er det pinligt, altså det er ikke første gang de ser mig græde, men over en film seriøst og så endda en film til børn. Hvad nu hvis de synes det er dumt. 

Mathias kigger over mod mig, jeg kan hører han griner lidt, inden han tørrer en tåre væk og lægger armen omkring mig og trækker mig ind til ham. Der går til gengæld ikke mere end ti sekunder før jeg hører et lavt snøft ved siden af mig, jeg kigger over mod Emil, der også sidder med tårer i øjnene, nej hvor er han sød. 

"Nåår kom her" hvisker jeg, meget stille så det kun er Emil der kan hører det, han vil måske ikke have at de andre drenge ser det. Jeg trækker ham ind til mig og tørrer en tåre af hans kind. 

Nu ligger jeg i armene af Mathias og Emil ligger i armene på mig, det er faktisk virkelig hyggeligt, og det er utroligt, hvor hurtigt jeg har knyttet et bånd til dem, ja faktisk til hele holdet, jeg havde slet ikke turde håbe på at de ville tage så godt i mod mig. Ja så tæt at jeg næsten kyssede Mathias forleden, men jeg fortryder det faktisk ikke, det håber jeg heller ikke han gør, han virker i hvert fald ikke til det. 

Han sidder og nusser mig i håret mens vi ser resten af filmen. Mathias har sin anden arm omkring mig, jeg begynder også at nusse han lidt, den ene hånd, kører gennem Emils hår og den anden, kører op og ned af Mathias' arm. 

Filmen slutter, men heldigvis bliver der sat en ny på, det bliver til Zootropolis, fra den ene Disney film til den anden. Jeg har set den så mange gange og jeg elsker den virkelig, den er så sød. Jeg ved ikke hvad der er med de her drenge og Disney film, men det er da meget hyggeligt. 

Jeg kører igen mine fingerspidser ned mod Mathias' arm, men før jeg når at kører den tilbage tager han fat i den og fletter sine fingre med mine. Jeg kigger op mod ham, hans brune øjne møder mine og han sender mig et smil, jeg gengælder hans smil og koncentrere mig igen om filmen, men jeg kan ikke lade være med at bemærke sommerfuglene i min mave. 

Vi er nået hen mod slutningen af filmen, jeg holder stadig Mathias i hånden, det er vi gjort i over en time nu, og jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke kunne lide det. Jeg kigger ned på Emil der stadig ligger op ad mig, hans øjne er lukkede og hans vejrtrækning er helt rolig. 

Han er faldet i søvn, han må have brug for det, eller også er han bare en af de typer der kan falde i søvn over det hele. Rulleteksterne begynder at rulle, jeg kigger med på mit ur, klokken er 18, og vi skal faktisk til at spise nu. 

Jeg ryster stille i Emil for at vække ham, han kommer bare med en mærkelig lyd, men sover videre. Mathias giver ham et dask og han vågner, "av, hvad skulle det til for?" brokker Emil og kigger lidt surt på Mathias, "du sov ligesom og vi skal spise nu" griner han og rejser sig. Han hjælper mig op og sammen hjælper vi Emil op. 

De andre drenge begynder at gå ned mod buffeten, "men jeg nåede at se, hvad i havde gang i før jeg faldt i søvn" fortæller han med et drillende smil. "Shhh" tysser Mathias og jeg på samme tid, indtil videre er der ikke andre end Emil der ved noget om det mig og Mathias har gang i, og det var heller ikke planen at de skulle vide det nu. Emil griner bare af os, og går ned til de andre i buffeten. 

Jeg vender mig mod Mathias der smiler til mig, jeg smiler tilbage, og som de sidste går vi også ned til buffeten. De første er gået i gang med at spise, så Mathias og jeg tager hurtigt en tallerken og fylder den med mad inden vi sætter os ned til de andre. 

"Hvad er der sket Anna?" spørger Møllgaard og kigger lidt bekymret på mig, "hvad mener du?" jeg aner ikke hvad han snakker om, af hvad jeg ved er der ikke sket noget. "Har du set dine øjne" spørger han, jeg tager min telefon op af lommen og åbner kameraet. Jeg har en sort streg ned ad begge kinder. Selvfølgelig, den ene dag jeg græder til en film, vælger jeg at tage en ikke-vandfast mascara på. Jeg skynder mig at tørre det væk med min hånd. "Det er ikke noget" skynder jeg mig at sige. "Det ligner da ellers noget" fortsætter Møllgaard, han giver ikke op så let. "Det er bare mascara" fortæller jeg og spiser videre. "Men hvorfor?" starter han, "nej nu ved jeg det, græd du til filmen?" spørger han overrasket og griner lidt. "Okay det er en løveunge der mister sin far, prøv da lige at have lidt medfølelse" forsvarer jeg, drengene begynder bare at grine, jeg ruller øjne af dem og spiser videre. De må gerne grine det gør ikke så meget, jeg ved de kun mener det venskabeligt. 

Vi bliver færdige med at spise og går ned i fællesrummet igen, drengene har sat sig til at game på deres Playstation. Møllgaard og Svan spiller bordtennis. Jeg sidder i sofaen og kigger dels på drengene og dels på Instagram. 

"Hvad lavede du egentligt før du kom med her, Anna?" spørger Svan og skyder bolden tilbage til Møllgaard. "Jeg havde et sabbatår, efter jeg har afsluttet gymnasiet" fortæller jeg og kigger op fra min telefon. 

"Har du gået på gymnasiet?" spørger Møllgaard interesseret og når lige en bold Svan har sendt afsted. "Ja, jeg har taget en STX uddannelse," forklarer jeg, "den afsluttede jeg i sommers og valgte så et sabbatår, for lige at finde ud af hvad jeg vil". Møllgaard taber og de sætter sig begge hen ved siden af mig i sofaen. "Ved du så hvad du vil?" Lasse kigger spørgende på mig. "Altså jeg har altid tænkt på fysioterapeut, og især efter jeg har haft muligheden for at være med her". De kigger begge interesseret på mig, derefter kigger de lidt på hinanden, som om de har en samtale med øjnene, jeg skal til at spørger hvad der forgår, da Møllgaard begynder at snakke. 

"Hvad sker der mellem Mathias og dig". Ikke nu det igen. "Vi er bare.." begynder jeg men bliver hurtigt afbrudt. "Du skal ikke sige i bare er venner, for det er I ikke. Anna I har sovet sammen" griner de. Jeg sukker "jeg ved ikke hvad vi er okay? Vi er enige om at fokusere på slutrunden og bare tage tingene som det kommer" fortæller jeg ærligt, det fælles rart at snakke med nogen om det. "Okay, det er også fint" fortæller Svan, jeg ved de bare gør det for at passe på mig, de sikre at jeg er okay. "Og altså det kunne da være værre, Mathias er da sød og han er ikke ligefrem grim" griner Møllgaard, det får os alle tre til at grine. 

"Hvad griner I af" spørger Mathias overrasket, "ikke noget" forsikre jeg, "bare spil videre". Jeg smiler til ham, han smiler tilbage og fortsætter sit spil. Der går ikke længe før jeg rejser mig, siger godnat og går i seng.