The Golden Love

42. Holdet og krampe

Holdet og krampe

Vi har ser sidste afsnit af Heartstopper og jeg rækker ud efter min mobil. Klokken er 12 og der er frokost om lidt, så vi skal faktisk til at rejse os. Jeg kigger op på Mathias og ser han er faldet i søvn, men vi skal have noget mad så jeg er nødt til at vække ham. Jeg rejser mig forsigtigt og lader mine læber møde hans. Han slår langsomt øjnene op og jeg trækker mig med et smil. "Sådan kunne jeg godt vænne mig til at blive vækket" smiler han og trækker mig ned i et kram, "kom nu ik for godt i gang" griner jeg, "der er mad nu".

Han kommer på benene og vi går ud af værelset, han tager min hånd og jeg fletter mine fingre med hans. Vi går sammen ned til buffeten, men møder min far på vejen, "wow hvad sker der her" udbryder han og kigger ned på vores hænder. "Øh far, vi er blevet kærester. Men vi lover at det ikke vil gå ud over turneringen. Du må ikke være sur over det, please" Beder jeg, "nej nej skat, jeg er ikke sur, måske en smule overrasket. Eller nej faktiske ikke jeg havde sådan set lidt regnet med det. Men tillykke" smiler han, "tak far" udbryder jeg og krammer ham, før jeg igen tager Mathias' hånd og vi går ind i spisesalen sammen.

De fleste fra holdet er der allerede, vi går bare ind som vi plejer og er på vej op til buffeten, da holdet begynder at juble og pifte. Vi vender os begge hurtigt om og ser det er os de pifter af. Jeg rødmer lidt og kigger halvt på drengene og halvt ned i jorden med et smil, de er virkelig åndsvage nogle gange, men de er nu meget søde alligevel.

De rejser sig alle og kommer op til os, for at give et kram, det er ret sødt at de gør så meget ud af det. "Så skete der endeligt noget hva" griner Niklas og krammer mig, "ja det har vi godt nok ventet længe på" griner Møllgaard, "ja faktisk var vi ved at miste håbet" supplere Mikkel og puffer til Mathias.

"Okay jeg vidste ikke der var så stor fokus på det" griner jeg og rykker tættere på Mathias der ligger armen omkring mig, drengene griner lidt og begynder langsomt at sætte sig ned igen. Mathias og jeg tager lidt mad og finder også et bord at sidde ved.

"Så hvor længe har I været sammen?" spørger Møllgaard interesseret og kigger skiftevis på Mathias og mig, jeg kigger først over på Mathias og derefter ned på klokken. "Cirka 2 timer eller sådan noget" siger jeg og kigger over på Mathias der nikker. "Når jeg troede det var længere, men altså som sagt havde vi jo regnet med det" griner Møllgaard og spiser videre.

"Hvad med medierne, ved de det? Og skal de vide det?" spørger Lasse nysgerrigt, jeg kan godt forstå de spørger, men det er ikke rigtig noget mig og Mathias har snakket om. På den ene side vil det være nemmere at medierne bare vidste det med det samme, så vi ikke skulle holde det skjult hele tiden, på den anden side kan jeg ikke overskue hvis der kommer hate kommentarer og at alle pludselig skal have en holdning til vores forhold, jeg kigger lidt over på Mathias for at se hvad han siger til det.

"Altså, vi har ikke rigtigt snakket om det. Det hele er stadig meget nyt" starter han og kigger over på mig, jeg giver ham ret i det han siger. "Forståeligt nok, vi skal nok lade være med at sige noget før I selv er klar til det" erklærer Lasse. Jeg smiler taknemligt til dem alle, de har virkelig taget godt imod alt det her med mig og Mathias.

Vi fortsætter frokosten og hyggesnakken spreder sig. Efter frokosten står det på styrketræning, vi står i det vi kalder vores træningslokale, jeg står og hjælper Emil lidt med nogle forskellige øvelser med nogle elastikker, jeg skal egentligt bare stå og holde elastikken mens han skal lave det hårde arbejde, så er arbejdsfordelingen jo som den plejer at være.

"Jeg er virkelig glad for at Mathias endelig tog sig sammen" siger han og puster tungt ud. Det får mig til at grine, og kigger over mod Mathias med et smil, "ja det er jeg også," faktisk er jeg virkelig glad for det, selvom jeg var meget nervøs for hvad alle ville sige til det, men efter vi fik sagt det til holdet har det virkelig været en stor lettelse for mig. Emil skifter til en ny øvelse og jeg ændre også position for at tilpasse mig den nye øvelse. Jeg skal have elastikken rundet om midt ben og Emil skal have den anden ende rundt sit ben, hvor efter han skal strække det tilbage ti gange og derefter skifter han ben og gør det ti gange, det skal han så gøre fem gange i alt. Han har begge hænder på hver min skulder for at holde balancen.

Efter flere gentagelser kan jeg godt mærke det bliver hårdere for ham. "Av" mumler han lavt efter endnu flere gentagelser. "Hvad så? Hvor hør det ondt?" skynder jeg mig at spørger og går med det samme i arbejdes mode. "Det er bare min læg, jeg ved ikke om det er en krampe eller hvad det er" forklarer han, men fortsætter øvelsen.

"Prøv lige at stop så" skynder jeg mig at sige og han stopper øvelsen med det samme. " Prøv lige at stræk lidt ud" fortæller jeg og viser ham en udstrækningsøvelse, han prøver den og det hjælper en smule, men alligevel vil jeg lige undersøge det på briksen. "Læg dig op på briksen, så ser jeg lige hvad det er" forklarer jeg og hjælper ham over til briksen, han halter en smule, men det er klart hvis han har en krampe.

Anja har set det og skynder sig over til os. "Hvad sker der?" spørger hun bekymret og kigger skiftevis på mig og Emil. "Ikke noget bare rolig, jeg tror bare det er en krampe" forsikre Emil og ligger sig på briksen. "Jeg undersøger bare lige om der er mere eller om det bare er en krampe" fortæller jeg og begynder stille at massere Emils læg. Jeg kan godt mærke den er meget anspændt så umiddelbart er det bare en krampe han fik.

Det er godt, vi havde slet ikke brug for en skade nu og da især ikke lige op til en vigtig kamp som den vi skal spille i morgen, den afgøre om vi skal spille om guld eller sølv. Eller om det er en bronze medalje vi skal kæmpe om. Jeg ved da godt hvad jeg helst vil i hvert fald. Derfor er det også vigtigt at alle spillerne er friske og uden skader.

Jeg massere indtil jeg ikke længere kan mærke nogen form for anspændthed og jeg heller ikke kan mærke mine fingre længere. "Hvordan føles det nu?" spørger jeg og hjælper ham ned fra briksen, han går lidt rundt for lige at se den an. "Meget bedre" han smiler lettet til mig. "Godt ikke mere af den øvelse så" griner jeg og vi fortsætter med en anden øvelse. Resten af træningen forgår stille og roligt og der kommer heldigvis ikke nogen skader, så af hvad jeg ved er alle så klar som muligt til i morgen.

Træningen slutter og vi skal op til aftensmad, jeg går sammen med Mathias, "er Emil okay eller hvad?" spørger han og kigger lidt bekymret på mig, "ja ja, bare rolig det var bare en krampe i læggen" forklare jeg for at berolige ham, han nikker forstående med et lille smil på læben, jeg kan næsten fornemme hvordan han vil drille Emil med det. Jeg puffer lidt til ham og vi når hen til spisesalen, jeg går hen til buffeten og tager noget mad, hvorefter jeg sætter mig ned til et bord, sammen med staben min far sagde han gerne ville snakke lidt med mig, ikke noget alvorligt bare sådan hyggesnak, så jeg tænkte nu ville være et fint tidspunkt at gøre det på.

Min far kommer også sammen med nogle af de andre hold ledere og sætter sig. "Når Anna det havde jeg ikke regnet med" griner Kronborg og referere til Mathias og mit forhold, "havde du ikke? Altså har du set dem" griner min far, det får også mig til at grine. "Ej skat jeg er glad på dine vegne, jeg kan se hvor glad han gør dig" tilføjer min far, jeg smiler og er virkelig lettet over at han ikke er sur over det eller har noget imod vores forhold. "Men hvad med dig er du glad for det?" spørger Anja, der også sidder ved bordet, og kigger over mod mig. "Jeg er virkelig glad" smiler jeg og kan mærke det passer, det går godt lige nu undtagen mit knæ, det kunne være bedre.

"Hvordan går det så med knæet?" spørger Anja som om hun kan læse mine tanker. "Jeg ved det ikke helt, det kunne være bedre og jeg tror stadig det er hævet" fortæller jeg og viser hende mit knæ, der stadig ser lidt hævet ud. "Ja det kan jeg godt se, jeg kigger på det bagefter" fortæller hun, og jeg nikker. Vi spiser færdig og har lidt forskelligt hyggesnak under maden.

____________________________________________________________
Håber I kan lide det. I må rigtig gerne komme med ideer til hvad der kan ske videre i historien ❤️