Brandon

Syg...

"Vanessa??" Jeg vågnede ved, at Lauren kaldte på mig, for at få mig op. Jeg satte mig forsigtigt op i sengen. Mit hovede dunkede stadig af smerte og jeg havde en forfærdelig kvalme. "Lauren, jeg har det rigtig dårligt... Vil du ikke sige til en af de voksne, at jeg er syg??" Hun kiggede bekymret på mig. "Jo selvfølgelig" Jeg lagde mig ned og faldt i søvn igen.

Det bankede på døren. Jeg kunne ikke rejse mig. Lidt efter kunne jeg hører lyden af nøgler. Hannah trådte ind af døren. Hun kom hen og satte sig på kanten af min seng. "Hvad så, Vanessa?? Jeg hører, du er syg" Jeg nikkede. Hun lagde hånden på min pande. "Du har da vidst feber!" sagde hun. "Bliv du bare i sengen, til du er frisk igen" Hun aede mig på kinden og gik.

Ikke særlig lang tid efter bankede det på igen. Igen efterfulgt af lyden af nøgler. Det var sikkert en anden voksen eller Hannah igen. Jeg tog fejl. Det var Brandon som trådte ind. "Godmorgen" sagde han og lagde sig hen i sengen til mig. Han kyssede mig på kinden og nussede mig på ryggen. Jeg faldt i søvn i hans arme.

Da jeg vågnede lidt senere, var Brandon også faldet i søvn. Jeg lagde mit hovede på hans brystkasse. Jeg smilte for mig selv. "Brandon?" sagde jeg og ruskede forsigtigt i ham. Han åbnede øjnene. "Ja?" sagde han med morgenstemme. Jeg så ham i øjnene og kyssede ham. Han trak sig fra kysset med et smil. "Nu bliver jeg også syg" sagde han og kunne ikke lade være at grine.

Brandon blev hos mig hele dagen og vi brød en af reglerne for anden gang...

"Trinny har fortalt mig om jer!" Sagde jeg stadig lidt forpustet. Det røg bare ud af munden på mig. Han kiggede på mig. "Det er jo fortid nu, Vanessa" sagde han og fjernede forsigtigt det hår, der sad ind foran mit ansigt. "Ja..." sagde jeg og var bange for, at jeg havde ødelagt stemningen.