Brandon

En knude i maven

Jeg lå bare og stirrede op i loftet på Trinnys hytte. Jeg kunne ikke falde i søvn.

"Trinny?" sagde jeg uden at kigge over imod hende. "Ja" svarede hun.

"Er der overhovedet noget, jeg kan gøre?" sagde jeg imens en tårer trillede ned af min kind. "Har jeg mistet ham?"
Jeg kiggede over på Trinny, som allerede kiggede på mig. Hun tog et sug af hendes cigaret.

"Vanessa, jeg ved det ikke... Det kan godt være at Brandon gør nogen dumme ting engang imellem, men han kunne aldrig finde på at være utro! Og han tolerer heller ikke, hvis hans partner er det."

Jeg fik en knude i maven. Jeg havde det så dårligt over det. Jeg havde helt kvalme over det. Flere tårer trillede ned af mine kinder. Trinny røg sin smøg færdig og satte sig over på sengen til mig.

"Hør, Brandon holder super meget af dig. Det ved jeg. Så ikke giv op helt endnu."

Jeg afbrød hende med et snøft.

"Du har begået en fejl, Vanessa og det ved du godt. Så hvis du virkelig vil Brandon, så må du kæmpe for det og du må bevise det overfor ham."

Jeg nikkede og tog imod et kram fra Trinny. "Må jeg låne din mobil?" spurgte jeg.

"Ja da" sagde hun og fiskede den op af lommen. Jeg tog imod telefonen og gik ud på toilettet.

Jeg ringede min mor op.
"Ja, hallo" sagde hun, da hun tog telefonen. "Hej mor"

"Vanessa? Hej min skat"
Jeg snøftede. "Mor, jeg har brug for at komme hjem" sagde jeg og begyndte at græde endnu mere.
Vi snakkede i et kvarter, før jeg endelig fik hende overtalt til, at hun skulle komme og hente mig.

Da jeg kom ud var Trinny der ikke. Jeg satte mig i vindueskarmen og kiggede bare ud af vinduet. Døren blev pludselig åbnet og det gav et lille sæt i mig. Det var Trinny. Hun havde hentet to sandwiches.

Trinny havde givet mig lov til at sove i hendes hytte og jeg havde aftalt med min mor, at hun først hentede mig imorgen formiddag.

Vi fik hurtigt spist vores sandwiches og gik så en tur hen til stranden. Vi var ikke tilbage ved Trinnys hytte, før det var blevet mørkt.