Brandon

Tam ungdomskærlighed og drama

En tåre løb ned af min kind. Jeg vidste ikke om, jeg skulle lede efter Brandon eller hente hjælp til Joseph. Joseph havde sagt, at han ikke ville hjælpes ihvertfald ikke af nogen af de voksne, men jeg følte bare heller ikke, at jeg kunne efterlade ham sådan. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle lede efter Brandon. Han var løbet den modsatte vej af, hvor stranden lå. 

Jeg gik op for at finde en af de voksne. Det var alligevel den samme vej som Brandon var løbet, så måske kunne jeg finde ham på vejen. 

Brandon var ingen steder at se. Så jeg troppede op på en af de voksnes kontor. Jeg bankede på. Kom ind råbte Hannah. Jeg åbnede forsigtigt døren. 

"Jamen hvad så da, Vanessa?" sagde hun bekymret idet jeg trådte ind. Det forvirrede mig lidt og det kunne hun vidst også se på mig.

"Du har mascara løbende ned af kinderne. Har du grædt, søde?"

Det havde jeg slet ikke tænkt på. 

"Ja, men det er okay" sagde jeg. Det var ikke mig det skulle handle om nu. Hun rynkede panden.

"Øhmm... Joseph har brug for noget hjælp... Han..." Hun kiggede stadig på mig med rynkede pande. Hun afventede, hvad jeg mere ville sige. Jeg tænkte mig om. Hvis jeg fortalte om Joseph, så blev jeg også nødt til at fortælle om Brandon og at de havde været oppe og slås. Brandon ville måske blive sendt hjem, hvis jeg gjorde det. 

"Ved du hvad det er ligemeget. Det er bare tam ungdomskærlighed og drama." sagde jeg og smækkede døren i bag mig, før hun nåede at sige noget. Jeg nåede dog ikke særlig langt.

"Vanessa!?" råbte Hannah, hvilket fik en af de andre voksne til at kigge ud fra hans kontor. Jeg vendte mig om. 

"Du kan altså snakke med mig om alting også selvom det bare er tam ungdomskærlighed og drama." sagde hun og så lettere stolt ud over det hun lige havde sagt. Jeg nikkede.

"Tak Hannah" sagde jeg og var oprigtig taknemmelig. Det fik hende til at smile. 

"Vi kan snakke senere" tilføjede jeg og drejede om på hælen før jeg nåede at se hendes ansigtsudtryk.

Nu skulle jeg finde Brandon.